Viser opslag med etiketten billede. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten billede. Vis alle opslag

5. dec. 2018

Børn laver julegaver: Billeder

Jeg har taget en tur i arkiverne og fundet de fine billeder frem som ungerne har lavet gennem tiden. Det er jo tid til at der skal produceres julegaver til bedsteforældre - og et fint billeder vækker altid lykke :-)
Det første er et af mine personlige favoritter - håndaftryk i perler. Der skal barnet ikke bidrage med andet end at få tegnet sin hånd af og måske hælde perler på pladen...så her kan de helt små være med. Det originale indlæg er HER.
 
Her skal der også voksen styring til - men det er bare såååå sjovt at få lov til at få maling på fødderne.... Vi har fodmalet både sommerfugle og pingviner. De originale indlæg er HER og HER.
 
 
Så er vi nået til billedet som barnet kan HELT SELV. Stil de materialer frem som banet må bruge - her glimmer tape, små træ figurer og tusher....Original indlæg er HER. Bland dig uden om og lad barnet gøre lige præcist som det har lyst til - så bliver det et meget sjovt snapshot af hvor barnet er i sin udvikling:
 Endnu en favorit! Fingeraftrykstræet. Kræver stempelpuder eller fingermaling og et printet træ.... Originalt indlæg er HER.
 
Sidste ide til fine billeder er sjov men kræver mange dimser og dutter. Print et bogstav eller tegn det og lad barnet gå amok i perler, knapper, kapsler, farvet tape, og hvad I ellers lige har. Originalt indlæg er HER.
 
Det var inspirationen så er det bare igang med at lave fine billeder med yndlings ungerne!
 


8. sep. 2015

B for Baljebo

Endelig er "billedet" som jeg lavede til Philips fødselsdag sidste år (Shane tema) sat i ramme. Jeg ved lige hvor det skal hænge....
Det er lavet på samme måde som Bogstav DIY'en - bortset fra at B'et er håndtegnet og teksten stemplet.

27. okt. 2014

DIY Bogstav billeder

Philip, Olivia og jeg har lavet 2 billeder med oceaner af knapper, perler og pallietter. De er blevet så fine, så vi vil gerne vise jer hvordan vi har gjort. Måske har I lyst til at lave nogle bogstav billeder selv? Philip går og overvejer om han vil lave et som gave - f.eks. til mormor. Så skulle der stå Mormor og være et stort M eller måske et B (mormor hedder Bitten):




Start med at printe bogstav og navn - helst på karton, men eftersom vores printer kun kan klare papir, så printede vi på papir og limede på karton. Jeg valgte at det store bogstav blot skulle være gråt, men en kontrast farve kunne sikkert være minst lige så godt:
Så finder man alle sine knapper, perler, pallietter, mønster tape osv. frem - og en god lim:
Og så skal man mixe og matche alle de fine ting som passer til den farve-skala man har bestemt sig for:
Så skal de limes. Vi satte dimserne så tæt som muligt, men det vil helt sikkert også være fint med lidt mere plads imellem:







At vente på at lim tørrer er ikke specielt spændende....prøv derfor at finde en som tørrer relativt hurtigt. Når limen er tør er det bare at sætte billederne i rammer. Her er det billige rammer fra IKEA hvor vi har fjernet "glasset":






15. aug. 2013

En komfort-zone-brydende flue til samlingen

Da Camilla Maria brød sin komfortzone forelskede jeg mig pladask i en flue! Jeg skrev til Camilla Maria og fik heldigvis lov til at købe den! Den passer jo til min Guldfugl og til Olivias Ballerina, men de skal ikke hænge sammen - faktisk skal de i 3 forskellige rum.
Jeg DRØMMER om en dag at have en kæmpe væg som jeg kan lave den sejeste billed samlig på - sådan helt stram i udtrykket med udelukkende sorte rammer, sat op i en stram formation - men hvor motiverne i alle rammerne spræller.... Gad vide om jeg nogensinde får det? Der er ikke nogen ledig væg her hvor vi bor... Men Fluen skal KLART være en del af sådan en væg, hvis jeg engang kommer til at realisere ideen i mit hoved:
Sammen med Fluen kom et rigtigt fint kort. Og med det samme, jeg så det og farven på bogstaverne kom jeg i tanke om et stykke emballage fra en stencil jeg havde gemt, fordi farven var så fin - og sørme om farven ikke matchede - så kortet kom altså også i en ramme:
Gad virkelig godt have noget mere vægplads!

19. okt. 2012

Guldfugl

Jeg har fået en Guldfugl - den kom flyvende med posten helt uden bøjede hjørner i sin fine papkuvert. Det er et par dage siden den dukkede op - men jeg skulle lige have fat i en ordentlig ramme. De rammer jeg havde liggende var for små. Den kommer op at hænge lige midt i samlingen af favorit lego-modeller (det er virkelig æres pladsen) - jeg skal bare lige finde en skrue ude i skuret...:
Tusinde tak, Camilla Maria for at forære mig Guldfuglen - jeg er fuldstendig vild med den. På ønske sedlen til jul har jeg skrevet en lilla giraf, en pink frø og en grøn bille.... og så overvejer jeg lidt at skrive en guld-på-sort ballarina på også!

10. aug. 2012

Blå synstest

En alu-skifteramme, et stykke turkis gavepapir og en dækkeserviet med synstest fra Søstrene Grenes:
Billedet skal naturligvis hænge et eller andet sted i sommerskuret (når vi engang får malet de sidste vægge...) og Philip synes det er fantastisk at han ikke længere behøver tage til øjenlægen for at få testet sine øjne/briller....

26. jul. 2012

Mustika med fly

Denne her lille dragt er til Aksel - ham den lille dreng som også skal have den limegrønne minimulepose fra igår... Det er verdens bedste babytøjs mønster, nemlig Mustika fra Ottobre. Ca. størrelse 62 i jersey (stof2000) og rib (Stofsalg):

3. jan. 2012

Fingeraftryks-træ

Lad mig skynde mig at sige:"Ideen er ikke min". Jeg har fået ideen af en af mine BX-kreaforum-bodies Gitte (hun har bloggen Manitas - men har desværre bøvl med den og den opdateres derfor desværre ikke) - hvor hun har den fra ved jeg ikke...:
Man spørger Onkel Google efter en siluet af et træ, indkøber et par stempelpuder i fine farver og lader sit afkom sætte fingeraftryk som blade. Jeg synes ideen er SÅ SØD! Philip har sat grønne og blå aftryk samt lavet de nedfaldne blade. Olivia fik hjælp til at lave de lilla og røde aftryk. Det var så meningen at der skulle fremstilles 4 styk små kunstværker....men altså....11 måneder gammel pige....krav om at sidde stille...nej, vel? Så vi har lavet 1 billede. Skannet det ind og lavet 3 reproduktioner. Rammerne er fra IKEA.

25. dec. 2011

Nisse julegave

Jeg har været med i en nisseleg i kreaforummet på babyxplore.dk. Jeg skulle nisse Mette som er superdygtig og har Musberg. Derfor skulle jeg i hvert fald ikke våge mig ud i at sy tøj til hendes børn. Og at sy børnetøj er jo ligesom det jeg selv synes jeg er bedst til.... så jeg måtte lidt ud af min komfortzone. Men det har været så sjovt og hyggeligt at lave gaver til Mettes skønne familie. Her er hvad det blev til:
Patchwork-mønstervægte i en opbevaringskurv. Helt vildt sjovt projekt at bruge alle de mindste stumper fra stofskatten. Kurven er syet i lilla hør og bomuld med print stivet med vlieseline.
Tørklæde syet i en virkelig smuk håndmalet og brodere silke. Tørklædet er syet til en "pølse" og derefter til en ring. Det er så meningen at man stikker hovedet igennem og slynger resten 1-2 gange rundt om hovedet. Jeg ANER ikke om det er Mettes stil, men jeg måtte bare lave noget i det skønne stof da jeg fandt det.
Mette har to piger i prinsessealderen. Derfor fik jeg ideen til at trylle en af bonus-svigerfars aflagte vinkasser om til en prinsesse-skattekiste. Den er malet med lilla maling og har fået dekuperet hjerter på. Toppen af kassen er beklædt med massere af skumgummi og guldstof for at give den runde top. Den er malet med guld indvendigt. Jeg har ikke propfyldt kisten, fordi jeg tror at de to piger har massere af skatte allerede de kan putte i - men liiiiidt skulle der jo i. Det blev til to hårbøjler (købt i fakta) pyntet med fine bånd og blomster, to små kroner af det ædle materiale lokuspapir-ruller malet med guld og pyntet med glas-diamanter, to hårspænder med flere båndblomster, to hårspænder med krympede mini slikposer, fire fingerringe lavet af cernit og to perlearmbånd. Jeg håber at der er dimser nok i til at det går at de skal dele gaven....
Mettes søn skulle heller ikke snydes - selvom han ikke er så gammel.... Han har fået en rigtig pirat skattekiste. Igen er det en vinkasse der er malet (sort) og pyntet (dekuperede pirater). Den er sortmalet indeni med lidt rødt velour foer. Fyldet i skattekisten er fire ærteposer, en lille krone magen til de to til prinsesserne, et pirat-tørklæde og en sherifstjerne. Oveni fik han et billede med et skattekort:
Jeg forsøgte at "struktur-male" lærredet så det skulle ligne et oprørt hav....det lykkedes IKKE, men som helhed synes jeg at billedet er blevet rimeligt. Skattekortet er fundet via Onkel google. Jeg har brændt det i kanterne - ligesom pengesedlen (som jeg snuppede i Philips lege-kasseapparat). Guldmønterne og ædelstene er limet på med limpistol.

10. sep. 2011

Ugle

Ugle-bølgen har også så småt ramt herhjemme...

Denne ugle kom som et gratis særtryk med Boligmagasinet. Jeg har sat den i en ramme fra Ikea på en bagrund af papir fra Tiger.

Den skal hænge på Olivias værelse.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...