Viser opslag med etiketten festpynt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten festpynt. Vis alle opslag

18. aug. 2013

Fest lyskæde i stof

Philip har fået sin egen lyskæde:
Den er lavet af stof og bånd. Stoffet er fundet på spooflower.com. Jeg synes faktisk er den er sjov - og så er den jo helt børnesikker.

18. sep. 2012

GIGA flagranken

Projektet fra helvede er nu færdigt. 400 vimpler syet på snor. 4 aftener skulle det tage - nøj, det var kedeligt! Alle vimplerne er blot klippet ud med min takke-saks og jeg TAKKER Ikea for at sælge en sådan for en flad 50'er! At skulle sy og vende dem alle var jeg fra starten klar over var et umuligt projekt....derfor denne genvej. Jeg glæder mig til at se den hængt op i teltet - og håber på at den ikke har filtret sig fuldstændigt ind i sig selv.....

12. sep. 2012

De sidste

SÅDAN! De sidste af de 400 vimpler er klippet! SÅ skal de "bare" sys på snoren.....:

10. sep. 2012

De fine servietter...

...kommer ikke på bordet. En fest med grillet svin kræver rå mængder af papir til fingre og ansigt, så der kommer en køkkenrulle på hvert bord. Jeg har fundet 10 køkkenrulle-holdere i Ikea til den nette sum af 5 kr. stykket.... at de så er kedelige i hvid plastik....well, det går nok:

9. sep. 2012

Party light

Fandt fire lyskæder med rispapirskærme i en rodebunke i Fakta - og købte dem til STOR morskab for Robin....jeg er nemlig indædt modstander af rispapirlamper.... men de her er multifarvede og drives af solceller, så de vil helt sikkert pynte fint i teltet:

Om det så er billigt med 30 kr pr. styk aner jeg ikke.... før prisen var jo ikke skrevet...men pyt, bare det bliver fint.

8. sep. 2012

Lidt tættere på målet....

Så er der klipppet lidt flere vimpler til flagranken der skal pyntet i teltet til festen. Mangler nu kun at klippe ca. 150 stk....og så lige sy dem alle på snoren....:
Valgte at klippe 20 til af de mørkeblå (gammel damask dug) selvom jeg var bange for at for mange mørke flag vil gøre flagranken trist.....:

6. sep. 2012

De sidste lysestager

Så fik jeg og Philip malet de sidste. Det blev ikke til 30 som planlagt, men "kun" til 26 ialt, men det går nu nok også. Nogle af dem blev med mørk lilla maling eftersom den blå slap op....ak...men igen, det går jo nok:
På billedet står de og køler af efter 40 minutters hærdning i ovnen.

5. sep. 2012

Flagermuslygter II

Faldt over en anden model af "falske" flagermuslygter. De her er med dioder og spiser AA-batterier. De hang og grinede af mig udenfor vores lokale Imerco - og så måtte der 5 af dem med hjem. Det er rigtigt smart at man kan skrue op og ned for lys intensiteten alt efter hvor meget lys man har brug for.

4. sep. 2012

Flagermuslygter - næsten

Som spejdere er vi "opdraget" med flagermuslygter. Altså sådan nogen som fyldes med lampeolie og har en væge der skal justeres. De er lidt besværlige men MEGET hyggelige. Til dekoration til festen ville jeg egentligt gerne have haft en ordentlig bunke RIGTIGE flagermuslygter, men jeg har købt nogle SNYDE-nogen...De er til fyrfadslys. Måske gør det er flere af gæsterne kan betjene dem og vi derfor ikke selv behøver at holde så meget øje med dem. De er fra Jysk:

3. sep. 2012

Godt begyndt er...

....ikke engang halvvejs....:


Her er der 162 vimpler....Vi skal bruge ca. 100 meter flagranke til festen. Jeg regner med at der skal 4 flag pr. meter. Det giver 400 vimpler der skal klippes og sys på en snor. Jeg var faktisk gået i gang med at lægge blåt stof i indkøbskurven i en netshop, da jeg bestemte mig for liiiiige at kigge hvad jeg havde i skabet - og der var så til 162 vimpler....

2. sep. 2012

Pimpede osteglas

Vi skal holde stof fest her i september. Robin bliver 40 år....altså efter den almindeligt anerkendte tidsregning....hvis man spørger ham selv så er han stadig 5½ år gammel.... Men livet er jo også sjovere når man giver sig selv lov til at lege! Til festen havde jeg tænkt mig at sætte osteglas på bordene med fyrfadslys i....det er helt sikkert gjort før, men det virker jo! De her har lige fået en tur med en blå glastuch og er blevet hærdet i ovnen - så skal jeg bare have lavet 27 til....gad vide om vi har så mange?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...