Viser opslag med etiketten brødkurv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten brødkurv. Vis alle opslag

27. dec. 2018

Fødselsdags brødkurv

I dag er det Heidis fødselsdag, hurra hurra hurra. Hun sikrer sig en gave få, som hun har ønsket sig i år....
Heidi er min svigerinde. Vi har lige været sammen til jul, men en fødselsdags gave skal hun også have.
En brødkurv med guf og dulle-grej. Der kom faktisk også en orkide i inden den blev pakket ind i celofan....

25. dec. 2018

Jule brødkurv

Juleaften er overstået og jeg kan derfor begynde at vise årets hjemmelavede gaver... Først kommer en brødkurv. Den er givet til bonus-svigermor med en god bog, lidt dulle-dims og lidt sukker-lækkert i. Helt perfekt gave til "kvinden som har alt".

20. dec. 2015

Filt kurve i 3 størrelser

Det er jo året for hurtige julegaver, men de må jo godt være lækre selvom de er hurtige. Det synes jeg bestemt de her kurve er!
De er lavet af en filtplade fra stofogstil - og den mellemste er lavet ud fra Fru Melgaards DIY. Jeg har blot brugt lidt af min knappe-samling istedet for bolte og møtrikker..... Den store og den lille er tilpasset efter samme princip.
Jeg har ikke bestemt mig for om de skal gives som et set eller splittes op og fyldes med et eller andet før de bliver givet væk.
Pladen fra stofogstil måler 40*40 cm. Jeg har taget billeder af hvordan de kan klippes ud så 1 plade bliver til 3 skåle. Første billede viser en hel plade og 1 plade som er klippet op til 3 skåle. Andet billede er lidt tættere på de 3 skåle. Tænk i tredjedele. Hakkerne klippes ca 1/3 af pladens længde og 1/3 inde fra hver side:

27. dec. 2013

Barselsgave

Min gamle spejder-veninde er lige blevet mor - for 2. gang. Tror ikke lige at vi forestillede os som mødre til to, dengang vi rendte og lavede kurser for unge spejdere som kun var lidt yngre end os selv.... Men vi mistede kontakten i nogle år - genfandt hinanden i et online krea-forum og her i blogland. Anette blogger nemlig på Bisserøv. Lille Vibe kom til verden lige før jul og jeg har drønet barselsgaven gennem maskinen. Jeg havde lovet at sy en kurv til bleer, men syntes ikke at det var nok, så ville lige sy en lille ting til - og så greb det om sig. Så her er hvad jeg sender mod Århus - først den lovede blekurv i bomuld og voksdug:
Vibe får også et par bukser og en heldragt i en skøn jersey fra JNY.se. Jeg ved Anette er til farver med skrald på, så jeg gav den hele armen, med både dino-jersey og flere farver rib. Dragtens mønster er mit favorit Mustika fra Ottobre og bukserne er et ukendt mønster fra min mors gamle mønstermappe:


Den nybagte storesøster (Bisserøven) skulle ikke snydes, så en hængerøvs hue aka baggy hue røg også igennem maskinene - i matchende stof. Den er foeret med striber og kan vendes - eller foldes op, hvis den ikke skal have helt så meget hængerøv:



Og så lige som en sidste ting (eller to) - minimuleposer med hver af de skønne tøsers forbogstav på:
Kære Anette - tillykke med at i nu er 4 i jeres familie - og jeg håber at du bliver glad for de småting jeg har bikset sammen til jer, også selvom nu måske læser om dem her, før de dukker op i jeres postkasse....


29. nov. 2013

Legetøjskurv til babylegetøjet

En legetøjskurv syet i voksdug og printet bomuld. Jeg ville have strøget stiv vlies på bagsiden af bomulden, men jeg havde ikke nok, så der kom ikke vlies på. Heldigvis er voksdugen ret stiv, så det går nok:
Og når kurven er proppet med de ting syet til vennerne og vist her i baby-november, så ser deres julegave sådan her ud:
Jeg tror virkelig aldrig før jeg har lagt så mange kræfter i en julegave - men det er også til et helt særligt vennepar som bliver forældre for første gang. Jeg håber virkelig at de kan lide bare nogle af tingene....og ikke bliver skuffet over at få en gaver til den kommende baby og ikke til dem selv.

19. nov. 2013

Ble kurv

EN lille ble burv syet i limegrøn voksdug og printet bomuld:
Det er Olivias store størrelse næste 3 år bleer som "står model" - måske kanten skal foldes op til bleer i den størrelse, men jeg tror den passer perfekt til små babybleer.

7. nov. 2013

2 små kurve

Da jeg syede de 3 julekurve fik jeg sådan lyst til at lave nogle som var lidt mere stramme i det - lidt mere grafiske og moderne:
Synes de er blevet FEDE! De store amerikanske knapper er oversize på den helt rigtige måde på de små kurve. De er syet af sort ½panama hvor der er påstrøget STIV vlies på bagsiden af stoffet før det er syet sammen. Det gjorde at kurvene står rigtigt pænt og stift - men også at det var en KAMP at sy knapperne på... Når, pyt - det var det hele værd!

30. okt. 2013

3 julekurve

Jeg har leget! Leget med julestof, mellemfoer og knapper. Det er der kommet 3 julekurve ud af:
De er lavet på præcist samme måde, men de er alligevel blevet ret forskellige. Jeg har varieret stofstykkernes størrelse (dette kom helt af sig selv, da stoffet ikke var stort nok til at de kune få samme størrelse), højden på kanten (de to bagerste har begge kant på 10 cm og den foreste på 6 cm) og højden hvorpå knapperne er syet på (knapperne sidder længere ned på kurven bagerst til venstre og det giver de lidt sjove æsel-ører, hvor ørerne på de to andre står mere lige op i luften).
Ideen til kurvene har jeg fra et billede i Stofogstils katalog, men jeg har selv regnet dimensioner osv ud. Stofogstil har dem på et mønster, men jeg mente at jeg godt kunne regne den ud uden mønster.
Jeg synes faktisk at den med æselørene er ret charmerende. Som mellemfoer har jeg blot brugt en rest tynd fleece. Tror at jeg vil prøve at lave dem med en stiv tynd vlies istedet for at se hvor meget det ændre udtrykket.

9. okt. 2013

Flere brødkurve

Der er kommet 4 brødkurve til gennem maskinen - to af hvert design:
Det er rigtigt dejligt både at få brugt lidt af de materialer som jeg har liggende og på samme tid få fyldt op i gavekassen. Der er klippet 10 til... men det blive ikke liiiiiige nu de skal syes - brødkurvs pause!

7. sep. 2013

Lilla stjerne brødkurve

Der er også kommet 2 lilla stjerne brødkurve til. Igen er både voksdugen og ½panamaen fra stof2000 (eller fra min "lager-kasse" under sengen....)
Den størrelse jeg laver er aftegnet efter vores dybe tallerkner - og de passer med en omkreds på 70 cm, så siderne er klippet 70*20 cm:
Det er altså et hyggeligt lille projekt at sy sådan nogle - selv efter en lang arbejdsdag, så kan jeg sagtes drøne sådan 2 her gennem maskinerne i løbet af en kort aften. Det er jo heller ikke ligefrem et projekt som kræver at man tænker særlig meget.....

5. sep. 2013

Pink stjerne brødkurve

Efter jeg havde syet brødkurvene til Christina, havde jeg lyst til at sy flere - måske til mig selv, måske til gavekassen - I don't know - jeg havde bare lyst! Derfor tog jeg kassen med voksdug frem og begyndte at klippe. Nu er der kommet 2 igennem maskinen i PINK voksdug med stjerner (stof2000) og sort ½panama (stof2000):

4. sep. 2013

Au revoir Christina!

ÆÆÆVVVV! Vi har på arbejdet måtte sige farvel til verdens bedste Christina... vores bogholder, vores oppasser, vores "jeg klarer da bare alt det I har brug for"... Nøj, hun bliver savnet. Sådan en bunke ingeniører, kemikere og forskere kan jo ikke klare sig selv! Vi kommer til at løbe tør for ALT fra te/kaffe, opvaskemiddel, frimærker, printertoner og en masse ting som jeg sikkert slet ikke er klar over at hun har ordnet for os! Vores blomster kommer til at dø, fordi vi glemmer at vande dem og vi får aldrig pyntet op til jul....Altså! Hvor er det skidt! Men kære, Christina - held og lykke. Det er helt sikkert den rigtige beslutning for dig - selvom den er helt forkert for os.
Jeg har fået lokket ud af Christina hvordan der ser ud hjemme hos hende - der hvor familien spiser - og derfor har jeg bikset to brødkurve (eller måske krea-materiale kurve?) sammen til hende. Bare lige for at sige Au revoir og at jeg virkelig har sat pris på hende!
Det er sort ½panama og voksdug.

18. jan. 2013

Olivias 2 års fødselsdag

Olivia havde mareridt i nat. Hun kunne ikke rigtigt forklare om hvad men det var noget med en nisse.... Derfor sov hun i vores seng da væggeuret ringede.
Hun slog øjnene op og fik øje på bunken af gaver på toppen af reolen. "Olivia ha' gaver NU" sagde pigen og fik naturligvis en gave - resten ventede vi med til i eftermiddags efter vuggestue og hentning af mormor. Til børnene i vuggestuen havde vi (Philip og jeg) bagt 2-taller:
100 2-taller fik Olivia med til at dele ud - og dåsen var næsten tom da den kom med hjem. Dejen er en almindelig mørdej proppet med vanilie. Til de voksne i vuggestuen havde hun den her kurv med:
Kurven var fyldt med øko kaffe, chai-pulver, små gode knækbrød, 2 glas hjemmelavet marmelade og hjemmebagte mandelbiscotti.
Da jeg kom hjem fra arbejde fik hun lov til at åbne alle sine pakker: Legemad, dukkehus, indkøbsvogn, tegne-tæppe, hånddukker, duplo osv. Og så havde mormor taget kage med - betrukket med marcipan:
Og jeg fik lige lagt "hindbær-snitterne" sammen - de er udstukket med vores champangeglas og derfor kun en anelse størrer end en 5-kr. Dejen er den samme som 2-tallerne...man må jo godt være lidt effektiv i køkkenet ikke?
Således godt proppede af gode søde sager, var det godt at aftensmaden blot bestod af en af Olivias favoriter: Tomatsuppe!
Nu slapper jeg til Bond - Golden Eye inden det er nat-nat.



17. jan. 2013

Fødselsdags forberedelser

Olivia skal ikke have det vilde fødselsdags-selskab i morgen. Jeg tror faktisk at hun helst er helt fri - men 2 år det skal da fejres. Jeg har syet et par nye brødkurve (tøsen elsker nemlig boller, så sådan nogle skal der laves). Den ene er hjem til os selv og den anden skal der fyldes lidt i til de voksne i vuggestuen. De fik aldrig en julehilsen fordi december gik op i arbejde og sygdom....men det er da også lidt hyggeligt at få en fødselsdagshilsen. Kurvene er syet i voksdug og ½panama:

23. jul. 2012

Farvel gave

Philip skulle lige før ferien sige farvel til sin børnehaveklasse lærer. Ikke nok med at han skal i første klasse - hun skal arbejde på naboskolen til næste år. Hele klassen har været på tur og besøgt den gård hvor lærerens hest står - det var en stor oplevelse for Philip. Især fordi det var islandske heste - og han jo også red på sådan en da han var i Island med sin mormor. Farvel gaven skulle derfor være en græskurv fyldt med æbler og gulerødder. Hesten hedder Perla - og det skrev han så i bunden af kurven:
 Det er altså sådan en farvel-gave ser ud når den er designet af en 7- årrig dreng.....

30. jun. 2012

120 års gave

Vi er inviteret til 120 års fødselsdag hos Svigermor og Bonus-svigerfar. De har på det seneste fået næsten helt ny stue. LÆKKER lænestol i bordeux lædder, FEDE hvide lædder sofaer.... Så gaven skulle matche:



Puderne er syet af print fra StofogStil og hvid ½panama fra stof2000. Printene var så tynde i kvaliteten at jeg valgte at lave forsiderne dobbelt - der er defor et lag ½panama under printene. Tittekanterne er bordeux. Der er lynlås på bagsiden af puderne og et lille ønske for fremtiden broderet/applikeret:



Happyness er med en slet skjult hentydning til deres firbenede Puma....

Og så også lige en lille kurv (måske til svigermors hæklegrej...) i bordeaux lagenlærred og hvidt syntetisk skin:
På det ene billede kan man lige fornemme at der er en bordeux tittkant i bunden....
Og når den så er blevet fyldt med god kaffe, te, lakridspiber, skumbananer og lakrids/skumbananer - så ser den sådan her ud:

24. jun. 2012

Sommer krea legs gaver

Jeg har været med i en krea leg i mit favorit kreaforum på babyXplore. Jeg skulle begave Nina (og hendes søn Emil). De første ting blev til Emil. Et par myre-bukser magen til Philips i kraftig babyfløjl og et sæt med t-shirt og shorts - også næsten magen til det sæt jeg har lavet til Philip:
 Nina skulle også have noget....men jeg synes det er såååååå svært at sy til en voksen som man ikke kender. Derfor blev det til en syæske/nålepude (lavet af en æske fra arbejdet) og en lille førstehjælps-pung. Syæsken puttede jeg lidt fyld i - fordi jeg synes det er sådan liiiiidt mærkeligt at give en tom æske væk:
Gaverne skulle ligge i noget pænt, så flikkede en kurv sammen af den multi-printede bomuld der også er brugt til æsken og syntetisk skin - på det ene billede kan man lige ane tittekanten i bunden....:
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...