I morgen køres der OAK City Rally. Hvis du ikke ved, hvordan du skal tilbringe din søndag - så duk op på Farum station kl 10:00 og se de MANGE sæbekassebiler blive sendt afsted på årets løb. OAK City er VERDENS længste sæbekassebil-væddeløb.
Sidste år vandt vores minier! Vi har 3 biler med igen i år (og de store spejdere fra gruppen har 2) - om vi kan gentage succen, må tiderne vise. Men det er bare en sjov dag!
Vognene har fået den store make-over i år, med hvid maling og ungernes pynt. De gamle kopholdere var også helt ødelagt så jeg har syet nye holdere. Hver holder kan holde 5 vandflasker og så er der små lommer til druesukker - jep, vores minier bruger druesukker som doping :-) Så fik vi også lige sneget en snak ind med dem om lovlige og ulovlige stoffer....
Her er lige et foto af taskerne - og så en håndfuld billeder fra sidste år. SÅ kan du nemlig se hvad du går glip af hvis du ikke er klar på Farum Station kl 10!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Fortæl mig gerne hvad du synes...