12. dec. 2017

Snurre-rundt kjole med LEGO

Helt samme model som i går. Men denne gang i 2 forskellige bomuld-jersey. Det falder så meget tungere at udtrykket er ret anderledes.

11. dec. 2017

Snurre-rundt kjole med sommerfugle

En lille sag. Størrelse 2-3 år. Mønsteret er en kort undertrøje med to påsatte skørter. Langt op med en strukket rullesøm for ekstra effekt. Må ikke den bliver populær? Stoffet er en viskose-jersey fra stofogstil.

10. dec. 2017

Lyserød drøm af en barbiekjole

Barbie har fået sin første "hel sol" kjole.... igen en rest jersey Olivia fandt i reste-kassen. Jersey er sååååå let til dukketøj eftersom man slipper for at lægge op og zigzagge kanter.

9. dec. 2017

Barbie kjole med GLIMMER

Olivia stod på hovedet i restekassen og fandt en lille bid sølv-glimmer jersey. Det måtte bare blive til en kjole til Barbie....
Meget elegant.

8. dec. 2017

Sneek Peak

Denne bunke ligger på klippebordet. Det er julegaver. Kjoler. Til piger mellem 1 og 7 år. SKØNT!

7. dec. 2017

En fin box

Jeg har en yndlings-kollega som desværre stopper. Vi har taget vores kampe men var landet så fint et sted hvor vi virkelig forstod at samarbejde med hinanden. En stående joke igennem hele projektet har været jagten på et bestemt stempel som skulle bruges hver gang vi lavede nye versioner af noget af vores dokumentation. Derfor er jeg gået sammen med 2 andre kollegaer og har fået lavet et stempel til hende! Det krævede en fin kasse til indpakningen. Så nu skal der bare cellofan og en fin sløjfe omkring.
Æsken er fra en mobiltelefon - det er sådan en god størrelse. Jeg har puttet lidt skumgummi i og så betrukket hele herligheden med rød nervøst velour - det er limet (spray) og klipset på.



4. dec. 2017

Olivias dekoration

Det slår aldrig fejl. Hver gang jeg står og nørkler med et eller andet dukker Olivia op og vil være med. Det gjorde hun også da jeg lavede dette års jule-dekorationer. Og naturligvis fik hun lov!
Der var ler til en lille dekoration i en hvid ramakin og så fik hun frie hænder ud fra de materialer jeg lige havde liggende.
Den er blevet super fin! Kan virkelig godt lide det slanke kerte-lys i den lille skål.

Oversize sweatshirt-kjole i strik

SÅÅÅ tilfreds! Både Olivia og jeg er tilfredse med den her kjole. Det er bare en oversize sweatshirt - helt simpel. Ingen lommer eller andre detaljer. Stoffet er en sjov stik fra stofogstil. Ren wroom-wroom på overlockeren og en kjole på kun ca 30 minutter. LIKE!

3. dec. 2017

Advents-dekoration 2017

Jeg er tilbage i min trip-trap-4-plint. Har været omkring andre lysfade osv men det bliver bare ikke rigtigt....Så stilen er den samme igen-igen. Hvide lys, grønt og pynt. Det er lige sådan det SKAL være.
I år er den dog lidt ...hhhmmmm....rodet (!). Sådan er det når en vis pige på 6 år vil hjælpe til. Det GODE ved den i år er at der er meget forskelligt at få øjepå hvis man kigger efter...

Barbie kjole i strik

Jeg har klippet en kjole til Olivia og igen gik en af resterne til Barbie. Hun har efterhånden et ret godt fyldt klædeskab hende Barbie. Men ALLE hendes hjemmesyede kjoler er efter samme opskrift...."Rør med elastik i toppen".
Denne kjole er syet i en dejlig varm strik og Olivia kan næsten ikke vente på at hendes kjole i samme stof bliver klar....

2. dec. 2017

Pynt til julebordet

De her glas har floreret på nettet i et par år - og i år var så året hvor jeg fik lavet et par stykker. Det er ideen at der kan stå et bloklys eller kuglelys på toppen - men vi bruger så få stearinlys som muligt hjemme hos os, så de her står uden lys på.
Den kunstige sne fandt jeg i Føtex - ligesom nisserne. Glassene kostede 2 kr stykket i genbrugsbutikken og bånd, limpistol og pap til bunden lå i skabet.

1. dec. 2017

Kalenderlys 2017

Har I set det før? Tja, det ligner MEGET kreationen fra de sidste efterhånden mange år...måske er stilen en tradition? Det SKAL bare så sådan her ud.....
Tyndt lys med sølv print placeret i min trip-trap-1-plint og garneret med lidt pynt og grønt.

30. nov. 2017

Mega varm vinterkjole

Det her stof ALTSÅ! Nøj hvor er det lækkert. Det er to lag jersey med et tyndt lag pladevat imellem og så er det hele kviltet sammen. Det må jo være som at have en tynd dyne på!
Det er samme mønster fra AOH 10/14 igen-igen. Størrelse ca 8 år igen-igen. Til Olivia igen-igen.
Så mangler hun vist heller ikke flere varme vinterkjoler....har godt nok stof til en til....

29. nov. 2017

Kæmpe stor toilet-taske

Olivias skolepædagog skal desværre stoppe. Mega meget desværre! Men hun har fået job tættere på hvor hun bor og det er godt for hende og hendes familie.... Hun har været med til at give Olivia en supergod start på skolelivet, så en lille hilsen måtte til. Vi (Olivia og jeg) bestemte os for en toilet-taske fyldt med slik ("En stor en mor, så der kan være meget slik i"). Olivia har valgt materialer. PINK denim yderst og grøn tekstil-vokdug innerst. Og så naturligvis garneret med GULD. Modellen er Kreakrumsprings-boxen bare ENDNU størrer (klippet 48 * 32 cm).
Pædagoens yndlings farve er ifølge Olivia PINK....og jeg tror hun har ret for Matthias fra klassen har fortalt det samme til sin mor, som også har lavet hjemmelavet gave.
Til jer som "overtager" VORES Birgitte - I er heldige! Pas godt på hende!


Vinterkjole med store prikker

Endnu en kjole til Olivia. Endnu en gang i mønsteret fra AOH 10/14. Endnu engang i en lækker isoli. Endnu engang i størrelse ca 8 år.
Stoffet er fra stofogstil. Ribben lå i skabet og havde den helt perfekte jordbær-is-farve...desværre var det en lille stump, så har ikke mere af den lækre farve. Gad vide hvor jeg har købt det?
Tror at denne kjole bliver vinterens favorit - der er jo GULDGLIMMER på!

27. nov. 2017

Sneak peak med isoli

NØJ hvor har jeg klippet i lækket stof. Isoli og jersey-kvilt....Glæder mig til det bliver syet...

26. nov. 2017

Prikket lomme-kjole - Action Pics

SÅ kom kjolen på. Den er til den store side....kunne måske godt have nøjedes med at lave den i størrelse 6 år....På den anden side - den passer nok også til næste år.
Olivia er i al fald vældig tilfreds med den.

25. nov. 2017

Mørkeblåt sneak peek

Jeg arbejder mig igennem 20 meter mørkeblåt stof....NØJ det er kedeligt men det bliver FEDT!
Mørkeblå? Marineblå? Uniformsblå?
Det skal blive til ikke mindre end 22 forklæder til spejdernes julemarked. De gamle forklæder var grønne.....og falmede....og vi brugte dem med vrangen ud eftersom der var en mindre passende reklame midt på maven....Glæder mig vildt til jeg er igennem og det uniformsblå maraton er overstået.

24. nov. 2017

Prikket lomme-kjole

Olivia mangler IGEN varme vinter-kjoler.... Sidst jeg syede sådan noget var det Mini Missy Mønsteret der stod på programmet - og det kunne egentligt godt have været brugt igen. Men pigen er jo vokset så uanset hvad skulle der tegnes nyt mønster...og så fik jeg lyst til at prøve et andet.
Det er fra AOH 10/14. Jeg har modificeret det lidt - fjernet hætten, hævet halsudskæringen og lidt andre småting. Syet i størrelse 8 år med halvt sømrum - modellen ligger nemlig kun i størrelse 6-8-10-12 og når man så er 7 år, så er man jo lige midt i mellem.
Stoffet er en bløøøød isoli som jeg ikke aner hvor jeg har købt....men det lå i skabet.....Tittekanterne er klippet af en lidt grov rib for at give lidt struktur.
Glæder mig til at se hende i den!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...