Viser opslag med etiketten Til-mig-selv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Til-mig-selv. Vis alle opslag

25. sep. 2018

DDS Spejder kjole

Det er faktisk ved at være en gammel sag denne her....den blev syet før årets sommerlejr. Jeg kunne slet ikke overskue 1 hel uge i bukser - slet ikke med den vejrudsigt, så der måtte en kjole til. Lækker, fed, tung jersey (modal?) i marineblå og lidt strygestof - logoer på så den tæller som uniform. Den er virkelig lækker og vil blive brugt virkelig meget de kommende år. Og JA! Man kan godt gå i kjole som spejderleder - også når den står på bål, brændehugning, søgen efter kryb i åen, pionering og andet i udelivs-genren. Det handler om at være vel-tilpas i det man har på og ikke være så sippet med tøjet (altså det må GERNE lugte af røg og bål, det må GERNE blive snavset....så længe kvaliteten er god kan det jo vaskes).
Begge logoer er magentil dem på vores gruppe t-shirts.

24. sep. 2018

Multi-mønstret viskose-jersey kjole

Viiiilldt stof, ikke? Jeg synes det er et virkelig fedt print. Helt perfekt til en helt enkel kjole - bare lige med lommer men ellers helt uden detaljer.
Mønsteret er mit Moster Lotte basis-mønster of det er sååå meget pænere på mig end på Gine.

23. sep. 2018

Lilla hverdagsblomst

Nogen gange ligger noget stof rigtigt længe i skabet. Fordi det ikke passer til nogen ide. Fordi det ikke passer sammen med andet stof. Fordi jeg måske alligevel ikke var så vild med det som jeg troede da jeg købte det.
Men så sker der noget. Stoffet ender ved siden af noget andet stof i skabet og ideen opstår. Sådan blev denne kjole til. De tre stoffer var endt i samme stak.
Mønsteret er min Moster-Lotte basismønster - bare snittet på en ny måde.
Er vild med den kjole. Er vild med det stof som havde en truende fremtid som evig hyldevare....

22. sep. 2018

Sort/hvid kjole

Kederlige end jeg plejer....der er ingen farver...og så alligevel slet ikke kedelig! ELSKER den her kjole. Det er mit Moster-Lotte basis-mønster som er syet op uden de store detaljer men i lækkert-lækkert-lækkert stof. Det sorte med blonde-print lå og puttede sig på en hylde hos Marianne (Albastuff) og den mørkegrå med gummi-dutter har ligget i skabet længe. MATCH MADE IN HEAVEN.

21. sep. 2018

Grafisk stropkjole

Dette er årets YNDLINGS kjole. Den har være på såååå mange gange - også på arbejde! Stoffet har ligget i skabet et par år og ventet på det rette projekt. Printet med farver på var nemlig kun i den ene side af stoffet og resten var det kedelige grå...så der var ikke helt stof nok til en alm. kjole, men eftersom der ikke går så meget stof til en stropkjole, så var der lige nok. Resten af det kedelige grå ligger og venter....

20. sep. 2018

Farverig stropkjole

Denne kjole er faktisk den første stropkjole jeg syede - er bare ikke så god til at få taget billeder af mine egne kjoler....det er blevet til yderligere 4 stropkjoler siden denne blev syet....
Det blev noget stof som havde ligget virkelig længe i skabet som blev udvalgt til at sy prøvekjolen i. MEN den blev så god at den har været flittigt brugt her i den dejlige danske sommer. Kanterne er som på alle de strop-kjoler jeg har syet den lækre pre-foldede kraftige foldeelastik.

19. sep. 2018

Giraf kjole

Da jeg syede Olivias Giraf Kjole tilbage i Juni syede jeg også en til mig selv. Jeg havde den på EN dag i Knuthenborg og har haft den på på arbejde EN gang, men ikke mere. Den er alligevel lidt for vild til at blive brugt jævnligt. Måske bliver den til en sommerhus kjole....

18. sep. 2018

Blomster kjole

Tjjaaa...ideen var god inde i mit hoved...men jeg kommer ikke til at bruge den, så den bliver klippet op til noget tøse-tøj istedet..... Jeg syntes blomster-printet var så fint, men bryder mig ikke om det på den model kjole....Man skal huske også at vise sine fejl-produktioner frem....

17. sep. 2018

Klovne kjole?

Jeg er igen bagud med at få fotograferet mine egne nye kjoler. Sidst jeg greb kameraet og fotograferede kjoler var i april! Og der er altså syet en lille stak siden. Men NU SKAL DET VÆRE. Så denne uge står i voksen-kjolernes tegn.
-
Jeg er vild med det her stof. Marianne fra Albastuff tog det hjem. Jeg gik omkring det længe før jeg satte saksen i det. Og kjolen...den er jeg slet ikke glad for! ÆV! Den larmer simpelthen for meget. Sidst kjole-pigerne var forbi fik jeg et par forslag til at ændre den....måske...ved ikke heeeelt....
Hvide knapper? Hvide kanter? Ny halskant? Ny kant i bunden?

16. mar. 2016

Action Pic uge - den tyrkis/sorte kjole

Den tyrkis/sorte kjole - Mønster: Onion 2045 - Stof: Vævet-jersey-jacard-ting - Detaljer: Små læg på ærmer og "opfoldet manchetter" med knapper

14. mar. 2016

Action Pic uge - den lilla kjole

Jeg er bagud med at vise action pics af det som hopper ud af mine maskiner. Så nu har jeg tømt kameraet og der er altså billeder nok til at ugen bliver en Action-Pic-uge. Det vil jeg faktisk gerne opfordre andre til også - det er så skønt at se krea-rier i brug....

- - - - - - - -
Den lilla kjole - Mønster: Onion 2045 - Stof: Vinterjersey - Detaljer: Folde-elastik på lommerne


11. mar. 2016

Tyrkis/sort kjole

Endnu en kjole er hoppet ud af symaskinen. Det er nummer 2 i år og jeg er dermed rigtigt godt på vej mod mit mål om en masse nye kjoler til mig selv.
Stoffet er fra stofdepotet.dk og har den skønneste tyrkise farve. Modellen er næsten magen til den lilla - som allerede er blevet en yndlings. Tror dog ikke at den her tyrkise sag vil blive lige så flittigt brugt. Den har nemlig ikke lommer. STOR fejl. Tror måske at jeg skal trylle nogle lommer på - men hvilken farve? Har ikke mere af stoffet....Sort?
Legede på denne kjole med en anden ærmedetalje og en "manchet"-detalje. Svært at se på billederne med min kollega (som også syr) lagde mærke til det med det samme....

7. mar. 2016

Onion 2045 kjole

Endelig er sy-tørken brudt. Jeg syr igen! Skønt! Et lækkert stykke vinterjersy med "burn-out" fra stofdepotet.dk er blevet forvandlet til en kjole til mig! ELSKER DEN! Den er præcis som jeg drømte om da jeg købte stoffet.
Mønsteret er modificeret ud fra Onion 2045.
Den har bla fået STORE lommer - jeg mangler nemlig altid lommer når jeg er på arbejdet. De sorte kanter er folde-elastik.
Action pic kommer....det skal bare lige blive vejr til en udendørs fotosession...

22. dec. 2015

Tasken til den bærbar

ENDELIG er min opgave afleveret.
ENDELIG har jeg juleferie
ENDELIG har jeg tid til symaskinen igen.
ENDELIG har jeg fået syet den taske til min bærbare arbejds PC som jeg fik ideen til for næsten 4 år siden....
Den er blevet tæske-fed og lige præcis som jeg havde drømt om. Klapper mig selv på skulderen.
Det er lilla bredriflet fløjl, grønne tittekanter, lilla fake skin, lilla kantbånd, lilla batik bomuld, klik spænde, nøglerings-detalje og 2 printede bomuld (træer og lilla mønster). Den har 4 lommer foran og 1 lille indvendig lomme. Der er kviltet pladevat på bagsiden af de yderste stof. Jeg har ikke brugt noget mønster - blot målt på PCen og gået igang.
Den har plads til PCen, strømforsyning, telefon, telefon lader, blok, skrivegrej, visitkort, bog osv..... Den er helt perfekt!

10. okt. 2015

Taske til-mig-selv

Jeg har længe gerne ville skifte min købte taske ud med en hjemmelavet. Det er bare ikke blevet. Men efter succen med svigermors "gå-tur-med-hunden-taske", så vågnede ideen igen.
Jeg  har stået på hovedet i skabet og klippet små bidder af nogle af mine favoritter. Der er gobelinvævet, fløjl, hør med sølv-skind-lapper og lilla fake skind - foeret er tynd bomuld (og faktisk mine gamle sommerbukser...). Har tilsat farvelige lynlåse.
Den har 3 rum i alt og er meget tæt på den Desigual taske jeg har brugt i flere år, så mon ikke jeg kan finde mig tilpas med den? Den er størelse "lille skulder-taske".
Synes faktisk at den er blevet fed.....og rimeligt meget mig.

22. aug. 2015

Bukser til-mig-selv

Det er virkelig mange år siden jeg har syet bukser til mig selv - faktisk så mange at jeg aldrig har syet bukser i voksen-størrelse..... Men nu skulle det være. Et prøvepar i første omgang. Syet i en interlock med bling-bling nuppet i en krea-kusines overskudslager.
Mønsteret er Onion 4029. Jeg er generelt nogenlunde tilfreds - men næste gang skal de være lidt smalere i benene og lidt lavere i taljen. Jeg tilføjede en snydegylp for det syntes jeg var en mangel på mønsteret.
Og nej...I får ikke lov at se dem på....

14. jul. 2015

DDS kjole

Altså det er jo en uundgåelig kjole...Klar til sommerlejr! Jeg har det bare bedst i kjoler om sommeren (og egentligt bare altid).
Det her er piv-snyd - vi er nemlig kommet hjem fra lejr...I har slet ikke opdaget at jeg har været væk, for der er jo ingen grund til at bloggen går i stå, bare fordi jeg vælger at bo 1 uge på midten af en græsmark....
Det er Onion 2008 - lyn hurtig at sy. I BLÅ GOTS-bomulds-jersey fra stofstedet.dk, sort rib og sort strygestof.

12. jul. 2015

Endnu en hybrid kjole

Det her stof var et impulskøb i stofogstil. Det har så ligget et par måneder og grinet af mig....det er jo meget fedt men bare slet ikke mine farver.
Nu gjorde jeg så noget ved det og ud kom en kjole som faktisk er rigtigt fed!
Det er igen en hybrid mellem 2 mønstre. Overdelen modificeret ud fra Onion 2035 og skørtet er Marapytta Judith - altså samme kombination som min isoli kjole.

8. jun. 2015

Kviltet jakke

Jeg flashede denne her TOTALT LÆKRE (jo, jeg synes godt at jeg kan blære mig med den!) jakke for 1 uge siden, men nu har jeg fået taget billeder af den, så nu spammer jeg jer med dens lækkerhed!
Stoffet er fra fjoelner.dk. Foeret er lyselilla og kantebåndet er power-pink. Lige til at blive i godt humør af!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...