Her kan ungerne være med! Julepynt på en fin sprød og spinkel måde. Først guirlander lavet af tynd sølv ståltråd og perler/palietter. Træk perlerne på ståltråden og giv tråden et par vrid så de enkelte perler ikke rutsjer rundt. Når guirlanderne er lavet kan man fortsætte og forme dem til f.eks. hjerter, stjerner eller istapper.
Jeg køber ind i mellem sådan et kit når jeg skal til at lege med en ny teknik. I år er det blevet til 2 kits med henholdvis stjerner og engle. De er fra cchobby. Eneste problem med kits'ne er at vejledningerne består at et par MEGET SMÅ fotos. Jeg har ikke lavet hverken stjernerne eller englene helt efter vejledningen og de første jeg lavede er heller ikke ens med de sidste...der skete lidt udvikling under vejs. Men jeg synes de er fine. Bittesmå og elegante.
Da jeg sad og viklede stjerner ville Philip være med. Han fangede HURTIGT metoden, men perlerne var simpelthen for små for hans fingre. Derfor ledte vi i gemmerne efter andre materialer og her er hvad det blev til:
Kransen er alm blomster ståltråd og træperler pyntet med rødt satin bånd. Hamaperlerne er trukket på den tynde sølv ståltråd fra englene/stjernerne og stjernen med de fine farvede perler er lavet på elastik tråd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Fortæl mig gerne hvad du synes...