Sikke en søndag - fuld fart over feltet og ikke meget tid til at advents-hygge.
Vi har været ude for at fælde vores juletræ - samme sted som altid. Det er jo lidt mærkeligt at vi vælger en tur i juletræs-skoven fremfor at købe vores træ hos vores spejdergruppe... Men det er tradition og jeg vil helst have et HELT frisk træ, så det kan stå hele december. At jeg så ikke nåede at pynte det....tja...det må blive i løbet af ugen som kommer.
Vi brugte halvdelen af dagen på at sætte vore minispejderes "det muntre køkken" bod op til årets julemarked som løber af stablen næste weekend og derefter var det tid til at besøge mormor med lasange under armen - og så fik vi begge ungers pakkekalendere med hjem. Det er ren luksus at hun gider pakke alle de gaver ind!
Sidst på dagen blev det så tid til at komme lidt videre med de julegaver som skal sys. 6 julegaver er klippet og kviltet. Jeg legede lidt med kvilten, så ingen af dem er ens. Det er vist nødvendigt for jeg synes stadig at det er top-kedeligt at kvilte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Fortæl mig gerne hvad du synes...