Viser opslag med etiketten papir. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten papir. Vis alle opslag

7. mar. 2021

DIY Påskekanin efter børnehånd


Du skal bruge:

Papir

Noget at tegne med

Saks

Hånd

Sådan gør du:

Læg hånden på papiret.

Tegn rundt om hånden.

Klip hånden ud.

Dekorer (tegn øre, fødder, mave, ansigt osv).

Fold midters finger bagud eller klip den væk.

Fold armene ind foran kroppen.





14. aug. 2019

At stemple med vinpropper

Olivia og jeg trængte til en lille kreativ opgave... Vi fandt hvid karton, stempel-puder og vin-propper frem og gik i gang. Det er sååå let og bliver såååå fint bare man styrer sig lidt med farverne.
Der er fin struktur i langt de fleste propper og de er alle forskellige - længe leve natur-materilaet kork :-) (Så husk at købe vin med rigtige propper....)
Vores kreationer blev klippet og foldet til kort og udstanset til til-og-fra-kort.

22. mar. 2015

Søndags sysler

Tilbage i december så jeg de smukkeste hvide stjerner lavet i quilling. Det er en teknik jeg aldrig har leget med før - og i december havde jeg heller ikke lige overkud til at begynde på noget nyt.
Men for et par uger siden lå der et lille set i Netto sat ned til 20 kr (normal pris 39) og så slog jeg til. Nu har jeg leget lidt - og Philip var med. Det er jo sjovt! Vi skal vist have fat i flere farver strimler....
Her er de første spæde forsøg - de 4 øverste er mine og de 4 nederste er Philips. Jeg synes hans vintergæk er helt vildt fin!

18. mar. 2015

Vov vov fødselsdags hilsen

Vi er sådan lidt mærkelige i min familie - der er altid blevet fejret fødselsdag for vores hunde... Og nu er min mors ene huns blevet 13 år! Det krævede en gave (hunde-guf) og et hurtigt hjemmelavet kort. Meget passende med poter og fødselsdags hilsner på - men i tøse farver....mon ikke han overlever?
Det er blot karton, papir-tape og et lille udklip....hurtigt, hyggeligt og fint.

2. mar. 2014

Søndags sysler

Der mangler lidt pynt og hygge over Olivias nye seng, så dagens sysler er at lave stjerner:
Der er karton stanset ud og limet sammen - så skal det bare sættes op med "elefant-snot". Jeg har lavet 53 stjerner i alt....

18. nov. 2013

Gavemærker

Jeg faldt over en lille pakke med klistermærker i Søstrende Grenes og straks så jeg dem for mit indre blik klistret på manilla mærker (og sådan nogen har vi massere af eftersom jeg købte en ordentlig kasse for et par år siden hos cchobby). Vi har være i gang alle 3 (Robin gider ikke sådan noget) og Olivia kan godt sætte mærkerne på, hvis bare man hjælper hende med at få dem af arket. Philip fandt på at lave frøerne. Så løber vi heller ikke tør foreløbig - og dejligt med nogen som ikke nødvendigvis er til julebrug:

 


 

16. nov. 2013

Hurtige cirklede kort

Philip stod og skulle bruge et kort til en hilsen som skulle sendes med posten, men skuffen med kort var TOM. Vi måtte derfor hurtigt finde på noget - det blev til karton klippet til i størrelsen og foldet én gang. Posen med overskuds-cirkler og en limstift blev fundet frem og vipti-vupti 15 kort var klar til skuffen:








21. okt. 2013

Gavemærker

Philip, Olivia og jeg havde fået stemplet rigtigt mange cirkler ud og gad ikke blive ved med at lave billeder i stilen fra igår - så vi skulle finde på noget nyt at bruge cirklerne til - gavemærker lå lige til højrebenet. Så vi greb stempel, stempelfaarve, hullemaskine og kassen med bånd:
Nogle af dem satte vi ikke bånd i - jeg synes nemlig at dem med bånd passer bedst til STORE pakker og nogen gange er der jo også lidt mindre gaver der skal gives:

20. okt. 2013

Børnekrea med cirkler

Jeg har købt en dims jeg længe gerne har ville have:
En STOR paperpunch. Den laver cirkler på 4,5 cm i diameter. Jeg fandt den i Panduro og de havde 25 % rabat - så jeg slog til!
2 blokke papir blev indkøbt i Bilka til den nette sum af 35 kr pr blok - det er da til at have med at gøre - og så blev der ellers stemplet cirkler ud. Olivia har ikke kræfter nok til selv at stemple dem ud, men hun hjælper med sine hænder ovenpå min. Næste trin var at lime boldene som Olivia kalder dem på papir med en limstift og det var hun super god til, så længe jeg bestemte, hvor meget limstiften var skruet frem:
Det kan godt ses at hun synes bedst om det stribede papir..... Jeg viste hende også at man kunne lave balloner og da hun fik en tyk tush i hånden lavede hun så denne her:
Det er sjovt og en overskuelig aktivitet - det må vi lege mere med!

7. aug. 2012

Stor blå sættekasse

Der måtte endnu en blå sættekasse til i sommerskuret - det er jo ufatteligt så mange yndige sten to unger kan hjembringe...:

19. jun. 2012

Pyntet bøtte

Til opbevaring af lightere og tændstikker ved brændeovnen i sommerskuret har vi hidtil brugt en aflagt bøtte fra optændings-sprit-dimser.... Det er jo ikke særlig kønt! Så den blev viklet ind i papir fra Søstrene Grenes. Det er blot limet på med spraylim og har fået en gang spraylak. Det har da pyntet:

23. dec. 2011

23. December: Trekant nisser og engle

Jeg er sådan liiiiiidt småforelsket i de her nisser....
Og så er de relativt enkle at lave. Ideen har jeg fra CCHobby, men jeg har lavet dem i papir og ikke syet så meget som et enkelt sting - alt er limet. Og så kom ideen om at lave dem som engle...det krævede blot at jeg "opfandt" en vingeform (den ligger på mønsterarket) og lavede små glorier (bittesmå glasperler og sytråd).
Papir til både nisser og engle har jeg købt hos Nordform. Vingerne er klippet ud af papir kageservietter. Hovederne er træperler. Hænder og engle-fødderne er perler fra vores perle box og nissefødderne har jeg købt i Panduro.

19. dec. 2011

19. December: Kræmmerhuse

Kræmmerhuse må der til! I år har jeg både fedtet med nogle i papir og nogle lidt mere interessante i uld...
Først til dem i papir:
De er alle lavet ud fra den model på mønsterarket med lige kant:
Det røde er klippet i flot præget papir og har fået pålimet grønne silkebånd
Det hvide med klistermærker har Philip dekoreret.
Det andet hvide har fået et udvalg af røde bånd limet på.
Det sidste hvide/sølv er en "lappe-løsning" af stumper af matchende papir.

Kræmmerhusene i uld er klippet efter modellen med bølget kant. De har fået syet hjerter på, er blevet syet sammen og har fået syet hanke på - alt super hurtigt på symaskinen. Efterfølgende er de blevet vasket i vaskemaskinen på det hurtige 40 graders program for at de skulle få et filtet look. De skal vaskes i HVER DERES vaskepose...og jeg havde jo ikke 10 poser (og jeg havde syet 10 kræmmerhuse...) så jeg var inde hos naboerne for at samle sammen til de 10 stk, og alle kræmmerhusene dermed kunne få en tur i vaskemaskinen samtidig.
Men hvis man ikke gider at lave sine egne kan man jo springe over gærdet og printe og lime nogle fra nettet. F.eks. de her.

16. dec. 2011

16. December: Julegave-poser

Jeg har lavet sådan nogle små gaveposer før. Men nu er skabelonen blevet tilpasset til årets gaver fra Philips hånd. Gaverne er meget små og poserne skulle derfor formindskes. Jeg har også ændret dimensionerne lidt og er endt med tre størrelser i alt som alle ligger på mønsterarket. Den store størrelse passer på et A4 ark og er meget tæt på originalen fra The Vintage Hausfrau. Den mellemste og den lille har jeg lavet i 6 forskellige slags julegave-papir. De tre købt i Ikea og de andre tre i Netto. De har ganske enkelt fået et hul i toppen med hullemaskinen og er lukket med smalt satinbånd (bortset fra de to lilla og har fået et lidt bredere printet bånd som lå og hyggede sig i båndkassen og tilfældigvis passede rigtigt godt i farven).
Olivias sut KAN IKKE være i den mindste af poserne, så har I en ide om størrelserne. Og helt ærligt...bliver sådan noget børne-kris-krams-magneter-nøgleringe-og-andet-dims ikke lidt mere lækkert at få i gave, når det ligger i en fin pose?
Jeg havde egentligt en ambition om at lave dem i stof også - med hanke lange nok til at de kunne hænge på juletræet... det når jeg ikke i år, men ideen er hermed givet videre...

9. dec. 2011

9. December: Dekupage hjerter og stjerner

Start med at klippe hjerter og stjerner ud af bølgepap (eller køb billige udstandsede træfigurer - mine er fundet i Netto og hed "Til og fra kort i træ"...) Alle de andre figurer fra mønsteraket kan selvfølgelig også bruges...og alle mulige andre forme...og så er det bare at gå amok i fint papir, servietter, lim og lak.
Jeg har lavet to varianter af det musselmalede hjerte. De er begge beklædt med det yderste lag af servietter fundet hos Søstrene Grenes. Det ene er malet hvidt før servietten er limet på og har fået en kant af et matchende bånd. Det andet er lidt mere rustikt og blot brunt bølgepap, hvor servietten er limet på. Den brune farve kan således se igennem servietten - synes det er fint!
Det sorte hjerte og de to røde er fint papir (jeg har købt et par papirpakker hos Nordform). De har også fået matchende bånd i kanten. Jeg fandt ud af at limpistolen var god til at lime båndet på med. Det sorte hjerte er lavet af små lapper og de to røde af store stykker for at strukturen i papiret skal komme til sin ret.
De sidste to hjerter (guld og sølv) har ikke bånd kanten, men det papir jeg har limet på er limet rundt om kanterne også. De er lidt pyntesyge og har fået fine tynde satin flagre-bånd. Begge er lavet med små lapper papir.
Stjernerne har så mange kanter at jeg ikke kan få metoden med de små lapper til at blive fint. Derfor har de blot et stort stykke på hver side. De har alle sammen fået bånd i kanten.

8. dec. 2011

8. December: Genbrugs julepynt

Pynt af affald eller det man lige har liggende....godt nok tilsat et par stumper bånd, lidt lim og lak samt et par pynte dimser:
Gavemærkerne er klippet af bagsiden af en A4-blok og er blot "pyntet" med fine huller lavet med en paperpunch.
Kræmmerhuset er lavet af en jobannonce fra DTU fundet i mit fagblad - annoncen har nemlig en super fin rød farve. Hanken er en enkelt spalte som er klippet ud og snoet/krøllet.
Hjerterne og stjerner er klippet ud af bølgepap (det har vi sjovt nok altid i huset i disse net-shoppingstider...) og har fået limet papirstumper på af henholdsvis avis og tebreve (og så har jeg snydt og brugt små træ-pynte-dimser fra Søstrene Grenes).
Det hele har jeg lavet ud fra mønsterarket.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...