Hel sol i størrelse dukke. Det er da meget sødt - og nemt. Jeg har brugt beregneren her til at finde ud af hvordan den skulle klippes. Længden er 10 cm på denne her.
Dukken måler 34 cm om maven - derfor klippede jeg ribben 30 og den kan godt være lidt strammere, så næste gang bliver den klippet 27 cm...:
Og så kom jeg til at sy en til Olivia også - eller rettere i en størrelse lidt større end hun er nu.... på et eller andet tidspunkt bliver det vel sjovt at have det samme tøj som sin dukke....selvom det sjoveste lige nu at at bruge dukkevognen som gå-vogn, tage sutten fra dukken og ellers krasse den stakkels dukke i øjenene...:
9. feb. 2012
8. feb. 2012
Dukke shorts
Shorts klæder bare slet ikke Olivias dukke...de der hvide stof-slaske-ben...dukke-solarie findes det? Men tænkte at korte bukser måske kunne bruges som underbukser eller som en lille under-kjolen-buks...:
Det er bukse-mønsteret fra natbukserne og pose-bukserne jeg blot har kortet af - både foroven og forneden... Elastikken er syet i beneene FØR skridt-sømmen er syet (ellers bliver det virkelig noget bøvl når det er så småt) og en løbegang ligeledes med elastik i taljen.

7. feb. 2012
Dukke kjole II
Syet i det samme stof som bukserne i går. Kjolen er samme mønster som abe-kjolen men jeg har kortet skørtet af og istedet tilsat en flæse forneden. Forstykke og bagstykke er klippet ca. 2 cm kortere end til trøjen. Ærmerne er også klippet med et skævt sømrum, hvilket har givet plads til lidt rynk/puf-effekt i ærmegabet. Den er pyntet med lyserøde pyntestikninger og bånd + en enkelt sløjfe. Der er elastik i ærmerne og to små stykker velkro i ryggen:
6. feb. 2012
Dukke pose-bukser
Disse bukser er syet i et stykke af et gammelt dynebetræk som jeg fik i stof-bytte-legen. Mønsteret er det samme som til dukke natbukserne, men eftersom jeg ville sy nogen som posede meget mere klippede jeg dem med 3 cm sømrum i siderne. De har elastik ved fødderne og i en løbegang om maven. Pynten er enkel med bånd og sløjfer:
5. feb. 2012
Agent P aka Næbdyret Perry
Så blev Philips fastelavnsdragt færdig.... Han ville gerne være Agent P fra Disney Sjov og så ok da:
Det er en "flyverdragt" syet i turkis fleece. Vanter og elefant hue i samme stof. Fødder og næb i orange fleece (næbet med viledon i for at gøre det stift). Næbet er syet fast på elefanthuen. Halen (som allerede er mega krøllet af leg) er syet i lysebrun babyfløjl og er blevet vaflet (kviltet) med sort tråd. Der går en løbegang rundt om halen og i den er der stoppet hegnstråd for at holde halen i facon. Halen er også holdt fast med lidt fiskeline - ellers flapper den mærkeligt ud fra kroppen. Hatten har jeg købt på ebay.....det er en Indiana Jones udklædningshat (og til 70 kr. incl. forsendelse gad jeg ikke bøvle med at lave en selv....). Dragten toppes med lydeffekt - vi har optaget Perrys "knurren" fra TV.....
Philip er glad!
Og så gik weekenden da også med det....og eksekveringen af årets 4-kamp - som altid hyggeligt at "mødes" med gamle venner fra de nordiske lande (også selvom det blot er elektronisk...)

Dukke ble
Bleen er syet i to lag velour med "indlæg" ligeledes af to lag velour. Den lukkes med velkro og har fået elastik både i ryggen og i benene. Den lille løve viser hvordan bleen skal vendes:
4. feb. 2012
Dukke kjole
I resterne fra Olivias abebukser. Det er overdelen fra dukke nattøjet der har fået tilføjet et skørt. Der er to små stykker velkro i ryggen:
3. feb. 2012
Dukke forklædekjole
En lille forklædekjole af pingviner fra stof2000 og blomster fra Rema1000 - begge bomuld. Kjolen kan vendes og er dermed 2-i-1. Lukket på skuldrene med velkro:
2. feb. 2012
Dukke nattøj
Første sæt i projekt dukketøj er et sæt nattøj/en joggingdragt syet af mit gamle jersey halstørklæde. Helt enkelt og blot med overlockede kanter og velkro i ryggen på trøjen:
1. feb. 2012
Projekt dukketøj
Olivia fik jo en dukke i julegave - og med den 2 sæt tøj. Det er bare slet ikke nok - altså, jo...lige nu er det rigeligt eftersom hun leger med dukken ved at stjæle sutten fra den og kaste både sut og dukke hårdt i gulvet....men det bliver hun vel ikke ved med! Derfor har jeg målt hendes dukke fra top til tå og vil igang med at konstruere nogle LETTE, ENKLE og BØRNEVENLIGE mønstre til den. Det skal være dukketøj der er hurtigt at sy og let at tage af dukken og give den på igen. UDEN dimser der kan gnaves af og spises.... Og ovenpå mit januar-forsøg med at skaffe lidt mere plads på stofhylderne, passer det jo også fint at få brugt nogle af de små rester...
Fotoet er også sendt til farmor som har lovet Olivia strikket/hæklet tøj til dukken.
Kender I nogle gode steder på nettet med hjemmesyet dukketøj?
Olivias dukke er en New Born Baby dukke....
Abonner på:
Opslag (Atom)