30. sep. 2011

Svampet lækkerhed

Hvad gør man når lysten til chokoladekage overmander en og man mens man finder ingredienser frem falder over en karton kirsebær sovs som kraftigt nærmer sig sidste anvendelsesdato?

Det her:
Kirsebærsovsen hældes i en sigte for at skille tyndt fra tykt
2 æg og 2 dl sukker piskes lyst og luftigt. Rør ½ dl olie, ½ dl mælk (eller vand eller juice) i sammen med det tynde fra kirsebærsovsen, 2 spsk kakao med top (stor top - vær ikke nærrig med kakaoen), 2 tsk bagepulver (igen med top) og 2½ dl mel i.
Hæld dejen i en form (der er bagepapir i min form fordi jeg ikke gider smørre og sukkerdrysse den...) og læg det tykke fra kirsebærsovsen ovenpå i klatter:
Bag kagen midt i oven ved 200 grader (ikke varmluft til kager - jeg synes det gør kagen tør...). Tag den ud og lad den køle af.
Når den er kølet lidt af, så tag den ud af formen og drys den med kakao og spis.
Total svampet lækkerhed! Og det bare fordi jeg ikke ville smide den kirsebærsovs ud som jeg købte billigt efter sidste jul....

29. sep. 2011

Vinder af bukse-give-away

Det er den 29. i dag og Philip har igen leget lykkens gudinde.

Der var 33% chance for at vinde - mon ikke det er højeste chance i hele blogland? Philip syntes det kunne være sjovt at trække lod med en terning, så vi tegnede reglerne (Sonja havde svaret først og fik dermed nr. 1 og nr. 4, Dorte var den næste som havde svaret og fik nr. 2 og nr. 5 og Musse havde svaret som nr. 3 og fik dermed nr. 3 og nr. 6).


Philip slog en 5'er - og Dorte du er nødt til at fortælle mig hvilken størrelse jeg skal sy....

28. sep. 2011

Reste mad

Jeg har hørt at der kører en kampange på Facebook hvor man skal indsende et bidrag til "Stop spild af mad"... men jeg bruger ikke Facebook, så derfor kommer mit bidrag her - aftensmaden fra igår:

Det er:
½ pakke pølser
en sjat bacon
en lille bunke kogte kartofler
en bakke peberfrugter
en håndfuld grofthakkede løg
overhældt med en æggemasse af 5 æg, ½ bæger fromagefrais, en sjat sennep og en sjat ketchup + et par vrid peber.
Retten fik en anelse for længe i ovnen fordi jeg var ved at fodre Olivia og Robin var ved at slå græs....men toppen var kun "lyse-sort" så det smagte stadig godt.

27. sep. 2011

Sjov med sæbe

I går havde jeg en af de dage hvor det krævede en mental anstrængelse at hente Philip fra SFO...ikke fordi han er specielt anstrængende, men fordi Olivia ikke havde givet mig lov til meget søvn om natten. Jeg var derfor lettet da han på hjemvejen proklamerede at han altså ville over og lege hos en ven på vejen - det er bare lettere kun at have et barn hjemme, når nu Olivia viser sig fra sin "jeg-vil-hænge-på-min-mor-side". MEN vennen var ikke hjemme så Philip kom skuffet hjem igen...og så tog jeg mig ellers sammen!

Vi fik udført et projekt, jeg længe har villet lave med ham - malerier med sæbebobler! Jeg havde set en DIY hos Anette Lyskær og det var da nogenlunde til at gå til. Da sæbeboble malingen(grøn og rød)  var tør malede vi streger med 3D-liner (fordi det er nemt med maling på tube...) i guld, sølv, rød, hvid og sort. De blev bare SÅ FINE! Nu ligger de på køkkenbordet og pynter indtil vi finder ud af, hvad vi vil gøre yderligere ved dem:

Det var VIRKELIGT sjovt - vi grinede MEGET. Det mest besværlige var rengøringen bagefter...Philips ansigt, briller og køkkenbordet skulle have den store omgang, men det var faktisk slet ikke så slemt som frygtet.

Anbefales!!! Som børnekrea-aktivitet!!!

26. sep. 2011

Gaveposer

Jeg er så småt gået igang med juleforberedelserne...jep, den er god nok. Jeg ÆÆÆÆÆLSKER jul og alt hvad den bringer med sig - især hele kreadelen og især at lave gaver med Philip. I år skal han lave noget som bedst gives væk i små gaveposer, så dem måtte jeg lige eksperimentere med.
Inspiration og mønster er hentet fra The Vintage Hausfrau. 5 stk. blev det til.
Den blå med cirkler på er lavet af gavepapir fundet i Tiger.
Den brune med fuglen er lavet i alm. brunt pakkepapir og fuglen er sådan en lille træ-pynte-dims fra Søstrene Grenes.
Den blå og den limegrønne er lavet af samme gavepapir - det er forskelligt på forside og bagside og købt i Netto. Puslespilsbrikkerne har Philip stanset ud.
Den lilla er lavet af resterne fra Olivias dukkevogn - håndlavet papir fra Søstrene Grenes.

Jeg synes de er rigtigt fine! Men jeg tror at de skal videre udvikles lidt - mest bare for sjov...

25. sep. 2011

Plastic Fantastic

Plastic Fantastic or Plastic-not-so-fantastic ? Jeg kan sørme ikke helt bestemme mig for hvad jeg synes...

Den nye paperpunch lå på bordet... og det gjorde lidt neonfarvet plastik også....og vupti var de to ting kombineret og garneret med lidt trykknapper fra Prym-tangen.... Billederne gør virkelig ikke noget godt for farverne - de er SÅ MEGET mere klare og neonagtige i virkeligheden.

Philip synes de er seje og lavede straks et til sig selv i papir og fik mig til at love at lave et i børnestørrelse i morgen. Men er de fede eller ej - altså til voksne?

24. sep. 2011

Puslespil brikker

Jeg kom til at købe en paperpunch igår... Philip og Robin var i biografen og se Cars2 og Olivia og jeg vandrede Lyngby Storcenter tyndt imens - og ja, så blev det (bl.a.) til en paperpunch.

I dag har vi holdt store-hygge dag og ignoreret nullermændene på det groveste - det skal altså bare til indimellem. Philips ven Nilas kom forbi for at lege og vi endte alle sammen rundt om spisebordet. Robin byggede sit fødselsdags lego, jeg legede med lidt papir og lim (resultatet kommer her på bloggen til december) og Philip og Nilas kastede sig over paperpunchen:






Efter at have fremstillet en lille milliard huller fik de limet et par af dem på kort foldet af farvet karton. Enkelt, fint og yderst velegnet krea-aktivitet til 6-årige drenge:

23. sep. 2011

Perlet TUX

Philip har også lavet fødselsdagsgave til Robin. Han lånte det mønster jeg havde tegnet til at brodere efter og lavede så TUX i perler. Den er så stor at han måtte sætte flere af de firkantede plader sammen. Philip mener at den skal hænge på Robins arbejde....men nu får vi se hvad Robin mener om den sag.

22. sep. 2011

Broderet TUX

I dag har Robin fødselsdag. Tillykke, Skat!

Robin er ikke såååååå begejstret for hjemmelavede gaver, men han skulle ikke slippe, så jeg håber at det her falder i god jord.

Det er jo ingen hemmelighed at min kære mand er Nørd med stort N og han sværger til Linux og open scource. Teksten på "navnekluden" er hans tagline fra hans emails. Jeg håber lidt at han vil stille gaven på sit skrivebord på arbejdet....

Efteråret har ramt

Med varm te i kruset (lavet af mynte og anisisop blade fra haven) kastede jeg mig derfor over den ventende bunke jersey og fik klippet og syet årets undertrøjer til Philip.
Alle tre slags jersey er fra Stofogstil. Jeg har klippet to til men de ligger og venter på at jeg gider at putte sort tråd i overlockeren.

Det blev også lige til en til kusine Viktoria:

Det er en rest jersey som jeg også fandt på mit seneste togt til Stofogstil.

Mønsteret er det gratis mønster fra Ottobre som jeg også har brugt til Viktorias fødselsdagsgave og toppene til Philip og fætter Villads.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...