6. mar. 2012

DIY hurtig børne badekåbe

Materialer: 1 badehåndklæde. Bredden af håndklædet bestemmer badekåbes bredde.

Klip håndklæddet i 3 dele (udnyt evt. mønster). Den største del bliver kroppen og de små henholdsvis ærmer og hætte:
Del det nederste stykke i 2 (ærmerne):
Sy de to ærmer ret-mod-ret sådan at den aller nederste kant af håndklædet udnyttes til kanten på ærmerne. Fold det store stykke så der dannes to forstykker og læg ærmerne ud for hvor de skal sidde:
Klip en slids til hvert ærme i "kroppen":
Sy ærmerne i. Læg det sidste stykke dobbelt og klip en hætte ud (jeg brugte den fra Olivias Nemo-dragt fordi jeg lige havde den liggende, men det er fuldt ud muligt at frestyle en hætte...). Når hætten klippes skal håndklædets kanter udnyttes til kanten omkring ansigtet og håndklædets strop er placeret i "panden":
Sy sømmen bagerst (nakken) i hætten og sy den på "kroppen". Stik sømrummet ned og buk resten af den øverste kant ned. Læg badekåben op og sy velkro på forstykkerne.
Klar til svømmehallen!

5 kommentarer:

  1. Svar
    1. ærmerne var lidt svære at sy på synes jeg men det gik da :-)

      Slet
  2. Sejt!
    Supernem DIY. Sådan én (eller to) må jeg have lavet til sommerens strandture :).

    Maj

    SvarSlet
  3. Hvor er det bare smart! Sådan en må jeg lave en dag :-) Tak for, at du deler.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme - den er en succes hver mandag når Olivia er til svømning. "Ha' ugle på mor" siger hun.

      Slet

Fortæl mig gerne hvad du synes...

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...