Viser opslag med etiketten fleece. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fleece. Vis alle opslag

11. jan. 2017

Vinterkjole

Det er piv-koldt. Olivia mangler varme kjoler for pigen vil helst kun have kjoler på.... Den her er syet i Fleece. Den med Dora fandt jeg i JoAnns i LA og den lilla - tja den lå i skabet.
Mønsteret er Mini Missy som jeg har tegnet et skørt på - fjernet den store krave og sat en rib på.

16. sep. 2014

Spejder trøje

Så blev den matchende trøje til Philips 2 par spejder-fleece-bukser endelig færdig. Den blev kippet samtidig med bukserne - der har bare ikke været maskin-tid før nu. Han er VILDT glad for den. Den er ensfarvet sort på ryggen.
Jeg kan ikke helt bestemme mig for om den lige skal have noget rib i bunden... Lige nu har den bare en rå overlocket kant.... Størrelse 134.

31. aug. 2014

Spejderbukser til lillesøster

Når man ser rigtigt meget op til sin storebror, så vil man nogen gange også have det samme tøj - og heldigvis har Olivia en storebror som synes det er ok og faktisk lidt hyggeligt. Derfor havde jeg også fået presset et par bukser til hende ind på stoffet. Der var faktisk ikke helt nok stof, så hun har fået rib om maven og ved fødderne istedet.

30. aug. 2014

Spejder-bukser II

Da jeg klippede bukserne fra igår, gjorde jeg det med omhu for at få mest muligt ud af de 2 yards stof. Derfor er det også blevet til et par med sidepaneler. Igen uden lommer og andet ballade, men Philip elsker dem! Spejder-lilje fleecen er blevet kombineret med sort fleece.

29. aug. 2014

Spejder-bukser

Det er noget af det absolut hurtigste at sy: Bukser uden lommer, uden detaljer. Men det er også noget af det jeg syer, som Philip blive mest glad for. Varme, bløde bukser med elastik om maven. Fleecen med den franske lilje eller spejder-liljen har ligget på lager i et lille års tid - købt i USA.

24. feb. 2014

F.I.P. Papegøje-hue

Så blev endnu en del af Olivias udklædning klar - huen. Jeg arbejder i fleece fordi det er så dejligt at det ikke trævler. Kunne jo også have brugt filt, men fleece kan bedre klare en tur i vaskemaskinen. Det er blot en elefant hue pyntet med store øjne og "fjer":
Jeg vil egentlig gerne sy et næb til hende også, men jeg er ret sikker på at hun ikke vil acceptere at have et på, så måske er det her nok?

27. dec. 2013

I dag er det Heidis fødselsdag, hurra, hurra hurra

Min svigerinde har fødselsdag i dag. Hendes to børn fik hyggetæpper i julegave, så jeg syntes det var passende at hun fik et i fødselsdagsgave:
Virkelig ringe, aften mørkt billede, hvor man slet ikke kan se at jeg har kviltet med grøn tråd... Tæppet har lidt atypiske mål 120 cm * 200 cm - men sådan fik jg udnyttet stoffet best muligt.

Forsiden er printet bomuld fra IKEA - samme kollektion som det stof jeg brugte til hendes søns tæppe, men med grønt islet (hun kan godt lide grøn) og STORE biller trykt på - meget passende når hun er biolog.... Bagsiden er sort fleece (stof2000) og kanten naturligvis grøn.
Tillykke med fødselsdagen, Heidi!

16. dec. 2013

Kusine Viktorias hyggetæppe

Ligesom tæppet igår, så skal dette tæppe til Ormslev udenfor Århus. Viktoria er 8 år og kan forhåbentlig også godt bruge et hyggetæppe. Bagsiden er lilla fleece (plaid fra IKEA) og forsiden er en kraftig printet bomuld. Tæppet er både tungere og bredere end storebror Villads' tæppe, men mon ikke det går? Jeg var helt syg med printet. Synes farverne er herlige og dyrene sjove:


Glædelig jul, Viktoria!

15. dec. 2013

Fættes VIllads' hyggetæppe

Der produceres juelgaver i det lille hjem. Nu er fætter Villads' (10 år) julegave klar - et hyggetæppe i fleece og printet bomuld fra IKEA. Bomulden er en del af den begrænsede kollektion IKEA lancerede i Oktober - jeg så stoffet i kataloget og gik bare og ventede på at det blev oktober. VIDSTE at det ville være helt perfekt til et tæppe til Villads. Hans yndlingsfarve er nemlig rød - og jeg synes at printet er SEJT og sådan lidt japansk inspireret:


Bagsiden er rød fleece (en plaid fra IKEA) og så har det fået rødt kantebånd. Glædelig jul Villads!

27. nov. 2013

Baby patchworktæppe

Dette tæppe er til en lille dreng - hans mor har meldt sig til en krea-jule-leg og jeg har fået æren af at nisse hende. Ønsket var "noget drenget" og det synes jeg faktisk er lykkedes rigtigt godt:
Det måler ca 70*100 cm og er syet af "dyr fra skabet". Da jeg havde besluttet mig for at temaet ikke skulle være en farve, men istedet være dyr, så var det bare at stå på hovedet i skabet og hive alle stoffer med dyr frem. Jeg frasorterede de med alt for mange tøse-farver på og så blev tæppet sådan her. Det har fået blåt kantebånd og blå fleece på bagesiden:
Og ja, jeg tog mig sammen og kviltede det selvom det er KEDELIGT at kvilte. Det lille tæppe tog mig 3 aftener: 1 til at klippe firkanter, 1 til at sy firkanterne sammen og 1 til at kvilte og sy kantebånd på - det synes jeg faktisk er helt ok.
Panda-firkanten er min klare yndlings! Jeg håber virkelig at denne julegave falder i smag hos den lille dreng og hans mor.

26. nov. 2013

Babytæppe med vilde dyr

Endnu en del af vennernes julegave er klar - et babytæppe på 70*100 cm. Det er syet i en smuk printet bomuld (altså ikke patchwork men rent snyd) og en tynd blød hvid fleece på bagsiden. Jeg havde sådan lyst til at sprælle med farve på kantebåndet, men stod i mod fristelsen og valgte en lysebrun.... det var nok i virkeligheden et meget godt valg:
Unisex? Ja, ikke?

19. sep. 2013

Kvilteme kedeligt

NØJ! Jeg synes det er KEDELIGT at kvilte.... Jeg har klaret Olivias julegave på 3 aftener - jeg KAN IKKE kvilte mere end 1 time af gangen. Min hjerne slukker simpelthen... går kold...falder i søvn...
Det er orange fleece og på forsiden er der mere i stil med sneek peeket fra da jeg officiel bekendte at et strygejern var en nødvendighed.
Kviltningen er overstået - nu mangler "bare" kantebåndet - og så lige tæppet til Philip....

3. feb. 2013

Mormor hygge dragter

Mormor har begået dragter til begge unger:
De er syet ud fra et Ottobre mønster - i dejlig varm fleece. Hos os må man til Philips store fortrydelse ikke få sådan en dragt på i skole....men jeg kan bare slet slet slet ikke klare tanken om skole-toiletter og en dragt der skal ned om anklerne når man skal "sidde på potten". Derfor er dragterne hjemme-hygge-dragter og bliver taget på som det første lørdag morgen.

22. nov. 2012

Fleece elefanthue

Endelig fik jeg smækket en varm hue sammen til Olivia - hverken den enkelt-lags eller den dobbelt-lags jersey hue er helt varm nok længere...



30. jul. 2012

Perry hættetrøje

Endnu en hættetrøje efter GIGI fra stof2000/Homemade. Det er jo ikke ligefrem fordi Philip MANGLER trøjer - det her er nr. 4 i samme størrelse jeg syer til ham....Jeg mente at det skulle være en model med lynlås ala cardigan, men det mente den unge herre absolut ikke. Derfor endnu en gigi:

Stoffet købte jeg i Joan i LA.....og følg med - om et par dage kommer der matchende bukser, men jeg har givet mig selv frie hænder til at lege med detaljerne på bukserne så de tager sådan liiiiiidt tid at lave....

15. jul. 2012

Blå sidepanel bukser

Sørme om der af resten igen ikke liiiiige var til et par sidepanelbukser:
Så tror jeg også Philip er velforsynet med varmt tøj til efteråret og vinteret.

14. jul. 2012

Blå 20022

Ligesom Spidy trøjen kræver den blå trøje fra igår bukser. Og igen lægger jeg ud med et par helt almindelige 20022 bukser i størrelse 7 år. Begge stoffer er fra Stofsalg:

13. jul. 2012

Blå hoodie

Endnu en GIGI fra Homemade/Stof2000 i størrelse Philip-til-efteråret. Fleece og rib fra Stof2000 og den blå fleece har jeg fisket hos Stofsalg.

11. jul. 2012

Spidy sidepanel bukser

Af resterne fra trøjen fra i forgårs og bukserne fra i går kunne der lige blive til et par bukser med sidepaneler:
Det er stadig Onions 20022 der blot er modificeret. De her er HELT enkle - ingen lommer, ingen tittekanter, ingenting. Størrelse 7 år.

10. jul. 2012

Spidy 20022

Blusen fra igår krævede et par matchende bukser:
Helt almindelige 20022. Sort fleece fra Stofsalg og rød fleece fra Stof2000. Størrelse 7 år.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...