16. okt. 2011

Hvad haven gemte

Jeg har her i weekenden efterårs-ryddet-op i haven.... og mellem de afblomstrede sommerblomster og ukrudt dukkede denne her basse op (Olivias sut er bare for at vise størrelsen):
Havde egenligt opgivet at de 6 hjemmedyrkede-fra-frø-planter skulle give noget som helst, eftersom de absolut ikke har haft gode vækstbetingelser...men så var der alligevel denne lækre sag!
Tænkte at det skulle vejes, men min lille digitale køkkenvægt kunne ikke klare det = det måtte veje mere end 2 kg. Derfor måtte mit arvestykke fra min mormor i brug:
Vægten er jo slet ikke så præcis som den digitale, men den har voldsomt meget affektionsværdi. Den var nemlig altid fremme ved juletid når vi bagte vanillekranse.... og hvis der er en af jer som læser med som ved hvor jeg kan hitte et glas (til foran viseren) til den så vil jeg være taknemlig for hjælpen...
3 kg vejer bassen! Nøj jeg glæder mig til Philip kommer hjem fra efterårsferie hos mormor og ser den. Gad vide hvad vi skal lave af den...

1 kommentar:

Fortæl mig gerne hvad du synes...

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...