Langt de fleste opskrifter som jeg faldt over på nettet i min søgen efter en græskarmuffin-opskrift krævede at man først fremstillede græskarmos...det holder bare ingen vejne for mig. Når man har lyst til kage så skal der kage på bordet hurtigt og ikke efter flere timers hårdt arbejde. Jamie Olivier kom mig til undsætning! I hans muffins skal græskaret blot en tur i foodprocessoren!
Jeg fulgte opskriften - næsten - istedet for butternutgræskar brugte jeg 400 g af det der dukkede op i haven som indtil nu blot har pyntet i vindueskarmen i køkkenet. Jeg havde ikke mørkt rørsukker, men blandede 400g sukker af brunfarin, mørk sirup og alm. hvidt sukker. Valnødder puttede jeg ikke i, fordi jeg ikke kan fordrage smagen og sidst men ikke mindst så lavede jeg ikke toppingen eftersom hverken Philip eller Robin gider at spise den.
Det der var attraktivt ved Jamies opskrift (ud over at man ikke behøvede at lave græskarmos) var at hele dejen køres sammen i foodprocessoren...men hans må være større end min for der var ikke plads til melet og jeg var derfor nødt til at svine en ekstra skål til for at kunne røre mel i dejen. I opskriften står der 24 stk. Vi fik 30 i den der alm. supermarkeds-indkøbte-forme-størrelse.
Og de smager GODT. Luftige og lækre. Tror også de kunne være gode med gulerødder eller squash....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Fortæl mig gerne hvad du synes...