7. mar. 2018

Kjole og hue til Barbie

Det gik som det plejer når jeg står og klipper et eller andet....Olivia kigger med og beslutter sig for at jeg da godt lige kan sy en kjole til Barbie af resterne...
Denne gang var det åbenbart også behov for en hue.... Olivia acceptere dog heldigvis stadig at Barbie ikke fryser om skuldrene - for vi syr stadig den helt hurtige model kjole = rør med elastik i toppen.

6. mar. 2018

Guldglimmer til Barbie

Denne kjole har faktisk ligget længe - siden Olivias fødselsdag - uden at komme foran kameraet. Den er syet i en rest sort jersey og en rest glimmer fra Olivias fødselsdagskjole. Barbie er nu stangsmart i sin nye glimmer-kjole.

5. mar. 2018

Mandags Muler

Tristan er den kommende storebror til Marvin (som fik muleren i mandags). Synes de er blevet meget søde de to små mulere - selvom de er lidt ferske i farverne ifølge min smag...

4. mar. 2018

Søndags Sysler

Jeg har i dag åbnet i papkasse og leget med nyt legetøj! Manualen har været brugt flittigt og illustrationer af trådning er nærstuderet. DEN KØRER! Det tog lidt tid at få indstillingerne lige i skabet....men nøj hvor er den lækker. Så skal jeg på jagt efter en tapebinder til den også...

ELSA kjole med sus i skørterne

Sidste del af Majas fødselsdagsgave er klar. Det er en kjole i noget meget levende stof - hjembragt fra USA for flere år siden.
Størrelse ca 98/104 og blot en t-shirt der er syet skørter på.

2. mar. 2018

Olaf kjole

Vores venners datter er meget meget meget meget glad for Olaf, så jeg stod på hovedet i stofskabet og fandt et stykke med Olaf og skumfiduserne. Maja ønsker sig ALTID kjoler man kan danse i så det blev en kjole med sus i skørterne.
Mønsteret er en t-shirt med påsatte skørter.
Der skal en kjole til igennem maskinerne og så er den gave vist også klar. Størrelse ca 98/104.

1. mar. 2018

Elsa Frugtpose

En lille frugtpose med ELSA er fløjet igennem maskinerne. Den er en del af fødselsdagsgaven til vores venners Maja - hun bliver 4 om nogle uger.
Der er massere af glimmer på stoffet og hendes to YNDLINGS figure (Elsa og Olaf), så succen er garenteret.

27. feb. 2018

Alle tegnbuens farver

DET ER FÆRDIGT!!!!! Mit regnbuetæppe som jeg kastede mig over i januar efter vores Dronning opfordrede os til at lave noget unyttigt og gerne med farver....
Det er nok ikke decideret unyttigt....det er sååååå godt i sofaen! Men Patchwork i sig selv er faktisk ret unyttigt: Man tager noget stof og klipper det i stykker for at sy det sammen igen :-)
Er du klar til billedspam?

26. feb. 2018

Mandags Muler

Marvin kommer snart til verden. Han er min Fys's kommende søn. Han er også lillebror så jeg har klippet en magentil til storebror.
Posen er klippet 30*30 cm og hankene 23*6 cm.
Yderstoffet er en lyseblå halvpanama og foeret er en printet bomuld med småbitte badeænder.

25. feb. 2018

Søndags Sysler

I dag har jeg klippet i noget helt "tovligt" stof. Det strækker på alle leder og kanter, er ekstremt levende og vil på ingen måde blive liggende på bordet....Kjolen blev dog klippet - håber godt nok den bliver rar at have på ovenpå det bøvl!
Olivia har perlet bogstaver - og har helt styr på vokaler og konsonanter i røde og blå farver. Philip er flyttet ind i sofaen i LEGO-rummet med puder, tæpper, Cromebook og Minecraft-film. Robin? Han sidder i et fly på vej til USA....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...