Viser opslag med etiketten legetøj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten legetøj. Vis alle opslag

16. maj 2020

Hunde-snusemåtte

Efter ideer på Pinterrest.... en måtte til i bunden af en håndvask (anede ikke at sådan nogen fandtes) købt på amazon i UK (fordi jeg ikke orkede at rende rundt i butikker i de her tider og ikke aner hvad man skal søge på hvis man skal finde en på dansk....) og ca 4 meter fleece fra skabet.
Arbejdet tog 3 timer....klippe strimler, klippe strimlerne kortere, binde på måtten.
MEN Gimli ELSKER den. Det er såååå sjovt at søge efter godbidder i den.

3. dec. 2017

Barbie kjole i strik

Jeg har klippet en kjole til Olivia og igen gik en af resterne til Barbie. Hun har efterhånden et ret godt fyldt klædeskab hende Barbie. Men ALLE hendes hjemmesyede kjoler er efter samme opskrift...."Rør med elastik i toppen".
Denne kjole er syet i en dejlig varm strik og Olivia kan næsten ikke vente på at hendes kjole i samme stof bliver klar....

12. maj 2017

Barbie kjole med broderede blomster

Små bitte bidder fra min kjole (se i onsdags) er blevet til en kreation til Barbie. Mønsteret er det berømte "rør med elastik i toppen". Olivia syntes det er fantastisk!
...og i baggrunden er Robins nye fjallraven bukser....de skal lægges op - HADER det.... det tager 5 minutter men er røvsygt!

7. maj 2017

Barbiekjole

Det er gået hen og blevet en vane...lige at se om der er nok til en kjole til barbie af de sidste stumper af et stykke stof. Det er så let at sy fine kjoler til barbie. Det er som altid model "rør med elastik i toppen" så den er let at give barbie på.
Denne gang har den fået synlig folde-elastik i toppen.

6. apr. 2017

Barbie kjole

De allersidste rester fra sommerkjolerne blev til endnu en kjole - i størrelse barbie. Det er som altid model "rør med elastik i toppen" så Olivia kan tage den af og på uden hjælp. Denne gang har kjolen fået vidde og flæser.
Så let og Olivia synes at den er såååååå fin.

17. jul. 2016

Kjoler til Barbie

Olivia har opdaget Barbie...Men hun driver os andre til vandvid hver gang de sk*de dukker skal have skiftet tøj - og det er OFTE. Hun kan nemlig ikke selv. Købetøj til de slanke dukker er ikke for folk med fumlefingre eller bare små fingre.
Derfor har jeg lovet hende at vi syr noget til dukkerne selv. Olivia gik på rov i min skraldeskål (den der står på bordet når jeg klipper og syr) og fandt et par stumper fra sin egen sommerkjole. Og vupti - 2 ny stangsmarte modeller efter mønsteret "rør med elastik i toppen". Og de kjoler kan Olivia SELV give dukkerne på! Dem må vi sy flere af!
Den lyserøde trøje/jakke er købt - vi skal lige lave en model som er hurtig og sy og NEM at få af og på.....

24. okt. 2015

Tryllestave af den hjemmelavede slags

Til Philips fødselsdag fik han bla gavekort til forskellige rollespils-forretninger. Han ville bla købe en "rigtig" tryllestav - sådan en fra Harry Potter. Men nede i butikken blev han frarådet at købe den. De er nemlig lavet af et skørt materiale som ikke kan tåle at blive tabt på gulvet....TAK til den ekspedient! Men Philip var skuffet.
Derfor har vi googlet "DIY Wand" og fundet en håndfuld DIY'er som viser hvordan man laver tryllestave. Og vi havde ALT det nødvendige: Spisepinde, hotmelt(lim pistol), perler, knapper, maling, "guld" maling og lak. Så det var bare at gå igang.
Når vi nu var i gang med grisseriet og med at brænde os på den varme lim, så kunne vi ligeså godt lave en god stak tryllestave. Og de er blevet SÅ SEJE.

10. mar. 2015

Kanini tutu

Olivia påstod hårdnakket at hendes kanin-bamse (en af de irreterende som piver når man tænder for den...) frøs og at jeg sørme var NØDT til at sy en kjole til den.
Jeg forsøgte at få hende til at putte den under dynen i dukkevognen, men NEJ!
Så vi fandt tyl (Elsa farvet) og elastik frem. Jeg klippede strimler og hun fandt rimeligt hurtigt ideen i slyngstik og så vupti var der "kjole" til kaninen som nu ifølge Olivia ikke længere fryser....Sjovt som der kan være varme i tyl....

22. jan. 2015

Bord-hule til børnehaven

I anledningen af Olivias fødselsdag spurgte jeg hendes stue-pædagog hvad jeg kunne sy som de ønskede sig. Svaret kom meget hurtigt: En hule til bordet, så de slipper for at slås med en kæmpe bunke tæpper, hver gang ungerne vil lege hule.
Det blev den hurtige model udelukkende kørt på overlockeren og syet i sort lagenlærred. STOR succes:

1. jul. 2014

Dåbs elefant

Vores venners "lille elefant" skal hedde Maja! Så fint et navn sammen med det philipinske mellemnavn og det danske -sen efternavn.
Hun skal jo da naturligvis have en kæmpe elefant i dåbsgave. Det kan jo ikke være anderledes. Mønsteret er fra stofogstil, stoffet er nøje udvalgt i skabet og jeg er gået efter glade farver og forskellige mønstre. Øjene er malet på med stofmaling - knapper duer jo ikke til så lille en pige. Øjnene kunne jo også have være applikeret på, men jeg kunne ikke overskue hvor på mønsterdelen øjnene skulle sidde, så det var lettere at sætte øjne på til sidst.
Jeg har ikke bestemt mig for hvad Maja mere skal have - om det skal være noget købt fra ønskesedlen eller noget hjemmelavet med navn...Må lige se hvad jeg kan nå inden dåben på søndag.





27. feb. 2014

F.I.P. Thors Hammer

Philip vil jo være Tordenguden Thor til fastelavn (puha, det er lige om lidt....) og nu er hammeren klar:
Den er lavet i et stykke skumgummi fra Olivias slagtede sengerand, gaffatape, et sort tuch og en stor karabin. Den er ca 35 cm høj.
Da vi sad og lavede den ville Olivia også have en, men jeg havde ikke nok gaffa til to, så hendes blev pakket ind i bille-tape fra Tiger:
Den er ca 10 cm mindre end Philips og hun er meget glad for den selvom hun ikke aner hvad en Thorshammer er....

18. feb. 2014

Gave fra farmor

Olivias fantastiske farmor har sendt en ordentlig madpakke til Olivia:
Olivia er så heldig! Opskrifterne er Anitas som jeg købte for lang tid siden, men eftersom jeg ikke lige fatter det der hækling, så har jeg givet opskrifterne til farmor...

7. dec. 2013

En drøm af en dukkekjole

En lille pige (4 år) skal have en lille julegave og eftersom hun ønsker sig en fin kjole til dukken, så har jeg forsøgt at lave sådan en til hende:
Syet i en stump vintage. Mønsteret er mit eget fra da jeg syede alt dukketøjet til Olivia. Den dukke som skal have denne her kjole på er bare lidt større end Olivias dukke. Derfor er den syet med ekstra sømrum og så håber jeg den passer....

25. nov. 2013

Pixibogs etui

Jeg har længe små-savlet over de fine Pixibogs-etuier der bliver syet rundt omkring i blogland. Og nu greb jeg chancen for at at sy et til vennernes kommende baby - også selvom det jo ikke er en egentlig babyting....

Og når jeg var igang, så kunne jeg lige så godt lave lidt flere - 5 er det blevet til. Mest fordi det passede med en bane af stoffet.... Olivia får et i julegave. Vores islandske venners drenge får også et hver og så skal jeg bruge et til en lille pige i en krea-juleleg. Så det ender jo med at passe meget godt at jeg syede 5.

23. nov. 2013

Stofbog

En lille stofbog syet af 12*12 cm firkanter. Jeg har forsøgt at lave den ene side hovedsagligt sort/hvid/skarpe kontraster til den helt lille baby og den anden side med flere farver og mere aktion. Der er strøget STIV vlies på bagsiden af begge sider af bogen og der er 2 lag tynd fleece inden i:

21. nov. 2013

Nulre-bold

Lidt stofrester (hvis man kan kalde et stykke på næsten 4 meter for en rest...) og nogle stumper bånd:
Sjov og let at lave - og de babyer som har prøvet at have en nulre-bold i hænderne har slet ikke lyst til at give slip på dem igen.

14. nov. 2013

Sengetøj til dukken

Olivias dukkeseng i legehuset ved Baljebo har stået helt bar og nøgen siden jeg malede den. Men nu var stoffet jo fremme, i forbindelse med baby-november og så var det hurtigt lige at smække et set sammen. Madrassen er med to lag fleece i og syet i hvid hørlærred. Puden er fyldt med fyld fra en billig pude fra IKEA og er ligesom dynen syet i printet bomuld fra Jysk. Dynen er fyldt med 3 lag fleece som er overlocket sammen for ikke at fumle rundt indeni betrækket.

13. nov. 2013

Hvid soveand

En soveand har set dagens lys - jeg syede en ordentlig stak sidste år til jule-børnene på OUH, men jeg bliver aldrig træt af at sy dem. Den hvide sag her er syet i fleece og har fået næb og fødder i en rest viskestykke med "mussel-malet" mønster:
Unisex? Ja, ikke? Men sådan lidt kedelig.....

8. nov. 2013

Nusseklud

En nusseklud til en kommende baby syet i 12*12 med dyr fra skabet og med blød hvid fleece på bagsiden og massere af nulre-bånd:
Jeg har også lavet en til Olivia - fordi hun er en hjørne-nulre. ALTID skal hun have hovedpudens eller dynes hjørne i hænderne, men det resultat at hendes hovedpude sjældent har betræk på. Så nu prøver vi med en nulreklud til den store pige på snart 3 år:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...