Viser opslag med etiketten kappe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kappe. Vis alle opslag

5. apr. 2019

Rollespilskappe: Ulvejæger

Philip er bidt af live-rollespil. Han ønsker sig BRÆNDENDE en sort kappe med langhåret sort fåreskind på skuldrene.... Det synes jeg er en mega dårlig ide - men han skal nok få den på et tidspunkt alligevel. Tænker bare at sådan et lammeskind i regnvejr....aadddrrr! Kan lige forestille mig lugten.
Vi er startet med at sy en prototype. I en grov vævet kvalitet som jeg lige præcist havde nok af i skabet. Kraven er falsk ulvepels fra stofogstil. Den er mega vellykket og har stået sin prøve på en hel lang lørdag med lidt småregn.
Kappen er syet ud fra et Burda mønster jeg havde i mønster mapperne - modificeret til at være åben foran. Kraven er freestylet og remmen foran er inspireret af en SEJ kappe i Game of Thrones.....

9. mar. 2015

Brudekappe in action

Min søde kollega som blev gift i januar har endelig fået billeder fra fotografen og som lovet kommer her billeder af den uld kappe jeg fik lov til at sy til hende over den smukke smukke kjole.
De havde en dejlig dag og så jo stjerne godt ud begge to!


4. dec. 2014

Brudekappe

Sidste uge havde jeg fornøjelsen af at sætte min saks i en virkelig lækker kogt uld. Fra Stofogstil. Det er min kollega -  som skal holde vinterbryllup sidst i januar - der skulle bruge noget overtøj og vi var blevet enige om at en kappe i kogt uld lige var sagen. Mønsteret er et Burda Easy - og let var den at sy. Især fordi den kogte uld har fået lov til at stå med rå kanter.
Jeg modificeret mønsteret et par steder - fjernede sømmen i ryggen, lagde mønsterdelene anderledes på ulden, så den bedre kom til sin ret og lavede en detalje, så den kan kortes af når den er prøvet uden på kjolen - uden at sømmene løber.
Synes den er super smuk og GLÆDER mig til at se den over en smuk kjole - med sat hår, fine sko, makeup, hårpynt....og selvfølgelig min kollega :-)
Den mangler lige et lukketøj - det bliver en norsk tin hægte - bare lige for at understrege elver-looket...SÅ FINT!
Tak for billeder, Kanja!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...