31. jul. 2012

Vinder af BM2012 Give-Away

Ja...altså det blev den hurtige kedelige løning....Random.org....fordi det er sent - fordi vi lige er kommet hjem fra tour de Jylland incl. spejderlejr og huset derfor flyder med vasketøj, fordi Philip er gået i seng og derfor ikke kan hjælpe med lodtrækningen og fordi I ville have været nødt til at vente mindst et par dage hvis der skulle have været en sjovere lodtrækning.... Bag nummer 15 er Micha med Snoretoppen. Smid mig din adresse på email, så dukker pakken op i din postkasse.


Og så vil jeg lige benytte chancen til at takke Frk. Turkis for endnu en velafviklet Boys Month! Det er så fedt at blive inspireret til nye drenge-projekter og jeg håber at nogle af jer der har kigget med her også har kunnet suge lidt inspiration til jer.

30. jul. 2012

Perry hættetrøje

Endnu en hættetrøje efter GIGI fra stof2000/Homemade. Det er jo ikke ligefrem fordi Philip MANGLER trøjer - det her er nr. 4 i samme størrelse jeg syer til ham....Jeg mente at det skulle være en model med lynlås ala cardigan, men det mente den unge herre absolut ikke. Derfor endnu en gigi:

Stoffet købte jeg i Joan i LA.....og følg med - om et par dage kommer der matchende bukser, men jeg har givet mig selv frie hænder til at lege med detaljerne på bukserne så de tager sådan liiiiiidt tid at lave....

29. jul. 2012

Drenge toilettaske

Med alle de sommerferier og weekender hos de forskellige hold bedsteforældre havde Philip brug for noget lidt bedre en en frysepose til sin tandbørste osv. Jeg syede derfor hans første toilettaske. Det er en "box-model" syet i tekstilvoks-dug (stof2000) yderst og sort regntøjsstof (fordi det var det eneste jeg havde på lager som matchede.... Den er blevet virkelig god - og har en god størrelse. Måske skulle jeg også sy en til mig selv - for jeg rejser stadig med en frysepose.....

28. jul. 2012

Endnu en minimulepose

Vores DEJLIGE venner hvis lille nye dreng jeg syede en Mustika jersey-fly dragt til skal også have en minimulepose. MEN de har endnu ikke besluttet hvad han skal hedde, så posen kunne ikke blive pyntet med det ellers obligatoriske forbogstav - her er hvad det blev til istedet:

Det er en rest blå ½panama (stof2000) og bomuld med fiskeprint (stofsalg). Den måler ca. 30 *30.

27. jul. 2012

Mustika med fly II

Vores rigtig gode venner har lige fået nummer 3. De mangler derfor ikke en dyt, men det er jo altid lækkert at få lidt nyt. Derfor endnu en fly-mustika - bare i en anden farve kombination. Størrelse ca. 62 i jersey (Stof2000) og rib (Stofsalg):

26. jul. 2012

Mustika med fly

Denne her lille dragt er til Aksel - ham den lille dreng som også skal have den limegrønne minimulepose fra igår... Det er verdens bedste babytøjs mønster, nemlig Mustika fra Ottobre. Ca. størrelse 62 i jersey (stof2000) og rib (Stofsalg):

25. jul. 2012

Mini-mulepose til Aksel

En lille hyggelig tradition i min udviddede familie er at alle ungerne i løbet af deres første leveår får en minimulepose med deres forbogstav applikeret på. Olivia har også en - hun bruger den til at pakke legetøj i når vi skal nogen steder og til at have madkassen i på vej til vuggestuen. Nu er vi blevet beriget med en lille Aksel og derfor har jeg syet den her:
Det er limegrøn ½panama (stof2000) og bomuld med flodhesteprint (Ikea). Den måler ca. 30*30 cm.

24. jul. 2012

Genbrugsmadder

Ideen er fra Philips skole - men der er en rigtigt god regnvejrs aktivitet: Lav dine egne madder af papir, låg, vat og hvad I ellers lige har liggende:
 Det her er forresten en spegepølsemad med remo, en agurkemad med mayo og et stykke pizza.....

23. jul. 2012

Farvel gave

Philip skulle lige før ferien sige farvel til sin børnehaveklasse lærer. Ikke nok med at han skal i første klasse - hun skal arbejde på naboskolen til næste år. Hele klassen har været på tur og besøgt den gård hvor lærerens hest står - det var en stor oplevelse for Philip. Især fordi det var islandske heste - og han jo også red på sådan en da han var i Island med sin mormor. Farvel gaven skulle derfor være en græskurv fyldt med æbler og gulerødder. Hesten hedder Perla - og det skrev han så i bunden af kurven:
 Det er altså sådan en farvel-gave ser ud når den er designet af en 7- årrig dreng.....

22. jul. 2012

Brødre myrebukser

Så blev de sidste to par lommer brugt - og det sidste af de 2 meter kraftig babyfløjl. Det er godt nok kedeligt at lave fire næsten identiske par bukser - det er nok derfor de sidste to par har ligget så længe uden at blive gjort færdige..... Det første par jeg syede var til Philip, det andet par til Emil - og nu er de sidste to par altså færdige og klar til at blive afleveret til Oskar og Isak i næste uge når vi kører over Fyn:
Det er rigtige efterårsbukser! Det er også drengens fødselsdagsgave men som jeg nævnte i går, har de fødselsdag om efteråret.... i år får de bare deres gave lidt tidligt.
De her bukser er forresten et rigtigt godt eksemplet på at hvis man holder øjnene åbne og køber stof på tilbud, så kan man lave virkeligt lækkert tøj i god kvalitet, meget billigt. Myrestoffet på lommerne var en rest til 8 kr. Babyfløjlen fik jeg 2 meter for 30 kroner på tilbud og så med lidt sort lagenlærred til tittekanter og lommefoer, snor til inden i tittekanterne og div. elastik så har hvert par bukser kostet under 20 kr. Det bedste er af stoffet er kraftigt og lækkert og ikke sådan lige bliver slidt i stykker af de aktive drenge.

21. jul. 2012

Hawaii shorts

Af de allersidste stumper af stoffet fra sansegyngen kunne der lige blive til to par lommer. I skabet lå en bleg-blå lækker blød isoli....det nærmest skreg på at blive transmogriffet om til shorts til vores venners to drenge. Derfor to par som er næsten ens:
Det store par er størrelse 104 og lommerne er lavet STORE. Sidesømmen er forskudt langt om på bagdelen for at kunne få plads til de store lommer - men det giver faktisk et par shorts med et rigtigt fint udtryk....især set bagfra:
Det lille par er størrelse 92. Lommerne er mere moderate i størrelsen men jeg blev så glad for detaljen med den forskydte sidesøm, at jeg gentog den. Begge par er lagt op med dobbelt søm forneden:
Drengene har fødselsdag til efteråret, men de må heller få deres gave nu - i håb om at sommeren vender tilbage.....

20. jul. 2012

Kuglebane

Philip har samlet på paprør i næsten et helt år....og samlet på tape....og nu har han bygget en kuglebane sammen med Robin. Kuglebanen fylder hele værelset. Den er derfor super svær at fotografere, men I får et par skud af den her:

19. jul. 2012

Bue og Pil

I dag var det de simple glæder der gjorde dagen til en af dem Philip vil huske fra sin sommerferie. To grene fra hasselhegnet, en stump snor, en aflagt papkasse og nogle tusher...:
...og Olivia så meget interresseret til....Storebror er virkelig hendes helt!

Ild

De fleste drenge (og måske også piger?) imponeres af ild - således også Philip. Ved sommerskuret har vi en bålplads som bliver flittigt brugt. Forleden stod jeg og skulle til at smide en tom papbøtte ud fra sådan nogle spirt-optændings-dimser, men så stoppede jeg op og den kom på bålet istedet. Det blev til en lille lektion i røggasser fra Robin (som har været brandmand i Civilforsvaret i sin ungdom) og et spetakulært show for Philip:
Alt man behøver at gøre at at sætte bøtten på bålet med bunden opad og så ellers vente på at den fyldes med røggasser, at der går ild i den med flotte HØJE flammer og ellers se på at den brænder ud.

18. jul. 2012

Hej Hama Haj

Philip ville gerne lave en haj i perler, men vi havde ikke noget mønster i vores hama-inspirationsbøger og hans forsøg på at lave en helt selv gjorde ham frustreret, så vi spurgte Onkel Google og fandt et mønster. Mønsteret passede dog ikke Philip eftersom rygfinnen ikke "så rigtigt ud", så vi modificerede lidt og her er resultatet af vores anstrengelser:
Den fylder en firkantet plade:

17. jul. 2012

Dukketeater

Dette kan jeg ikke tage æren for selv. Det er min mor som har lavet dukketeater til Philip. Det er en slags rullegardin som hænger foran døren ind til hans værrelse. Da jeg var lille havde jeg også sådan et. Mit var gult og kunne trækkes til side istedet for at fungere som rullegardin...nøj jeg brugte det meget. Det bliver spændende at se om Philip også synes det er et hit:

16. jul. 2012

Cars flagranke

Philip kan som de fleste 6-årige drenge RIGTIGT GODT lide Cars.... Over sengen har han en smal hylde fra Ikea til alle bilerne. Han har også et cars-ur og en cars-lampe...og alligevel syntes han at der manglede noget:
Vi tegnede en skabelon på (grønt) papir. Lagde stoffet dobbelt og tegnede trekanterne over på stoffet med kridt. Philip klippede med takkesaks og fordelte de enkelte flag på (anorak) snoren. Flagene blev sat fast med nåle og så fik han ellers lov til at bruge Pfaffen for første gang! Nøj han var stolt (også selvom han fik hjælp til at styre)! Resultatet er han også meget glad for. Stoffet er rød lagenlærred og bomuld med store sort/hvide tern.

Sommer i skuret

Jeg er alene hjemme med ungerne i denne uge - Robin er på arbejde på hovedkontoret i San Francisco. Der er ikke sådan en "lågsus" i sommerskuret som internet, men jeg skal lige arbejde lidt i aften når ungerne sover og vi er derfor hjemme for en kort bemærkning....og så kan bloggen jo også lige blive opdateret.
Vores sommerskur er primitivt - det varme vand kommer fra kedlen på brændeovnen:
 Vi er ude det meste af tiden - ligefra morgenstunden efter en kæmpe byge kræver det regntøj (og ja, jeg bor ikke sååååå langt fra IdaT og har da besøgt deres lagersalg et par gange....). Philip lagde hårdt ud med at spille ringspil (efter han set til sine indfangede mini-tudser). Oliva gjorde sit bedste for at gå i vejen - hendes "skade" på næsen er fra dagen før, hvor hun skvattede lige på næsen/panden....

 Når det er "lege-inde-fordi-det-regner-tid" kaster Olivia sig over det intermistiske legekøkken og dukken. Philip spader mest rastløst rundt (fordi han ikke mente at det var nødvendigt at pakke noget legetøj (Læs Nintendoen)....eller spiller spil:
 Og ind i mellem er det også tid til middagslur (og så kan jeg få lavet lidt imens Olivia sover...):



15. jul. 2012

Blå sidepanel bukser

Sørme om der af resten igen ikke liiiiige var til et par sidepanelbukser:
Så tror jeg også Philip er velforsynet med varmt tøj til efteråret og vinteret.

14. jul. 2012

Blå 20022

Ligesom Spidy trøjen kræver den blå trøje fra igår bukser. Og igen lægger jeg ud med et par helt almindelige 20022 bukser i størrelse 7 år. Begge stoffer er fra Stofsalg:

13. jul. 2012

Blå hoodie

Endnu en GIGI fra Homemade/Stof2000 i størrelse Philip-til-efteråret. Fleece og rib fra Stof2000 og den blå fleece har jeg fisket hos Stofsalg.

12. jul. 2012

Kæledyrs faldskærm

Philip mente at hans Pip (en søpapagøje-bamse han købte da han var med mormor i Island) skulle have en faldskærm. Den blev lavet af 1,5 meter snor, 4 perler, et lille stykke elastik og et stykke forstof:
Stoffet er klippet rundt og elastikken tilpasset Pips hals. Snoren delt i to og bundet i elastikken med slyngstik - på hver sin side af Pips hoved. De fire ender af snorene er bundet fast i stof omviklet en perle.
Sikke mange tiders leg det har givet - Pip er blevet kastet ud fra alle tænkelige høje steder....

11. jul. 2012

Anderledes jordbærkage

Det er jo onsdag og om onsdagen har vi som regel rigtigt lange arbejdsdage. Onsdage slutter oftest med et videomøde med amerikanske kollegaer. Det var også meningen i dag..... derfor havde jeg denne sag med på arbejde:
Det er en chokoladekage. Smurt med smeltet nougat. Belagt med flødeskum pisket med vanillesukker og vendt med både jordbærsyltetøj og ribssyltetøj (det giver lidt ekstre syrlighed). Toppet med jordbær fra haven....
MEN HVAD SKETE.....det sene møde blev aflyst. Jeg havde et andet møde inde i Ørestaden og det møde trak gevaldigt ud....jeg nåede derfor aldrig tilbage til kontoret i Hørsholm og fik smagt på kagen. HÅBER at mine kollegaer kunne finde ud af at kaste sig frådende over den, selvom jeg ikke var der - og at den smagte godt!

Spidy sidepanel bukser

Af resterne fra trøjen fra i forgårs og bukserne fra i går kunne der lige blive til et par bukser med sidepaneler:
Det er stadig Onions 20022 der blot er modificeret. De her er HELT enkle - ingen lommer, ingen tittekanter, ingenting. Størrelse 7 år.

10. jul. 2012

Spidy 20022

Blusen fra igår krævede et par matchende bukser:
Helt almindelige 20022. Sort fleece fra Stofsalg og rød fleece fra Stof2000. Størrelse 7 år.

9. jul. 2012

Spidy hoodie

Modellen er GIGI fra homemade/stof2000. Begge fleece og rib er også købt i Stof2000. Det er størrelse Philip-til-efteråret. Og så synes jeg faktisk at det er spiderman på den fede måde......

8. jul. 2012

Jet pack

Inspireret af Christina (som ikke har vist sin version, som hun har lavet til sine twins....) lavede Philip og jeg en jetpack:
2 af fars sodavandsflasker er blevet malet med sølv akryl maling. En bred elastik er sat rundt om og to smallere elastikker er anvendt som rygsæk-stropper. Flammerne er klippet af noget vammelt nylon jeg havde liggende og er limet (limpistol) fast i flaskerne.
....og så fløj Philip det halve af byen rundt den weekend....

7. jul. 2012

6. jul. 2012

Bogstav spil

Vi drukner STADIG i mælkelåg - selvom memoryspillet er blevet udviddet flere gange kan vi ikke holde trit med de rå mængder af indkomnende låg....Et nyt spil har derfor set dagens lys:
Mosgummi-klistermærke-bogstaverne er købt i Tiger - 10 kr for en pose med MANGE i. Vores regler at at man skiftes til at trække et låg i en æske (sådan at man ikke kan se hvilket bogstav man trækker) og så skal man se om man kan stave et ord af de bogstaver "man har på hånden". Kan man ikke det går turen videre til den næste. Hvis man kan stave et ord "vinder" man bogstaverne.

5. jul. 2012

Agent P aka Næbdyret Perry II

Eftersom Philip er såååå vild med Perry aka Agent P så ville han meget gerne have en t-shirt med ham på...det er bare ikke sådan lige til at opdrive. Jeg fandt et par stykker på ebay, men jeg kunne hverken få dem i hans størrelse eller finde dem i en butik som ville sende til Danmark. Altså var gode dyr rådne.... Indtil Philip kom på at jeg da bare kunne sy en til ham....bombom...ttjjoooo...Her er resultatet:
Det er en sort langærmet t-shirt fra Føtex som er blevet pyntet med et næb lavet med strygestof (som jeg har købt på bloggen laralil) og en masse kontursyning. Jeg er næsten tilfreds...hvis man ikke kigger Perry i øjenene...de er godt nok ikke for kønne. Ville ønske at jeg havde haft lidt hvidt strygestof også.... Men hvad gør det når Philip er glad?

4. jul. 2012

Agent P aka Næbdyret Perry

Philip er vild med Agent P (og var jo også klædt ud som ham til fastelavn), så nu har vi bygget ham både i LEGO og i Hama-perler....

3. jul. 2012

Spøgelses hoodie

Philip har ikke haft så mange hættetrøjer før. Hætter og en dreng som klatrer i træer er ikke den bedste kombination. Men han har været så glad for en sort hættetrøje med spiderman på som han arvede fra sin fætter....så mor gav sig og syede en spøgelses hoodie til ham:
Stoffet har jeg købt i USA på naturesfabric.com. Det er en relativt tynd isoli så jeg valgte at foere den med sort jersey - ligesom detaljerne er lavet i henholdsvis sort jersey og sort rib. Mønsteret er Homemade/Stof2000s GIGI men det er et mærkeligt mønster. Jeg tegnede mønsteret i størrelse 128 og syede uden væstenlige ændringer, men den er altså en bingo størrelse 116.... så den er ikke for stor, men passer på en prik (og holder så desværre ikke så længe...)
Philip synes den er sej og vil slet ikke have den af!

2. jul. 2012

BM2012 Give Away

Sidst jeg var i LA købte jeg lidt ind til denne give-away. Det du kan vinde er et lille cupcake kit. Jeg valgte grøn krymmel, små lys med væger der skifter farver når de brænder, de mest drengede papirforme jeg kunne finde og sidst men ikke mindst....Oreo-topping! Hvis det er lige noget du har lyst til at gå i køkkenet og bruge til noget lækkert - selvfølgelig sammen med en eller flere drenge - så skynd dig at blive fast læser af KreaKrumspring og smid en kommentar herunder inden d. 30. juli 2012 kl. 18.00.

1. jul. 2012

Boys Month 2012

Yay! Så skydes Boys Month 2012 igang. Det har jeg glædet mig til. Initiativet er Christines og jeg var også med sidste år. Derfor fokuserer jeg den næste måned på at vise ting til drenge, men jeg kan ikke udelukke at der sniger sig lidt andet ind også. Hvis du ikke vil gå glip af noget så skynd dig at blive fast læser ;-). Bloggen opdateres med et drenge-indlæg HVER DAG i denne måned.


Det bliver både nye ting som kommer til verden her i juli og ældre ting som bare ikke har været vist på bloggen før. Krea Krumspring handler om syning, madlavning, leg og livet - men jo med hovedvægten på frembringelser fra symaskinen....Derfor kommer der i løbet af BM2012 noget om hjemmesyet drengetøj, hjemmelavet legetøj og aktiviteter vi har lavet med Philip.

Her vil jeg samle links til alle månedens drenge indslag på Kreakrumspring:
1. Intro og oversigt
2. Give Away
3. Spøgelses hoodie
4. Agent P aka Næbdyret Perry i HAMAperler og LEGO
5. Agent P aka Næbdyret Perry t-shirt
6. Bogstavspil af mælkelåg
7. Flag i HAMA perler
8. Jet-pack af sodavandsflasker
9. Spiderman hættetøje i fleece
10. Spiderman 20022 bukser i fleece
11. Spidermand sidepanel bukser i fleece
12. Kæledyrs faldskærm
13. Blå hoodie
14. Blå 20022
15. Blå sidepanel bukser
16. Cars flagranke
17. Dukketeater
18. Hama perle haj
19. Ild og bue og pil
20. Kuglebane
21. Hawaii Shorts
22. Brødre Myrebukser
23. Dekoreret brødkurv
24. Genbrugsmadder
25. Minimulepose til Aksel
26. Mustika med fly
27. Mustika med fly II
28. Minimulepose med fisk
29. Drenge toilettaske
30. Perry Hættetrøje
31.  Tak for i år og vinder af Give Away
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...