30. apr. 2012

Onion 3030

Jeg har købt mig et nyt nederdelsmønster - Onion 3030. Og her er så første udgave (modificeret):
Lyselilla babyfløjl, printet bomuld (stof2000) og pink tittekanter. Ret sommeragtigt! Mønsteret er let at tilpasse, pasformen er ok og jeg kan godt lide buerne på siderne - det er lidt som 20022 bukser bare som voksen nederdel....

29. apr. 2012

Mor og søn

Philip trænger til lidt mor-tid. Mor her trænger til at træne....To fluer med et smæk:
Mine gamle Bauere blev støvet af i påsken (det var næsten 6 år siden de sidst havde været spændt på mine fødder....) og Philips nye blå lyn blev indkøbt (sammen med behørigt sikkerhedsudstyr). Vores ambition er at vi løber en tur mindst 3 gange om ugen - og det har vi overholdt indtil videre! Vores rute er 1½ km med mulighed for at korte den af til 1 km - det er meget passende til en 6-årig begynder (og til en mor med lår der er ude af træning...)

28. apr. 2012

Det man aldrig får gjort....

Her på den absolutte bagkant af sæsonen for uld-strømpebukser har jeg ENDELIG fået stoppet hullet. Lidt fjollet at gøre det nu...men at stoppe strømper hører til de ting jeg aldrig får gjort, fordi det simpelthen er så KEDELIGT. Men nu er sådan nogle uld-strømpebukser jo liiiiidt dyre, så nu er det gjort:
Og så kan de ryge tilbage i skuffen klar til efteråret.....

27. apr. 2012

Infinity scarf

Det er altså super svært at tage et interressant billede af et tørklæde.....:
MEN det er et infinity scarf syet i en fed lækker tyk og blød jersey fra stofogstil - sort med lidt hvide nistre i. Jeg manglede faktisk et sort tærklæde. Alle dem i skuffen var.....lilla....
Hvis du ikke ved hvad et infinity scarf er så spørg onkel google eller kig her

26. apr. 2012

Sommerhat III

Tænkte at jeg også måtte prøve en anden model:
Denne her er sådan lidt bøllehat agtig. Mønsteret er hjemmesnekereret. Jeg legede med modellen sidste år, men det var så stor en katastrofe at jeg ikke viste den frem....den hat der skulle have passet Olivia var for stor til Philip....men i år har jeg faktisk ramt meget godt! Stribet bomuldspoblin og bomuld med printede gulerødder.

25. apr. 2012

Sommerhat II

Andet førsøg på at lave en sommerhat til Olivia som ret faktisk PASSER I STØRRELSEN - det er sørme svært... og sådan en har er jo ikke ligefrem hurtigt lavet. Der er mange dele og alt i alt tager en hat længere tid end et par 20022 bukser...men damen skal jo bruge en hat. Denne blev mindre end den fra i går, men er stadig til den store side - mon ikke hendes hoved vokser lidt i løbet af sommeren:
Igen div. bomulds stofrester.

24. apr. 2012

Sommerhat

Efter sidste års succes måtte jeg igang igen:
Samme model som sidste år...næsten. Jeg har forlænget skyggen så den dækker nakken/skygger godt for øjenene - men den er blevet liiiiidt stor....så må vist igang igen. Syet i div. bomuldsrester.

23. apr. 2012

Selv-forkælelse

Det er ganske velkendt at jeg ikke har et taske-gen (eller et sko-gen for den sags skyld). MEN denne her måtte jeg have:
Den er ikke så stor - der er lige plads til det mest nødvendige - men den er VIRKELIG lækker. Skindet er såååååå blødt og farverne virkelig skønne. Den sidste lillebitte detalje der overbeviste mig om at jeg ikke kunne leve uden var at den matcher min pung. Det er mit livs første ordentlige pung - altså den første der ikke er købt i et supermarked til 29,95.... og den er jeg også virkelig glad for.
Pung og taske er det Italienske mærke Mywalit - pungen har jeg købt for ca. 1 år siden på designertorvet og tasken er lige dukket op ved hjælp af DHL fra Mywalits egen webshop. Og her er så hvad jeg propper ned i tasken:
Pung, nøgler, privat tlf (den lilla), arbejds tlf, lommekniv (man er vel spejder), solbriller, hårspænde, adgangskort og nøgle til arbejdet. Hvad slæber du rundt på?

22. apr. 2012

Igen-igen-cookies

Ja, de her cookies har jeg jo vist før - og bagt igen og igen. MEN denne gang kom der lige 100 g hakkede mandler i - og det er kun Robin (som ikke kan fordrage mandler) der synes de er blevet ringere af det - prøv det!

21. apr. 2012

Dyne-bo

Vores skabe bugner med håndklæder, sengetøj, ekstre dyner, ekstre hovedpuder, stof osv. Så jeg ville skabe lidt plads på hylderne. Derfor syede jeg en gulvpude/puf/dynebo:
Den måler ca. 65 cm i diameter og er 30 cm høj. Både det blomstrede stof og græs-stoffet er fra stof2000. Eneste pynt er en orange tittekant. Bunden er ensfarvet lyselilla (rest der lå i skabet og tiggede om at blive brugt) og har fået en lynlås hele vejen på tværs, så dyner og puder kan hives ud. Den rummer to dyner og to puder og ungerne har allerede indtaget den til leg og tv-kigning....og så gør farverne mig glad i låget. Inspirationen har jeg fra Glimersessens gigantiske gulvpuder.

20. apr. 2012

4. kapitel

4. og formentlig sidste kapitel i kusine Viktorias fødselsdags gave. Endnu et par smock bukser:

19. apr. 2012

Hækletøjs pose

Hedder det hækletøj? Altså ligesom strikketøj?

Der måtte også en pose til som kunne rumme garn og igangværende arbejde:
Det er en helt enkel lille pose med snoretræk i toppen (der er slået snørreringe i). Snoren er lilla nylon og den er pyntet med to lilla plastik perler.
Hvis du synes at stofkombinationen er set før her på bloggen - så er den god nok. Det er de allersidste rester efter jeg syede æble-sengetøj til Olivia....

18. apr. 2012

Hæklenåle etui

Jeg har besluttet at gen-lære at hækle...har ikke hæklet i maaaaange år og var dengang ikke ligefrem supergod...MEN med alle de fremtidige rejser til USA for at mødes med kollegaer så er det NØDVENDIGT med noget transportabelt krea - og jeg tror at hækling hamonerer bedre med flyrejser end strik.... og også med mine fingre....og eftersom man ikke skal gå ned på udstyr har jeg lagt hårdt ud med at sy et etui til min (lille) samling af hæklenåle:
Det er to slags svampestof og en stump på-kryds-og-tværs-stribet. Det gule er et lille stilehæfte til opskrifter. Hvis det er i, foldes etuiet som på det overste billede og hvis det ikke er i kan det rulles sammen, som på det nederste. Tror I at det vil fungere? Hvis ikke må jeg sy en anden model, når jeg er blevet klogere (= mere erfaren i at rejse med hækle-tøj).

17. apr. 2012

Æble sengetøj

Under stof-oprydningen i skabet i januar dukkede ikke mindre end to (et stort og et større) stykker æblestof op. Hvad de oprindeligt var købt til har forlængst fortabt sig i glæmslens tåger - så trylle, trylle (og købe lilla lagenlærred):
Det stor stykke var nok til forsiden af et dynebetræk i størrelse voksen og det lidt mindre til forside i størrelse junior. Af resterne blev der et pudebetræk...:

16. apr. 2012

Kuffert mærke

Kender du det? Man står ved kuffertbåndet i lufthavnen og ser den ene sorte kuffert efter den anden....og leder efter sin egen...? Jeg faldt over det her faverige kuffertmærke i Tiger - det kan da løse problemet:
Det er rigtigt solidt - udført i gummi og jeg bliver helt glad i låget af farverne! Og så er det jo også praktisk:
Men altså.....jeg har jo egentligt ikke brug for det.....mine to Samsonites er (naturligvis) lyselilla og drukner derfor aldrig i mængden....men derfor kan de da godt blive pyntet lidt.....

15. apr. 2012

Vindueskarmen i køkkenet

Vindueskarmen i køkkenet ser sådan ud ligenu - måske det er på tide at potte nogle planter om......
Man må da sige at forspiringen har været en succes i år (i hvert fald på nogle af sorterne...) og ja, vi har stadig påskepynten i vinduet....

14. apr. 2012

Sommer vest

Bukserne jeg viste i går måtte lige have en lille vest som tilbehør - størrelse 86/92 ligesom bukserne:
Og så kan den jo vendes:

13. apr. 2012

Sommerbukser

Så tog jeg endelig mod til mig og satte saksen i lidt af min amerikanske investering.... Det var indkøbt til sommertøj til Olivia, så jeg måtte jo hellere i gang. Først er det blevet til et par bukser efter mønsteret Debbie fra stof2000/homemade:
Selvom det er sommerbukser syntes jeg at stoffet var liiiiiige tyndt nok og manglede lidt "hold". Derfor smed jeg foer i bukserne - i en tynd, blød, hvid bomuld.

12. apr. 2012

Endnu mere smock

Blev også liiiiiiige nødt til at lave et par bukser til kusine Viktoria - helt magen til Olivias fra igår, bare større:
Det er 3. kapitel i hendes fødseldags gave - tror måske at der skal et 4. kapitel til.... Første kapitel var denne her dragt og 2. kapitel den her. Mon ikke sådan en gaderobe vil vække glæde?

11. apr. 2012

Mere smock

Når nu der var gang i bomuld og smock, så kunne Olivia liiiiige få et par sommer bukser til:
Det er samme model som de her. Samme størrelse og sørme også i bomuld fra Jysk.

10. apr. 2012

At lære fra sig

Jeg har jo endelig taget mig sammen til at knække smockens-kode og derfor har jeg jo pralet vidt og bredt! Min svigerinde ville gerne have en hurtigt intro til smock, så jeg har forberedt mig:

Det er en smock-kjole i samme model som stjerne-smock-kjolen til Olivia - bare i størrelse "kusine Viktoria". Så når de dropper forbi her i en af de kommende helligdage, så tager vi lige 20 minutter bag pfaff'en.

9. apr. 2012

Stjerne-smock-kjole

Måtte lige prøve den sidste model på smock-mønsteret. Det blev til en kjole i ca.størrelse 92 syet i stjerne-bomuld fra stofogstil:
Det gik hurtigt op for mig at mønsteret blot var et firkantet stykke stof - og jeg målte derfor bare den lange og den korte led samt smock-bredden på mønsterarket istedet for at tegne det af....
Synes den er rigtigt sød. Stropperne er blot smal elastik der er blevet betrukket med stof.

8. apr. 2012

Mobil etui

Svigermor fik jo en taske i julegave, hvilket ledte til et behov for et mobil etui - gerne matchende. Det tog mig lang tid at beslutte hvordan det skulle se ud, men endte med en ret enkel model hvor det er stoffet "der gør det":
Sort bævernylon, bomuld med print af vilde dyr og foer af sort lagenlærred. Lukketøjet er en knap og en stump elastiksnor. Der er slået snørrehuller i så der kan klipses en karabin i med læddersnor til rundt om halsen.

7. apr. 2012

Glitret afhængighed

Nu er jeg igennem mine hjembringelser fra turen til LA. Jeg køber ALTID blade når jeg er i udlandet. Det er simeplthen så skønt at få fingre i ny inspiration og samtidig glimrende lufthavns- og flyunderholdning. Jeg retfærdiggør mine indkøb med at der er skåret kraftigt ned på antallet af blade der dumper ind af postkassen hver måned - var simpelthen kørt sur i div. danske bolig- og design blade. Så nu er det kun Ottobre og Syagasinet der dumper ind....og så tillader jeg mig at købe alle dem der ser spændende ud, når jeg står i en lufthavn:

Nu er disse på vej til min mor som aftager mine aflagte blade... Hvad SKAL du havde med hjem når du rejser?

6. apr. 2012

Fødselsdags gave fra svigerfar

Eftersigende har svigerfar haft mig i tankerne, hver gang han har set dette lego sæt i butikkerne:
...og man forstår jo godt hvorfor! Jeg elsker lilla, lego og Harry Potter....det bliver simpelthen ikke meget bedre! Men altså særligt sjovt at bygge var det egentligt ikke - det er 3 kasser der stables ovenpå hinanden. I stedet er der virkelig point for lighed med bussen i filmen. Den gyngende lysekrone, de meget bevægende senge, skrumpehovedet.....I love it!

5. apr. 2012

Hjerte påske høns

Helt til grin påskepynt - eller i hvert fald pynt der giver smil på læben:
Det er et junior-kit fra Panduro. Philip så det på hylden og måtte bare have det. Det er små flamingo-æg som han har malet og givet prikker. Benene er bukket af piberensere og limet på. Næb og kam er klippet i filt og halerne er blå fjer. Kittet hed 8 år og det passer nok meget godt for Philip som er 6 kunne ikke det hele selv - jeg fik lov til at klare alt limningen, mens han selv hyggede sig med at male.
Jeg er faktisk blevet helt glad for vores fjollede høns.

4. apr. 2012

Påske vest

Da jeg skulle lægge stoffet fra påske-ballon-bukserne på plads, så gik det op for mig at der lige var stof nok til en matchende vest:
Størrelse ca. 86 i printet bomuld fra stofogstil og foret med jersey.

3. apr. 2012

Påskeæg fra arbejdet

Ikke nok med at jeg har fået arbejde - (og allerde efter lidt mere end en måned elsker det!) jeg har sørme også fået et arbejde som forkæler sine ansatte med påskeæg:
De er simpelthen så fine! Så flot malet! Men hvordan pokker bruger man dem i oppyntningen? Stilen ligger et stykke fra vores andet pynt (hvilket I jo nok har en ide om hvis I læser med her...) og de er sådan liiiiidt store til at hænge på en gren....men altså de er jo fine. Tror jeg må i den lokale genbrugs og finde et par æggebægere, så kan de stå og pynte i dem et eller andet sted...

Vandfarve påskeæg

Philip og jeg lavede for efterhånden lang tid siden sæbe-boble-malerier (det er sjovt - prøv det) og har fået brugt lidt af malerierne til andre projekter, men der var stadig lidt tilbage, så ideen om at klippe påskeæg poppede op:

Det er jo ret enkelt ikke? Mal noget abstrakt. Klip æg ud, Lim dem sammen 2 og 2. Lav et hul i. Sæt snor i. Hæng op. De her har Philip lavet helt selv efter han fik en æggeformet skabelon.

2. apr. 2012

Gave fra svigermor

Se hvilken skøn gave jeg har fået af svigermor:
De er så skønne! Og det kan altså godt være at det er påske kyllinger...men kan de ikke godt gå for at være badeænder? For så kan de stå fremme hele året som en del af min samling....

1. apr. 2012

Gaver

Dagen er næsten slut...men jeg har faktisk først rigtigt fødselsdag i aften kl. 22.00 - altså om lidt over en time. Skøn dag med running sushi i Frederikssund og besøg af min mor. Hun havde gaver med - to forskellige kapilær/spire-kasser:
Tror at den første skal bruges til at forsøge at lave vores egne fyrretræer udfra kerner hjembragt fra Toscana i kæmpe kogler af svigermor. Den anden:
...tror jeg skal blive til et mini krydderurtebed i udestuen.
Resten af aftenen vil jeg tilbringe i sofaen med formel1 (optaget), manden og min gave fra denne (fra den lokale chokolade fabrik):

Vinder af Give-Away

I dag er det Julies fødselsdag. HURRA. HURRA. HURRA!!!! Tillykke til mig og til Zanna som vandt papir give-awayen;
...og til alle jer andre: Yep! Jeg bliver 34. Det er jo ikke rundt eller noget - men alligevel værd at fejre. Der skal nemlig være mere fest i hverdagen!

Zanna - smid mig din adresse på kreakrumspring (det krøllede a) theander.dk. Så dukker der en pakke op hjemme hos dig. Jeg er glad for at jeg kan sende lidt din vej. Du kalder din blog for vejen til det gode liv. Hold da op hvor du kæmper! Respekt for at du magter at være krea og lege Shane med dine skønne unger.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...