30. apr. 2016

Meget diskuterede bukser

Jeg gav Philip medbestemmelse på de her bukser... det krævede en del diskutioner for hans udgangspunkt var ret vildt....Vi endte med 1 denim på benene, 1 anden på knæforstærkningerne og 1 tredje på lommerne....
De endte dog med at blive ret gode. De har ret vide ben (bootcut) og påsatte lommer. Pasformen er løs - næsten baggy.... Lommerne SKULLE have sorte kanter og ulve-strygemærket skulle også på.
De er da meget gode.

29. apr. 2016

Drengen som manglede bukser

Philip er begyndt at slide sine bukser op. 3 par har vi smidt ud på 1 uge... men de er slidt op. Stoffet på især knæene er helt tyndslidt. Han er jo ikke ret stor og vokser ikke ligefrem ret hurtigt, så han vokser nærmest aldrig ud af sit tøj.
Men nu er det tid til en ny bukse-produktion. Jeg er igang med at tilrette et mønster til ham. Det skal være størrelse ca 5 år om livet og 8 år i længden - selvom han er 10 år....
Her er første forsøg - syet i en "minecraft-camoflage-twill) som jeg ikke kan huske hvor jeg har købt....
Ordren var smalle ben, knæforstærkninger og "covboy-bukse-lommer". Det lykkedes meget godt.
Svært at tage billeder af stoffet (især fordi de blev færdige en sen nattetime) så I får dem lige både med og uden blits...og ligevel kan man ikke se den rigtige grønne farve....

28. apr. 2016

Shelty - April

Vi var på tur d. 21. april. Vi tog i 3310 Ølsted Grusgrav. Det er kun 3 km fra Baljebo. Det er et super lækkert område med bålpladser, bålhytte, legeplads, motions stier, svævebane og 2 sheltere. Super fed tur!
En virkelig positiv "bi-effekt" ved vores shelter-projekt er at vores unger og vores venners unger bliver endnu bedre venner end de var i forvejen. Vi mødes jo 1 gang om måneden og OPLEVER noget sammen. Caroline (vores venners STORE) pige er simpelthen så GOD med Olivia og Olivia ser virkelig op til Caroline! Drengene spader ca lige meget rundt og er dermed et ret godt match!
 
 

27. apr. 2016

Lidt sunnere - mini æggekager

Det må godt være lidt let og lækkert - og samtidig også sundt. Her kan alle være med.
1 silikone muffinform.
Æggemasse (her 6 æg pisket med 1 spak skyr og 10 dråber vand - fordi vi manglede mælk...)
Fyld (her: Ærter, sprød bacon, skinke i tern, laks, asparges - bland din egen favorit.)
Først fyldet i hullerne, så hælde æggemasse over og endelig 200 grader varmluft i ca 10 minutter til de er stivnet.
Haps! Frokost? Morgenmad? Brunch? Forret? De små sager kan det hele alt efter hvad de serveres med (godt brød hitter hos os).

26. apr. 2016

Den sidste raglan-kjole i denne omgang

Den 4. og sidste kjole (gave til et vennepars datter). Den er også freestylet ud fra et t-shirt-raglan mønster. Kjolens design blev bestemt af at jeg kun havde 30 cm af jerseyen med vilde dyr på (den er lækker og fra jny.se) - den skulle selvfølgelig udnyttes maksimalt.... Synes den er blevet meget fin! Selvom jeg altid har tænkt på stoffet som drengestof...

25. apr. 2016

Bededag i Baljebo

De forlængede forårsweekender...kan man andet end at elske dem? Vi havde SUPER vejr (selvom det jo sneede i andre dele af landet) og fik lavet en masse.
Olivia flyttede ind i en hængekøje med tæppe og bog (og nød at kunne rende ind og lege hos naboen). Philip var mega aktiv og huggede brænde, boerede huller til stolper til brændeskur og lavede lækre desserter (jordbærgrød, flødeskum og knuste bastonge-kiks). Der er blomster alle steder - og heldigvis har vi oceaner af min yndlingsblomst, Anemonen. Den bor både bag legehuset, i børnejunglen og langs med shelteren.

Søndags Sysler

Igår stod den på motorsav. Ikke mindre end 11 træer (i alle størrelser mellem 8 og 40 cm i tykkelse) blev væltet og savet op til brænde:

Kjole med hel sol

Jeg synes det er sjovt som man kan lave variationer over samme mønster. Det her er 3. kjole i størrelse 92 efter raglan-t-shirt-mønsteret. Her er t-shirten bare lavet lidt kort og er blevet tilsat et skørt i "hel sol".
Igen i "stof fra lager" og til vores venners datter.
Sus i skørtet!

24. apr. 2016

Freestyle tøse kjole

Endnu en free-stylet kjole baseret på et raglan mønster. Syet af rester fra skabet. Bagsiden er lilla ligesom ærmerne. Synes den er blevet så fin med kombinationen af sart æblegrøn og lilla. Og tror bestem den vil vække lykke hos en 2-årig som elsker fine kjoler og vilde dyr.

23. apr. 2016

Lille TØSET kjole

Endnu en lille pige i vennekredsen bliver 2 år. Og hun har ønsket sig tøj med vilde dyr på - derfor stod jeg på hovedet i stofskabet og fandt en masse med dyr på. Ikke så vilde, men mon ikke der går...
Kjolen (og de kommende kjoler til samme pige) er free-stylet ud fra et raglan-t-shirt mønster. Syet af lutter rester fra skabet. Er lidt vild med den hårdt trukne rullesøm i øjeblikket.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...