30. dec. 2019

Mandags Muler

Vi har fået ny hund i familien. Altså hos familien i Århus. Hun er 1½ år gammel og hedder Pandora. Kan I gætte racen ud fra printet på hendes julegave?
...og ja, Gimli sneg sig igen med på et billede....
Muleposen er syet i en lækker vintage gennemfarvet/vævet sag og en prikket denim. Foeret er ensfarvet blåt.

29. dec. 2019

Pige sports-tøj

Olivia fik en lille ekstra julegave - hjemmesyet sportstøj aka gymnastiktøj.
Begge jersyer er viscose og sååå bløde.
HITTET var ifølge Olivia regnbue elastikken....
Leggings er helt plan efter et eller andet mønster (lå aftegnet i mappen) og t-shirten er modificeret ud fra et mønster fra bogen "Heilt Spesiell". Begge dele lyn hurtige at sy.

28. dec. 2019

Yoga-kjole

NEJ - jeg dyrker ikke yoga. Men detaljen ved brystet med rynkerne er fra Moster Lottes Yoga-kjole. Jeg har dog valgt lange ærmer istedet for det lille vingeærme.
Stoffet har ligget i skabet længe - hvis man kigger godt efter kan man se at blomsterne i virkeligheden er sakse og sytråd :-) Det er sjoooovt!

27. dec. 2019

Simpel kjole

Jeg er så hammer dårlig til at få taget billeder af mine egne kjoler....så en dag i december da der var lidt solskin, fik jeg hevet Gina ud på gårdspladsen og taget fotos af det sidste halve års kjoler....

Denne her er blevet en favorit. Den blev syet på et tidspunkt da min hjerne var gået lidt kold i at sy og det hele stod lidt stile. I ren trods tog jeg stoffet ud af skabet, lagde mønsteret på og klippede. Ikke tænke bare sy en basis-kjole som så mange gange før. Men så sneg kreativiteten sig ligeså stille ind. Der kom pyntebånd ned ad ærmerne og et håndaftryk på ryggen - og så var jeg ligesom tilbage på sporet og havde fået knækket sy-tørken.

26. dec. 2019

Sommer-strop-kjole II

U-timet at vise en sommerkjole her d. 26. december? JA! Men jeg er så hammer dårlig til at få taget billeder af mine egne kjoler....så en dag i december da der var lidt solskin, fik jeg hevet Gina ud på gårdspladsen og taget fotos af det sidste halve års kjoler....
Denne her er ligesom den fra igår syet i en lækker viskose-jersey. Det var nok den kjole jeg brugte allermest i sommers og den er helt klar til en sommer til! Jeg elsker sommer, sol og varme, så ligenu er det slet ikke min årstid....

25. dec. 2019

Sommer-strop-kjole

U-timet at vise en sommerkjole her d. 25. december? JA! Men jeg er så hammer dårlig til at få taget billeder af mine egne kjoler....så en dag i december da der var lidt solskin, fik jeg hevet Gina ud på gårdspladsen og taget fotos af det sidste halve års kjoler....
Den her har været meget på! Det er en lækker viskose-jersey og en helt enkel strop-model.

24. dec. 2019

Jule-kjole

Glædelig jul!
Jeg har tænkt mig at tilbringe aftenen i denne her! Den er sååå lækker blød og der er plads til alt den gode mad :-)
Det er Moster Lottes "yoga-kjole" med lange ærmer - og så har den fået en masse hvide detaljer.
...og så siger vi ikke noget om at jeg allerede har fået grøn maling på den ene rib-kant da jeg malede spejdernes krybbespils baggrundstæppe....burde skifte ribben - giiiiiider ikke :-)

23. dec. 2019

Mandags Muler

Midt i julegave-syningen er det blevet til endnu en mulepose. En nostalgisk en af slagsen.
Jeg har fået en stak gammelt sengetøj af min mor - det var til brug i sommerhuset men noget af det var meget slidt...Især det her lyseblå set som jeg elskede som barn.
Dynebetrækket var slidt helt tyndt nogen steder! Andre steder var der pletter der ikke kunne gå af... men der var også stykker der sagtens kunne bruges.
En mulepose er derfor klippet og syet af det gamle dyrebetræk. Foeret er også fra dynebetrækket. Den fine strimmel af broderede blomster kunne blive en fin detalje og så legede jeg lidt med stofmaling....
HYGGE i form af en mulepose - glæder mig til at bruge den i den lokale Brugsen.

22. dec. 2019

Kort jakke

Imellem al gave-syningen har jeg også fået gjort en kort jakke færdig. Det er en "have-på-over-kjolerne-jakke". Mønsteret er et ældre Burda - tilrettet til MIG af Moster Lotte. Jeg glæder mig helt vildt til at sy flere og har stof liggende til mindst 4! Det her er mest en prøve opsyning, men den skal nu nok blive brugt. Den næste skal helt klart have lommer.

21. dec. 2019

Oversize cardigan

Første forsøg på at sy en oversize cardigan. I en strik fra Stofogstil - mønsteret er fra samme sted. Det er en julegave....til....nej det kan jeg ikke fortælle, men jeg håber at hun bliver glad for den.
Tror måske at ærmerne er til den korte side, men det er da til at rette til på den næste - for det bliver en næste! Vil også have sådan en varm vams selv!

20. dec. 2019

Stjerne hætte-kjole

En julegave til en pige på 12 år. Ved hun vil elske den...også selvom der ikke var stof nok til en lomme. Ingen mønster men jeg tog udgangspunkt i en hætte-trøje og forlængede. Stoffet er en lækker jarcard-vævet isoli.

19. dec. 2019

En plakat

Vi er spejdere på Spejdergården Maglevad. Der er en plads på væggen i entreen som ligesom manglede et eller andet. Så jeg har "snittet" en plakat. Synes den er blevet ret ok og glæder mig til at hænge den op i entreen.

18. dec. 2019

Drenge jule t-shirt

Vores venners Kristian (9 år) måtte lige have en jule t-shirt. Synes den er rigtigt skøn og ikke sådan mega-julet og i hvert fald er den ikke "tutte-nuttet"!

17. dec. 2019

2 par reste trusser

Der var et par små bidder stof tilbage efter Robin og bonus-svigerfars julegave-boxere. Lige nok til forstykker til trusser til Olivia....

16. dec. 2019

En stak øjen-varmepuder

Efter inspiration på nettet...en stak øjenvarme-masker er syet til julegaver. Bare sådan små ekstra hygge-gaver. De er sjove og hurtige at sy. Syntes de blev fine pakket ind.

15. dec. 2019

Banan boxerer

De sidste par til gaverne til Robin og bonus-svigerfar. Med BANANER på. Jeg sad med et stort smil på da jeg syede dem....
Dermed kan to gaver "hakkes af" på listen. De får 3 par hver. God gave!

14. dec. 2019

Mix og match drengetøj

Julegaven til vores venners lille Mads. Det er størrelse 80 og udgangspunktet var jerseyen med flyvemaskiner på. Ville lave en lille garderobe (3 bluser og 3 par bukser) der kunne mikses på kryds og tværs.
Syntes det er lykkedes ret fint...selvom jeg faktisk bedst kan lide den lyseblå trøje med røde tittekanter....Syntes settet helt i flyvemaskiner ligner nattøj - men det kan det jo også sagtens bruges til. Men når flyvemaskinerne blandes med en af de ensfarvede, så går nattøjs looket lidt væk.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...