Viser opslag med etiketten Dukke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dukke. Vis alle opslag

20. sep. 2013

Dukkeseng

I legehuset ved Baljebo har Olivia fået en dukkeseng - den fra IKEA til næsten ingen penge. Den står i råt træ når man køber den - og det har den også gjort i en lille måned. MEN nu er den blevet malet - naturligvis i en nuance af blå:
Så nu skal jeg have syet sengetøj til den - for det som følger med er ikke lige det mest inspirerende.

25. feb. 2012

Dukkeseng

Nu har Olivias dukke jo fået en masse tøj. Og den har også en fin dukkevogn. MEN dukkesengen.... Det er en gammel dukkeseng. Da jeg var lille boede den hos et ældre ægtepar på vejen som passede mig ind i mellem. Og eftersom jeg legede så meget med den så forærede de mig dukkesengen. Deres egne 5 voksne døtre var vist ikke interesserede i den. Den var lyserød med hvide træmmer og pyntet med sådan nogle overføringsmærker der forestillede blomster - YNDIG! Da Philip var lille blev han passet meget af mormor hvor dukkesengen stod og hun malede den helt blå....over det hele. Og hun malede den helt lilla da Olivia blev 1 år og så fik Olivia den i gave. Den var jo meget fint, med nyt sengetøj og det hele. MEN jeg kunne jo huske hvor fin den havde været engang... Så jeg splittede den ad og kom på en tur "Down memory lane" da pladerne lige skulle have en omgang sandpapir:
Under det nye lag lilla maling, dukkede både den blå og den lyserøde op - og sørme om jeg ikke opdagede at endepladerne var lavet af zink (ligesom inddækningerne på de gamle huse min mor og det ældre ægtepar bor/boede i) og sidepladerne i masonit. Jeg tror simpelthen at den ældre mand selv har sat siderne i sengen og at sengen derfor engang blot har haft træmmer....lidt sjovt....
Jeg limede lilla papir med blingbling på alle siderne. Lakerede dem og monterede dem igen. Og nu ser sengen sådan ud:
Er den ikke blevet fin?

2. jun. 2011

Pimpet dukkevogn

Olivia har arvet "den lille røde" fra sin kusine Viktoria, men jeg er jo stor fan af lilla i alle nuancer, så den er blevet malet... og har fået ny madras, dyne og pude. Sådan har den stået i en månedstid og egentligt set meget sød ud....men så faldt jeg over en stump lækkert papir i Søstrene Grenes og så måtte kalechen lige pyntes lidt mere. Glæder mig til hun kan gå og stå og få glæde af vognen.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...