Viser opslag med etiketten Julepynt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Julepynt. Vis alle opslag

6. dec. 2022

Rudolf af korkpropper

 Små Rudolf-ophæng lavet af korkpropper fra vin/Øl/Champange. Malet med kobberfarvet akrylmaling og posca-tuscher. Geviret er lavet af "majs-snor" som er limet ned i et hul boret med boremaskine. 




2. dec. 2021

Glas juletræer

De er ca 40 cm høje uden "pind". Bygget af to slanke (spidse) trekanter i klartglas og "pyntet" med klare, hvide, råhvide og forskellige nuancer af grønne glas stumper. Træstammerne er lavet af mamoreret brunt glas og pinden er sat på med lidt afstandstykker af glas imellem de to lag. De har også liiige fået lidt gult i toppen... Glæder mig til at stikke dem i en potte foran hoveddøren eller i en (kæmpe) juledekoration.



30. maj 2021

Container glas

 Jeg har snakket med den lokale glarmester og har fået adgang til hans affalds container.... yep! Jeg skralder glas!

Ideen er at jeg inden spejdernes julemarked vil producere lidt julepynt med spejderne. Derfor skal materialerne være så billige som muligt, så spejderne kan tjene penge til f.eks. nye telte.

Problemet med "container glas" er at det ikke nødvendigvis er det man kalder kompatibelt - det betyder at det glasarbejde man laver kan have nogle "sjove" spændinger og måske springe i ovnen eller gå let i stykker når det er brændt færdigt.

Jeg kommer derfor til at lave en stak forsøg inden jeg skal have spejderne med i værkstedet til november....

Her er de første rimeligt vellykkede forsøg og et enkelt mislykket.... Andre forsøg er røget i glas skraldespanden fordi spændingerne i glasset ikke passede med brændings-profilen på ovnen...

De små stjerner (10-12 cm i diameter) er blevet ret gode og det er den ene af de store stjerner også. Men den anden store stjerne med mange takker - ja den skred i ovnen og endte lidt mærkeligt. Olivia mener dog blot at den er et stjerneskud så det kan være det får lov til at overleve....



3. dec. 2020

Olivias Juledekorationer 2020

 Olivia plejer at få frit valg i jule-dekorations-pynt-kurven og plejer at gå ALL-IN....I år er ingen undtagelse. Begge dekorationer står på spisebordet.



2. dec. 2020

Kæmpe perleplade julenisse

 24 plader! Jeg havde kun ti så han er samlet to steder - det kan ikke anbefales for det ses ret tydeligt.... Men han sidder i et vindue ud til vejen og ønsker alle der går forbi glædelig jul - også her i 2020....Helt Corona-sikker med mundbind og bag en rude :-)

Han er ikke min opfindelse - mønsteret er fundet i en FB gruppe

28. nov. 2020

Fotovæg

I dag og de næste 2 lørdage står denne her fotovæg i Egedalcenteret. Den står på torvet foran Kvickly sammen med vores spejder-jule-pop-up-bod. Kig gerne forbi :-)

Den var rigtig sjov at lave! Den er tegnet af vores spejdergruppes hustegner Dixen. Olivia og Trine (det er dem på billedet) startede med at tegne tegningen op på pladen med sorte tuscher og så malede vi ellers i to dage indtil den var som vi ville have den.Billedet indeholder sandsynligvis: 2 personer, folk, der står

26. nov. 2020

Foto julekalender

 Igen igen igen igen igen igen igen igen igen :-) Årets fotokalender til de tre hold bedsteforældre. Vi har kørt samme model siden Philip var lille så vi har gjort det maaaaange gange. MEN det er hyggeligt og vækker glæde.

24 fotos er udvalgt fra året der gik: Motiverne er Olivia, Philip og Gimli. 24 (gange 3) kuverter er pyntet - i år af Olivia helt alene. Et foto er lagt i hver kuvert og der er skrevet tal på fra 1-24. Et bånd om om TADA! En foto-julekalender er skabt.



24. nov. 2020

Årets til-og-fra kort

 Som vi gør hvert år har vi købt et ark julemærker og klistret dem på manillamærker. Så let. Så hurtigt. Så fint.



22. nov. 2020

Lille hurtig julesok

 Mønsteret tegnede jeg på et A4 ark... så den er ikke så stor. Men fin er den!



12. dec. 2019

Genbrugs julekugler

Kuglerne har der været lækker lakrids i....men det var da synd at smide dem ud! To små perleplader. En klat lim i bunden. Lidt kunstig sne. Sååå let og ret fint.

1. dec. 2019

Store snemænd

I dag indtil kl 16 står mine spejdere og sælger julepynt på Stenlænderns julemarked (Dam Holme 4 i Stenløse). De sælger bla de her snemænd lavet ud af bræddestumper, maling og stof.
De er hver for sig helt unikke med ansigter og "tøj". Der er kun 8 af dem!
Tror faktisk at jeg er nødt til at købe en af dem til forhaven.....

30. nov. 2019

Snemænd af WC-papir

I dag (og i morgen) løber vores spejderes julemaked af stablen. Det er Dam Home 4 i Stenløse, hvis du er på de kanter.
De her 10 wc-papir-snemænd er til salg i boden med spejdernes julepynt. Det er sgu da sjovt!

29. nov. 2019

Kobber Rudolf

Er de ikke fine! Det er en gammel rundstok savet op i stumper, malet kobberfarvet, malet ansigt og "gevir" monteret.
De er til salg på Stenlændernes Julemarked her i weekenden for kun 20 kr!
Synes skisme de er søde!
Et par af mine spejdere og jeg har lavet dem - og der er kun 11 af dem......


28. nov. 2019

Flere flaske snemænd

Jeg er blevet sådan lidt vild med at lave snemænd af flasker. Jeg synes det er sjoooovt! Og det er flasken der afgør hvordan snemanden bliver. Den lille firkantede er nok min favorit - men den er også lavet af flasken fra min YNDLINGS gin.... De kommer til salg sammen med alle de snemænd mine spejder-unger har lavet i spejdernes julepynt-bod på julemarkedet i den kommende weekend.

9. nov. 2019

Vinflaske snemand

Da Olivia lavede sit vinflaske kunstværk var jeg lidt mindre kreativ og lavede en vinflaske snemand.
En flaske er renset for ettiketter og gjort grundigt ren. Derefter tørret og spraymalet.
Øjne, næse, mund og knapper er malet på. Men det havde nok været sjovere med en 3D næse (måske i fimo?) og rigtige knapper - det må blive næste gang.
Halstørklædet er strikket, men det kunne også se fint ud med et syet af småbitte rester.

3. nov. 2019

STOR perle snemand

Halloween græskarene skal udskiftes med snemænd! Tænker at man godt kan hænge snemænd op allerede i november - det er jo ikke julepynt! Mere vinter-pynt....og så kan det vel også godt sidde et godt stykke ind i det nye år.
Er lidt vild med ham her. Han er "perlet" uden mønster og jeg synes han er blevet så sød....Tror han skal have en makker på et tidspunkt. Han er 3 plader høj og 2,5 plade bred.

1. nov. 2019

NU SNER DET

Kalenderen siger november og Halloween pynten skal ned! Så må der noget andet op og jeg tænker at det skal sne i mit vindue....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...