30. maj 2015

Vandflaske holder til OAK City biler

I morgen køres der OAK City Rally. Hvis du ikke ved, hvordan du skal tilbringe din søndag - så duk op på Farum station kl 10:00 og se de MANGE sæbekassebiler blive sendt afsted på årets løb. OAK City er VERDENS længste sæbekassebil-væddeløb.
Sidste år vandt vores minier! Vi har 3 biler med igen i år (og de store spejdere fra gruppen har 2) - om vi kan gentage succen, må tiderne vise. Men det er bare en sjov dag!
Vognene har fået den store make-over i år, med hvid maling og ungernes pynt. De gamle kopholdere var også helt ødelagt så jeg har syet nye holdere. Hver holder kan holde 5 vandflasker og så er der små lommer til druesukker - jep, vores minier bruger druesukker som doping :-) Så fik vi også lige sneget en snak ind med dem om lovlige og ulovlige stoffer....
Her er lige et foto af taskerne - og så en håndfuld billeder fra sidste år. SÅ kan du nemlig se hvad du går glip af hvis du ikke er klar på Farum Station kl 10!

29. maj 2015

Barnlig Herre T-shirt

Jeg har jo for ikke så længe siden eksperimenteret med at sy t-shirts til Robin i størrelse "voksen"...Det gik også nogenlunde ud fra mit eget tegnede mønster (efter en gammel t-shirt). MEN så var der jo en herre t-shirt i det nyeste OttobreDesign - og det måtte prøves. SUCCES! Og hermed i Monstre og størrelse 56.
Det fungerer overraskende godt med kombinationen af almindeligt ærme foran og raglan på ryggen - det glæder jeg mig til at lege mere med. Her er ryg og ærmer sorte, så jeg her ikke taget billede af ryggen - den er jo blot sort-i-sort.

28. maj 2015

Action Pics af sommer shortsene

De fine shorts som kom ud af en udfordring om at "sy noget sommerligt" er nu prøvet på tøsen. Hun startede med at sige "de er grimme", "de er ikke lilla eller Elsa-farvede". Utaknemmlige skarns unge :-)
Men så kom de på (ud over strømpebukser, for det er jo møgkoldt) og hendes indre ballerina accapterede shortsene.
De skal nok komme på når det bliver varmt her lige om lidt.

27. maj 2015

Me-Made-May: 27. maj

En af mine tidligste versioner af Onion 2035.... I en mærkelig jarcard vævet jersey i bleg grå. Den er stadig ok, selvom den er fesen i farverne. Men hvis den skal blive i skabet skal halskanten skiftes ud. Den er syet i en jersey og er virkelig blevet for slatten....

Mormors gave

Ungernes gave til mormor var en pude som matcher det gør-det-selv-patchwork-kit hun fik. De har tegnet med tekstil-tush på et stykke stof hver og så har vi syet dem til en pude. Den måler 60*60 (innerpuden måler 65*65 for jeg hader flade puder) og har lynlås i bunden.
Om hun vil bruge den når hun læser eller om pude-elsker-hunden Odin overtager den vil tiden vise.

26. maj 2015

Me-Made-May: 26. Maj

Jeg elsker at kunne bruge nogle ekstre dage i Baljebo - Philip tager billederne og vi fjoller lidt. Kjolen er bare en stor t-shirt i noget blødt, tyndt jersey. Rar at have på men ikke videre chick...

Tillykke mor

I dag er det min mors fødselsdag. Vi var forbi til aftensmad igår så jeg kan godt vise gaven frem.
Ønsket lød på et gult patchwork-tæppe til soveværelset. Og det fik hun så næsten. Jeg havde nemlig samlet et "kit" til hende bestående af 10 gule bomulds-stoffer, 2 meter gul fleece, 1 rulle gul tråd, gult kantebånd og kviltelim.
Tænker at gaven varer meget længere når hun selv skal lave det :-)
Det er jo hendes "skyld" at jeg kan sy - hun abejdede nemlig som håndarbejdslærer (og engelsk, gymnastik, dansk osv).
Peter Pedal stoffet er fra Joann.com, lego hovederne fra spoonflower.com, prikker og bier er fra mit skab, searsucker, gul/orange 70'er sag og flamingoerne fra Stofogstil, bladene og den grumsede er fra Stofstedet.dk og stregkoderne fra fjoelner.dk.
Det var noget af en kamp at samle 10 gule stoffer for der er ikke meget gult i forretningerne i øjeblikket.

25. maj 2015

Me-Made-May: 25. maj

En dag i for mig atypiske farver. Mønster fra Stofogstil - brugt meget lidt og faktisk nok på vej ud af mit skab og videre til de evige jagtmarker..... Ribben er blevet alt for løs, belægninger sidder ikke ordentligt og farverne....jamen de er bare ikke mig mere.

Me-Made-May: 24. maj

Uhada jeg er blevet glad for den her seneste kreation. Så lækkert at rende rundt i lækker lun isoli. Elsker den. Mega-super-tilfreds med den vidde der er i skørtet.
Original indlægget er her.

Se hvad der hænger i min gang

Lige nu er min entre meget finere end den normalt er! Der hænger nemlig 2 smukke jakker som kun mangler knapper. Jeg skal nok vise dem mere grundigt når de har fået knapper.
Den ene er til mig selv - den anden er en gave. Jeg er 98% tilfreds med min egen, der er kun en enkelt lille detalje som irreterer mig. Den anden....nøj, hvor den drillede. Jeg tror måske at foeret jeg har fået fat i var i en dårligere kvalitet.... Jeg er lige i tankebox på om den kan gives væk eller om fejlene i foeret er for graverende. Tror ikke jeg kan snige mig op på mere end 80 % tilfreds....Æv.
Men de ser godt ud når de hænger der - sammen!

24. maj 2015

Søndags Sysler

I dag står den på noget så kedeligt som bukse-oplægning. Både Philip og jeg har fået nye spejder bukser/outdoor bukser og de skal jo lægges op....Mine fordi min formfaktor med for stor mave gør at jeg skal op i en størrelse, hvor det åbenbart en meningen at man skal have lange ben....mine ben er bare ret korte.
Philips bukser er generelt bare for store, men han synes ikke det er sjovt at få bukser i størrelse 6 år (selvom de sikkert ville passe bedre), så han har fået størrelse 9-10 år (han er jo 9 år) og så strammer vi linningen max og lægger benene 6, 5 cm op....Om noget tid kan vi så lægge første læg 3,5 cm ned og efter et længere stykke tid de sidste 3 cm. Håber at bukserne ikke er slidt op før vi når så langt.
Måske skal jeg hellige resten af dagen til andet kedeligt krea aka reperationer.....

23. maj 2015

Me-Made-May: 23. Maj

Jeg er på vej i Tivoli! Jeg skal spise kage med en ex-kollega som næsten er færdig men hendes PHD. Så vi skal fejre og har aftalt at vi må holde kontakten selvom vi ikke længere ses hver dag på kontoret. Derfor har vi lavet en spise-kage-klub og har intentioner om at mødes hvert ½ år....ikke oftere for så bliver vi for tykke :-) Det er vigtigt at huske at holde kontakt med folk som krydser ens vej og som man svinger godt med!!!!
Kjolen er en af de nyeste og jeg er vild med den! Original indlægget om den er her.

Sommer shorts

Jeg er blevet udfordret til at sy noget som skriger "Sommer"....jeg var faktsik lidt ide forladt indtil jeg bevægede mig ud i vores fordelingsgang og fik øje på stativet med stof som venter på at blive brugt (eller langt på plads i skabene...). Der lå nemlig en lækker tynd ternet bomuld som var indkøbt for 2 år siden til sommertøj til Olivia. Og så kom ideen: Jeg skulle da sy shorts!
Mønsteret er fra Ottobre 2012/3. Størrelse 104 men lidt forlænget i forhold til mønsteret.
Jeg synes de er meget sommerlige og jeg er tilfreds med alt undtagen finishen på lommerne som drillede helt vildt. Det kræver vist at jeg prøver igen....

22. maj 2015

Me-Made-May: 22. Maj

Denne kjole som er på i dag er i mønster familie med et par andre. Det er et modificeret Alt Om Håndarbejde mønster. Jerseyen er ret fed i printet og da jeg syede det gjorde jeg en del ud af at matche ærmerne med kroppen.
Den er jeg faktisk ret glad for stadig væk, selvom den har noget tid på bagen og halsribben er blevet slatten....
Original indlæg om kjolen er her.

Isoli Hybrid Kjole

Da jeg var med naboen i Stofogstil lå der en rulle isoli og skreg "køb mig, køb mig, køb mig nuuuuuuu" og så kunne jeg jo ikke lade være, vel?
Det er kun anden gang jeg syr isoli-kjole til mig selv (den første var min Frejval turn around) - jeg plejer jo at sy mest i jersey.
Det er en hybrid kjole - jeg har nemlig mikset 2 mønstre. Det rundskårne skørt er fra Marapytta Judith størrelse 42 og overdel og ærmer fra Onion 2035 størrelse M. Der er ikke såååå meget stræk i og derfor lagde jeg 2 cm til i bredden på ærmerne og det er sådan liiiiige nok (note til mig selv: 3 cm næste gang i Isoli).
Det blå "bælte" er en isoli fra Stofdepotet.dk. De sorte kanter er en kraftig rib.
Den her kjole er ligepræcist som jeg drømte om da stoffet kaldte på mig.... Lækker blød og dejlig varm.

21. maj 2015

Me-Made-May: 21. Maj

I dag er det den sidste Onion 2008 som befinder sig i mit skab. Den er ligesom de andre tænkt som sommerkjole og er derfor uden ærmer, så når det er for koldt som i dag, så er der en langærmet t-shirt under.
Original indlæg om kjolen er her.

Glimmer sølvbryllups bolero

Min søde nabo har sølvbryllup om ikke så længe. Hun har købt en fantastisk kjole men den var lidt mere bar på skuldrene end hun bryder sig om, så vi tog en tur i Stofogstil. Med hjem kom sølv kantebånd og denne her bling-bling sag som vi tryllede om til en lille jakke eller bolero efter et gammelt Alt Om Håndarbejde mønster.
Den er skisme ret vellykket! Og jeg glæder mig til at se den i brug på den store dag.
Det er temmeligt svært at tage billeder af stoffet så I får lige et dagslys-skud og 2 indendørs (med og uden blits). Min gine er et par numre for lille men den kan godt hjælpe til at give en ide til hvordan stoffet falder.

20. maj 2015

Me-Made-May: 20. Maj

En kjole som er på vej ud af mit klædeskab...jeg er simpelthen aldrig blevet sådan helt glad for den selvom stoffet er sjovt. Det er oprindeligt et Alt Om Håndarbejde mønster. Original indlægget er her.
Gad vide om jeg er den eneste som lige skal "sige farvel" til noget tøj ved at have det på en sidste gang? Bare sådan for at være sikker på at man faktisk er træt af det?

Jakke lommer

Her er lommerne til de kviltede dele jeg viste igår. Så kan jeg nemlig lige tjekke at jeg har sat det rigtige stof sammen med det rigtige foer og det rigtige kantebånd.
Det her bliver GODT!

19. maj 2015

Me-Made-May: 19. Maj

I dag har jeg været på roadtrip til en lille landsby syd for Roskilde...Jeg havde en aftale med en tidligere kollega som også er en virkelig dygtig fotograf. Min kom-hurtigt-i-arbejde-igen-aka-outplacement-konsulent har nemlig anbefalet mig et smide et foto på mit CV - og et velegnet og nyere et havde jeg ikke.
"Outplacement" det er skisme et mærkeligt adopteret ord! Det lyder som en straf i en sportskamp....
Det var et par super hyggelige timer og vi fik sludret og sladret! Det var dog ikke lettere at stå foran kameraet når hun var bag det, så det er spændende om der overhovedet er bare et brugbart billede uden fjoede ansigter....
Det regnede let, derfor kom der en trøje (købt outdoor trøje) over min nyeste kjole. Original indlægget om kjolen er her. Støvlerne er mine YNDLINGS som har fået lilla snørrebånd - der skal flere farver på livet!

Me-Made-May: 18. Maj

Jo jeg ved godt at jeg allerede har haft 2 Onion 2008 kjoler på i denne måned...men jeg har et par stykker til.
Denne måtte på i dag pga farverne! Faktisk er det en kjole som plejer at få komplimenter af mænderne på arbejdet - de kan åbenbart godt lide store blomster... Original indlægget her.

Me-Made-May: 17. Maj

En kjole som jeg har elsket og stadig elsker siden den kom ud af maskinen. Stoffet var fra Stof2000 og mønsteret fra Alt Om Håndarbejde.
Der er SÅ MEGET mig den kjole. Bliver ALDRIG træt af den - heller ikke selvom halsribben efterhånden er meget træt efter at have været vasket så mange gange. Original indlæg her.

Me-Made-May: 15. Maj

Endnu en Onion 2008 sommerkjole var på i dag - selvom vejret ikke just er sommerligt. Derfor var der igen en sort t-shirt under. Det er altså et let og godt mønster - også velegnet til sy-begyndere.
Eneste ændringer er halsen og skørtets vidde. Se evt. original indlægget her.

Me-Made-May: 14. Maj

I dag en Onion 2008. Egentligt en sommerkjole fra sidste sommer men den er ofte på med en langærmet sort t-shirt på under - altså når det ikke er sommervejr til bare arme.
Den var super let at sy - original indlægget er her. Jeg kalder den min tivoli-kjole og den giver altid godt humør pga farver og mønstre.

Me-Made-May: 13. Maj

Endnu en dag med let regn som fik mig til at trække i yndlings-støvlerne med de lilla snørrebånd og en kjole som i virkeligheden er ret kikset, men alligevel bliver brugt flittigt!
Mønsteret var vist oprindeligt fra Alt Om Håndarbejde men pasformen var helt i skoven til mig, så den blev ændret, ændret og ændret lidt mere. Alligevel sidder den mest som en oversize t-shirt... Men jeg ELSKER den. Det er igen stoffet som gør det: Et fantastisk patchwork stof med lidt stræk. Original indlægget om kjolen er her.

Kvilter

Endnu en jakke er blevet kviltet. Jeg tænker at når man er så langt, så er man "kun" 1/3 del fra en færdig jakke. I mit hoved falder en jakke nemlig i 3 kapitler:
Kapitel 1 - find stof og klip
Kapitel 2 - kvilt
Kapitel 3 - sy sammen, indvendige kanter og kantebånd
...så nu mangler altså "blot" kapitel 3 på denne jakke som jeg jo allerede er kommet til at afsløre er til "en kvinde i mit liv"....
Stoffet er fantastisk! Lækker blød, tynd bomuld - fundet hos fjoelner.dk. Det er det smukkeste print af blomster og fugle!

15. maj 2015

Sommerfugle kjole

Så er endnu en kjole til mig selv blevet færdig. Da jeg så stoffet hos stofdepotet.dk var ideen allerede skabt i min hjerne og der var ingen vej uden om at sy den. Det er en modificeret Onion 2045. Den sorte jersey er min favorit GOTS fra stofstedet.dk.
Yndlings? - det tror jeg nok!
Jeg er stadig ikke tilfreds med samling mellem forstykke og krave, men mon ikke det bare er øvelse der skal til? Mon ikke det sidder lige i skabet om en 8-10 kjoler til.....

14. maj 2015

Konfirmations hilsen

I dag er der fest i kæmpe telt (det fylder hele den lille rækkehus have) hos vores naboer. Det er den yngste af deres 2 piger som konfirmeres.
Jeg er ikke den store fan af telegrammer, selvom jeg godt ved at det er pengene indeni de unge vil have.... Jeg synes bare at et gavebord er så trist med flade kuverter på.
Og niveauet for hvad vi bruger på en hilsen til en nabo er heller ikke så højt - omkring 100 kr.
Derfor har jeg valgt (ligesom jeg gjorde til støresøster) at sy en "mini-brødkurv" og fylde lidt dullegrej i. Jeg håber at Sara får en god dag og at hun synes vores lille hilsen er hyggelig.
Der skal lige celofan om og et lille kort på og så skal den rækkes over hækken.
Det er lilla fake-skin og bomulds-leopard fyldt med det der tiltrak mit øje fra ELF hylderne i Føtex.

13. maj 2015

Me-Made-May: 12. Maj

Dagen stod på møde med en job-konsulent som skal hjælpe mig med at finde nyt spændende arbejde i en fart. Derfor måtte jeg jo godt se bare en smule præsentabel ud og derfor kom min Marapytta Judith kjole i spil. Den har jeg faktisk vist på før....

Me-Made-May: 11. Maj

Endnu en slå-om-jersey-kjole i samme model som den jeg havde på igår. Den er også ligeså gammel som den anden. Jeg kan ikke huske hvilken jeg syede først, men denne er mest brugt. Jerseyen er lækker blød og ret tynd - jeg kan huske at jeg købte den i stof2000, men den oplysning er ikke så meget værd her flere år efter....

Me-Made-May: 10. Maj

Dagens outfit d. 10. Maj var en ældre slå-om-jersey-kjole efter et Onion mønster. Det er den fedeste "burn out" velour/jersey. En stofkvalitet som jeg ikke har set hverken tidligere eller siden. Det var faktsik en af de første jersey kjoler jeg syede til mig selv, og jeg har lært meget siden....men den bliver i skabet og bruges stadig indimellem fordi er er så vild med stoffet. Synes egentligt at den er for kort til mig... og derfor er der ALTID leggins under den.

Lommer

Jeg plejer at starte med at sy lommerne når jeg syer en kviltet jakke. Det giver sådan et godt indtryk af jakkens færdige udtryk. Tror den her jakke er lige den der mangler i mit skab!

Me-Made-May: 9. Maj

Jeg er bagud med Me-Made-May billeder - billederne er taget men computertiden bruges på andet....ansøgninger og CV....igen...Vi er blevet lukket. Hele vores lille Danske R&D, det er trist og et mærkeligt tidspunkt for teknologien spillede endelig max. Tid til nye udfordringer!
Lørdag d. 9. maj brugte vi sammen med ca 70 andre på en arbejdsdag på spejdergården. DET var effektivt!
Så selvfølgelig var jeg i uniform og spejderbukser samt en outdoor t.shirt. Derfor var det blot tørklædet (altså det lilla) som var hjemmelavet...og så har jeg helt selv skiftet snørrebånd i mine vandrestøvler - til LILLA snørrebånd. Så sejt! Og der er ikke andre som kommer til at snuppe mine støvler når de leder efter deres egne i bunken i entreen på en spejderhytte:

12. maj 2015

UFO-leggins

De her har så ligget klippet siden sidste sommer....dumt, når det kun tager 20 minutter alt incl at sy dem.... De er næsten for små til Olivia nu, men så må de gå videre.
Kan ikke bestemme mig for om de mest ligner nattøj eller sommerbukser....måske bare begge dele.

11. maj 2015

Underbukser af de sidste rester

Så blev de aller-sidste rester fra min kjole brugt til et par trusser i størrelse 110 og til Olivia. Det er sjældent af min højt elskede Pfaff driller mig, men det gjorde den godt nok denne gang. ÆV. Sømmen på numsen er derfor et godt stykke fra pæn.....men det får I ikke at se, for jeg har kun fotograferet dem fra forsiden :-)
Det er virkelig en super måde at bruge de små rester på.
Tror jeg skal finde et mønster til mig selv også for jeg vil også have sådan nogle bløde farverige sager på inderst!

10. maj 2015

Søndags Sysler

I dag har jeg kviltet....Jeg skal sådan tage mig sammen til at kvilte. Fatter ikke hvordan andre nærmest kan finde Zen i at kvilte....
Det er flere uger siden jeg klippede de to jakker og nu er den ene så også limet og kviltet. Den ene er til mig selv og den anden er til....lad os sige at det er en gave til en kvinde i mit liv :-).
Det er min egen jeg er startet med. Stoffet er fra fjoelner.dk.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...