29. maj 2017

Fun Facts

Et par timer af min søndag blev brugt på teressen med et glas koldt hvidvin og så dukkede følgende "fun facts" op i mylderet af tanker:
- Jeg har ikke rørt min symaskine i 10 dage....
- Det tager 2 voksne og 2 børn 5,5 time at fælde et 70 år gammelt fyretræ (incl oprydning)...
- En pige på 6 år kan fylde en brændekurv med kogler på 1 time....
- Der kan være 9 flyttekasser i traileren....
- Alt mit tøj og alle mine sko kan være i 3 IKEA-poser...(tænker at jeg skal have flere kjoler...)
- At det er svært at vælge hvilke farve "min" farvede væg i krea-rummet skal have....
- At det er sejt at Philips bil blev nummer to i OAK City Rally...
- Olivia er mere opmærksom når Philip prøver at lære hende at læse end når jeg øver med hende....
- At alle IKEAs køkkenskabe ikke bruger samme type hængsler....
- Morgenmad på terrassen smager bedre end morgenmad indenfor....



21. maj 2017

Søndags Sysler

Der er knald på for tiden. Det ser ud som om vores rækkerhus er solgt - vi mangler lige et par dage på fortrydelses-fristen....men ellers er den god nok. Vi pakker og flytter så småt. Vi spartler, maler osv i det nye. Og så er det også højsæson for spejderture....
I denne weekend har jeg stået for gruppens Sov-ude-arrangement hvor Philip også deltog. Olivia har været på tur med mikro-spejderne (2 nætter). Robin og jeg har taget en af de store IKEA-ture.  Philip har været til hel-dags-rollespil. Robin og Olivia har været til søndags-klatring. Jeg har fået klaret den sidste væg i det kommende soveværelse. Og så nåede vi også en overnatning i sommerhuset incl havearbejde..... Det er jo helt vildt hvad man kan nå på en weekend - og det var ikke engang en af de lange.
Jeg skød et par billeder i sommerhuset. Solen bragede gennem træerne som alle er sprunget ud. Vi havde underlag og soveposer med på terressen (og jeg sov en nat på terressen, SKØNT) - det blæste en del men solen skinnede så dejligt. Philip hoppede i jumbo-bøgerne og Olivia i malebøgerne. Og så hyggede de sig med Philips nye Fidget spinner..... det er åbenbart det nye sort...
Naboens hunde savner os - de er vant til at vi er meget i sommerhuset - så de overvågede os ved hegnet hele tiden. Det er hyggeligt!
ELSKER sommer!

12. maj 2017

Barbie kjole med broderede blomster

Små bitte bidder fra min kjole (se i onsdags) er blevet til en kreation til Barbie. Mønsteret er det berømte "rør med elastik i toppen". Olivia syntes det er fantastisk!
...og i baggrunden er Robins nye fjallraven bukser....de skal lægges op - HADER det.... det tager 5 minutter men er røvsygt!

10. maj 2017

Blomster bolero kjole

TAAADAAAA! Nøj hvor er jeg tilfreds! Det er min tredje bolero-kjole. Mønsteret er lavet på et Moster Lotte kursus (find hende på facebook) for lidt mere end 1 år siden. Den første bolero-kjole var den blå - og den er stadig en total favorit! Den anden var den gule kjole....den bruger jeg godt nok sjældent - er bare ikke til gul.... og så er der denne her....NØJ hvor jeg synes den er fed!
Den var på til konfirmation i sidste weekend og skal på igen til endnu en konfirmation i næste weekend.
Stoffet er en lilla viskose-jersey (stofogstil) og en mesh med broderede blomster på (det lille stofhus). Det var de blå broderede blomster som fik mig igang. De er SMUKKE og jeg er en scucker for broderede stoffer.....
Det er sådan en kjole hvor man bare er 100 % påklædt når man hiver den ud af skabet. Man skal ikke tænke over tørklæder eller andet tilbehør...så godt! Og den er mega-giga behagelig at have på - så man kan nyde den gode mad og ikke tænke på at trække maven ind :-)
I forhold til de to andre bolero kjoler, så har denne her dobbelt lag på bolerod delen - undtagen på ærmerne som er i rent mesh. Og så tilføjede jeg to læg i halskanten - fordi jeg havde LYST!
Ny yndlings - det tror jeg nok da nok!

8. maj 2017

Fin kjole

Midt i flytte/pakke/renovering/ombygnings-rod er det meget godt at blive "presset til" at sy lidt :-)
Vi har 2 konfirmationer i år. Vennernes datter og Fætter Villads. Det KRÆVER nye kjoler til damerne i huset.
Jeg er startet med Olivias kjole. Det er en satin fra stofogstil i kombination med lilla lynlås, sommerfugle knapper og en "tyl" med glimmer sommerfulge som jeg havde med hjem fra San Diego sidst jeg var der. Den smider glimmer allevejne med den er så fin.
Mønsteret er fra et ældre Ottobre. Størrelse 116. Den er lidt løs til hende men med hendes aktivitets niveau er det nok meget godt - til den første konfirmation præsterede hun at klatre i træer i kjolen.... Det var ikke super varmt så der kom hvide leggins, strømper og t-shirt under.

7. maj 2017

Barbiekjole

Det er gået hen og blevet en vane...lige at se om der er nok til en kjole til barbie af de sidste stumper af et stykke stof. Det er så let at sy fine kjoler til barbie. Det er som altid model "rør med elastik i toppen" så den er let at give barbie på.
Denne gang har den fået synlig folde-elastik i toppen.

5. maj 2017

Reste underbukser

Det her er andet forsøg på et nyt mønster. Første forsøg var virkelig ringe.... Nu har jeg fjerne en masse stof fra kilen og det er lidt bedre. Tror dog at jeg skal over mønsteret en gang til før de sidder som de skal på Olivia.
Stoffet er rester fra hendes sommer-set.

3. maj 2017

Sommertøj

Jeg fik for nogle måneder siden fat i en ret fint rest i stofogstil (de havde også stoffet da jeg var forbi i sidste uge).
Den er blevet forvandlet til en kjole til vennernes lille Maja (og kjolen er blevet væk i vores flytterod.....), leggins og undertrøje/top til Olivia. Størrelse ca 110/116. Viskose jersyen er ret lækker og jeg tror den kommer til at hitte til sommer.

1. maj 2017

Mandags Muler

Igen en længere blog-pause. Og igen er det ryggen som sætter mig ud af spillet..... men der er håb for enden af smerte-tunnelen....
Findes der en bedre måde at bryde en ufrivillig pause på end med en Mandags Muler?
En syntet-tekstil-ting, grå babyfløjt og lilla lagenlærred som foer. Helt ligetil men ret fin.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...