29. jun. 2019

Patchwork box-toilettaske

Jeg indrømmer det! Jeg går lidt amok i toilettasker i øjeblikket.....men jeg har opdaget at det er sjovt at sy dem i patchwork! Og eftersom jeg har en hel kasse af allerede udklippede firkanter....så har jeg kombineret lidt flere end et par stykker. De kommer på bloggen efterhånden som de bliver syet.
Den første her er den eneste (tror jeg nok) jeg laver i babyfløjl. Den er lidt størrer end dem jeg normalt laver og den skal være min faste følgesvend og rumme al min smertestillende medicin så jeg forhåbentlig altid har det med mig (belært af ikke mindre end to weekender i sommerhuset hvor der var krise fordi jeg havde glemt medicinen derhjemme....).
Jeg synes den er skøn og 70'er flippet på den fede måde.
Vil du sy den selv så følg denne DIY (som dog ikke beskriver patchwork-delen).

27. jun. 2019

Reste syning

Jeg har stået på hovedet i reste-bunken og klippet et par håndfuld små projekter. De første to er trusser og undertrøje/sommertop til Olivia. Elastikkerne er også rester - derfor er der ikke samme farve på. MEN da begge farver passer til printet på stoffet så er det fint. Den grønne folde-elastik har jeg heldigvis ikke mere af - selvom det er en folde-elastik, så er den ikke ret elastisk....skod men fin farve....

23. jun. 2019

Leo kjole

Olivia var med i Syhjørnet i Frederikssund. Hun gik rundt og befamlede alle stofferne og faldt efter den ene viskose-jersey efter den anden. Da hun endelig bseluttede sig kom der 80 cm Leo med hjem...

21. jun. 2019

Glimmer-is action pics

Så kom Olivia i tøjet syet af stoffet med glimmer-is. Det er super-fint sommertøj! På nærbilledet af bagsiden af shortsene kan man se at jeg var nødt til at sætte det ene bag-ben sammen af to bidder - ellers var der ikke nok. Tilgengæld er ALT stoffet brugt.

19. jun. 2019

Leggins med glimmer is

Det sidste af glimmer-is stoffet er blevet til et par leggins. De er sådan lidt nattøjs agtige men mod ikke de er meget gode med en ensfarvet t-shirt?

17. jun. 2019

T-shirt med glimmer is

En matchende t-shirt til shortsene fra forleden. Mønsteret er det slimfit som jeg også brugte til Enhjørninge t-shirten dog med endnu mere puff.
Størrelse 128.

15. jun. 2019

Sommershorts med glimmer is

I skabet lå et stykke stof med glimmer is på....Olivia mente at hun manglede shorts...Klippe-klippe-klippe, freestylet mønster baseret på et leggins-mønster.
Ca størrelse 128.

13. jun. 2019

Fest jakke

Før vi tog til konfirmation i det jydske fik Olivia ny jakke. Der var meget godt for det var en af de dage hvor solen først brød igennem til aften.
Jakken er syet uden mønster og er blevet lidt for stor i halsen, men det går.
Det er en "fin fest jakke" fordi den er syet i den lyserøde velour med guld glimmer fra stofogstil.
Den er blevet pimpet med lækker guld lynlås (syhjørnet i Frederikssund), lommer, guld tittekanter og et strygemærke med en guld bi (stofogstil).
Den kommer til at fungere som sommer-cykle-til-skole-om-morgenen-jakke.

11. jun. 2019

Glimmer-snurrerundt-nederdel

Efter successen med den sorte hjemmesnittede nederdel måtte der sys en til. Jeg har ændret målene en smule og sat elastik i på samme måde som i leggins men ellers er "snitte-metoden" den samme.... Stoffet er en løs "lokket" isoli med massere af glimmer.
Glæder mig til at se den på Olivia.
Størrelse ca 128....

9. jun. 2019

Cykelshorts i sommerfarver

Olivia mangler shorts - men vil helst gå i kjoler, så det bliver til cykelshorts til at have på under kjolerne.
Her to par som matcher blomster-kjolen fra forleden.
Lynhurtigt at sy og vældigt praktisk!

7. jun. 2019

Blomstret sommerkjole

Samme stof som kusine Claras kjole forleden. Denne gang til Olivia! Og med lidt flere detaljer i form af kanter, topstikninger og lommer.... Størrelse 128 og et sikkert sommerhit!

5. jun. 2019

Sommerkjole

En hurtig sag til kusine Clara. Synes kombinationen af den blomstrede jersey (stofogstil) og den "jordbær-med-mælk"-farvede jersey og den "gul-som-solen"-jersey er rigtigt fin! Sommer med sommer på!
Størrelse ca 104.

3. jun. 2019

Vinglas med fotos

Vi skulle lave en lille "for sjov" gave til bonus-svigerfar. Han går op i vin, så to glas blev indkøbt i det lokale loppe-supermarked.
Vi printede fotos af ungerne på alm printer papir og limede under bunden med snekerlim (fordi jeg var løbet tør for dekupage-lim...). Billederne fik også 3 lag lim på ydersiden. Det er da sjovt!
...men holder jo nok ikke til mange gange opvask...

1. jun. 2019

Der er mening med galskaben

Alle de toilettasker jeg har syet på det seneste....der er faktisk mening med det...
Jeg har nemlig gennem årene fået et spørgsmål virkelig mange gange - og aldrig svaret på det!
"Hvad er de færdige mål på boxmodellen?".
Det er bare ikke et spørgsmål som der er et godt svar på...Men nu vil jeg forsøge at svare.
HVIS man syer med 1 cm søm rum så vil målene være som jeg viser og beskriver her - det hele afhænger af hvordan man klipper hjørnerne:
 Her ses 3 toilet-tasker fra enden af. Den blå er klippet med hjørner på 5 cm. Den lyserøde har hjørner klippet 4 cm og den grønne 3 cm. Som det ses på billedet giver det forskellig højde og bredde på toilettasken.
 Her ses de samme 3 toilet-tasker fra siden. Det er ret tydeligt at den blå med 5 cm hjørner er væsentligt kortere end den lyserøde og at den lyserøde også er kortere end den grønne.
Så hvad er så de færdige mål? Alle mål er ca mål....
Lyseblå med 5 cm hjørner: Højde: 11,5 cm, bredde 9 cm og længde 16 cm.
Lyserød med 4 cm hjørner: Højde 9,5 cm, bredde 11 cm og længde 18 cm.
Grøn med 3 cm hjørner: Højde 8,5 cm, bredde 10 cm og længde 20 cm.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...