30. sep. 2014

Minion/Marapytta t-shirt

Det er jo smart at klippe den største del først når man har et stykke stof af begrænset størrelse....Så første Minion-del i Minion ugen er t-shirten til Philip. Det er kun forstykket som er med Minions. Resten er efter ønske fra Philip sort jersey. Størrelse 130+lidt og en Marapytta model - samme til retninger som på den seneste stjerne-polo.
 

29. sep. 2014

Byggetilladelse

YES! Så er byggetilladelsen i hus! Fedt-fedt-fedt-fedt!
Det kan vist godt betale sig at anvende et anerkendt bygge-firma og at bygge 100% indenfor lovens rammer. Vi bygger til kanten af nogle af reglerne men overskrider dem IKKE.
Skal I se vores hus? Jeg skal lige gøre opmærksom på at EBK ejer rettighederne til tegningerne!
Vi havde modeleret (i 3D CAD) hele huset før vi fik kontakt til arkitekten, men der var nogle detaljer om især tag-forløbet som vi ikke havde løst - og der var det fedt med en arkitekt, som så det vi ville og så byggede videre med sine egne fede ideer.
Vores "ord" til arkitekten var:
- Porch living (altså at leve på terressen)
- Skandinavisk ranch (altså noget med stolper og overdækket veranda)
- Festhus med plads til mange overnattende gæster

Så det vi får er 80kvm hus og 100 kvm overdækket terresse! 4 små soveværelser, 1 lille hems 2 badeværelser og et køkken/alrum/stue.
Hvis alt gå vel har vi nøglen 1. april 2015. På min fødselsdag! Sikke en gave!
Facaden mod vest og gavl mod nord
Fasade mod øst (og naboer) og gavl mod syd (og vildmarksbadet)
Grundplan

Minion uge

Jeg har jo egentligt lovet ikke at købe mere stof i år.... Det er jeg så ikke særlig god til at overholde...
Nu er der dukket et stykke jersey med Minions op i min postkasse - dog styrede jeg mig og købte KUN 60 cm. Normalt havde jeg købt mindst 1 meter eller 1½ m.
Jeg har besluttet at HELE stykket skal bruges. INTET må lægges på lager og det skal bruges bedst muligt = der skal komme mange fede ting ud af de 60 cm. Så denne uge skal der sys Minion-ting!
Philip jubler - Minions er bare seje.
Jeg fik fat i stykket hos stofogko inden han løb tør - tror jeg var lidt heldig.
Planen er t-shirt til Philip, lommer, detaljer og ...?

28. sep. 2014

Søndags sysler

Det har været en søndag fuld af aktivitet. Philip og jeg startede med at stå meget tidligt op - vi skulle ud at fiske på en kutter sammen med en håndfuld af mine kollegaer. Det er noget vi gør en gang om året. Super hyggeligt - selvom jeg fik en ordentlig omgang søsyge og ofrede til neptun....
Da vi kom hjem valgte jeg IKKE at ramme sofaen selvom jeg var mere træt end træt. Istedet fik jeg hele familien i sving med oprydning og rengøring. Vores rækkehus TRÆNGTE eftersom vi har brugt al vores tid på at rydde Baljebo.
Alt legetøj er nu på dets plads, alle tasker, poser og kasser er pakket ud, køkken, badeværelse, gæste-toilet og gulve er rene. SKØNT! Vi nåede endda nogle af de små detaljer som f.eks. krydderi-skuffen:

26. sep. 2014

En krøllet kjole

Krøllet fløjl! Det havde jeg aldrig hørt om før, så da jeg faldt over det i en webshop (har desværre glemt hvilken) måtte der indkøbes et stykke. Stykket har så ligget i skabet i et godt stykke tid. Det er noget virkelig lækkert stof men jeg vidste ikke lige hvordan jeg skulle bruge det.
Nu er det blevet syet til en kjole til mig selv. Det er en spencer-agtig sag med et enkelt læg under et empiresnit.
Lilla tit, belægninger og knap.

24. sep. 2014

Mini-T hue

Det er jo blevet efterår! Jeg må igang med årets huer. Tænkte at jeg skulle prøve et andet mønster på elefant huer end det jeg ellers "altid" har brugt (det gratis fra Ottobre). Derfor besluttede jeg mig for det ligeså gratis Mini-T mønster. Maj-Britts mønster er super. En kombination af en elefant hue og en halsedisse med virkelig god pasform.
Første version blev til Fætter Mikkel. Her er det Philip som står model - selvom han synes at elefant huer er for små børn.....
En rest vrede fugle og lidt turkis jersey.

22. sep. 2014

Halloween kjole

Er det for tidligt at sy halloween-tøj? Det kan da godt være, men lysten var der og stoffet har ligget mere end et år i skabet (købt i Videbæk sidste sommer). Modellen er jo min mønster-udfordring her i september = Onion 20047. De stjernede ærmer er fundet i Tyskland.
Det er altså en super hurtig kjole eftersom det jo blot er en forlænget t-shirt. Tilgengæld synes jeg at den har tendens til at ligne en natkjole..... Igen størrelse 104.
 
 

21. sep. 2014

Kanin kjole

En stump fra Stofogstil, lidt prikket jersey og lidt lilla ditto. Størrelse 104 og min første version af onion 20047. Kanin-stykket var ikke helt stort nok, så jeg har indsat 2 lilla trekanter i bunden af stykket.
Her er kjolen lige prøvet uden på bukserne som var på i børnehave den dag.
Jeg tror ikke at jeg behøver at sige at pigen er MEGET glad for sin kjole:

20. sep. 2014

Min september udfordring

Månedens nye mønster bliver en kjole til Olivia - Onion 20047. Jeg har længe ledt efter et mønster på en simpel t-shirt kjole til hende. Det her kommer tæt på den model jeg har i hovedet, men der skal nok lidt ændringer til. Første kjole (og måske også anden) bliver dog direkte efter mønsteret  for at lære det at kende.

19. sep. 2014

Kreativ børne-fødselsdag

Det er allerede en uge siden vi holdt Philips 9 års fødselsdag. Tiden løber når man bliver lagt ned af influenza....
11 drenge blev hentet fra skolen. Først skulle de lige brænde lidt krudt af på et o-løb. På alle posterne kunne de afhente noget skrald (vinpropper, plastik-propper, toiletpapir-ruller osv) som de senere skulle bygge af.
Vores terresse var indrettet til kreativt værksted med oceaner af materialer (jeg have tømt alle skabe og skuffer) og 5 limpistoler. På væggen/vinduerne havde vi hængt en masse ideer printet fra nettet - bare til inspiration, hvis nu ikke drengene kunne finde på noget at bygge selv.
Et hjørne af teressen var indrettet som hygge/spise lounge med tilhørende slik/sukker orgie (de fik grovboller og ganvegrønt først) og på et bord i haven kunne de mixe drinks af forskellige juicer, danskvand, saft og paraplyer og drinkspinde.
Kagen var en af de hurtige - en chokoladekage med to-farvet glasur og en plastik-pynte-lysestage-dims fra Tiger.
Stor succes! Alle byggede af livets lyst og hyggede sig ligeså meget.
 
 
 

16. sep. 2014

Spejder trøje

Så blev den matchende trøje til Philips 2 par spejder-fleece-bukser endelig færdig. Den blev kippet samtidig med bukserne - der har bare ikke været maskin-tid før nu. Han er VILDT glad for den. Den er ensfarvet sort på ryggen.
Jeg kan ikke helt bestemme mig for om den lige skal have noget rib i bunden... Lige nu har den bare en rå overlocket kant.... Størrelse 134.

10. sep. 2014

Mikkels første Julie bukser

I sommers havde vi bla besøg af "fætter" Mikkel. Mikkel er den smalle model og mor Bolette og jeg faldt i snak om det der med pasform til tynde børn... og jeg lovede at forsøge at bygge nogle bukser som rent faktisk sad godt på Mikkel. Nu har jeg nået at tilpasse et mønster til Mikkel og sy det første par bukser - Julie style. Lommestoffet er fra fabric.com - købt for flere år siden og den farvede stræk-twill er fra stof2000 (det er den jeg brugte til ugle-muleposerne). Masser af røde detaljer i form af tittekanter og pynte-stikninger. Det er størrelse 110 forlænget til 122 og naturligvis en modificeret Onion 20022.
Jeg håber at de er lige så street-smarte på Amager som de ville være i Ølstykke.

En byggeblog

Der er kommet en ny side her på bloggen. Siden kommer til at handle om byggeriet af Baljebo 2nd Edition.

Kig forbi hvis du har lyst.

8. sep. 2014

Så er det officielt

Det er ganske vist. Skiltet står i indkørslen til Baljebo, kontrakten er underskrevet, jordbundundersøgelserne er udført, fundamentet er beregnet og tegnestuen arbejder hårdt på at få tegninger klar til kommunen. Heldigvis overholder vores hus alle gældende regler, så vi skal ikke bruge nogen former for dispensation - og yderligere bygger vi i Halnæs kommune, som er kendt for meget hurtig sagsbehandling af bygge sager. Det er så tæt på og vi kan næsten heller ikke vente længere....
Weekeden er gået med hårdt arbejde. I så måske billedet af det skamferede kirsebærtræ som jeg smed op i går aftes? Det har lidt af skylden for vores ømme kroppe...
Vi fik flyttet baljen ca 30 meter så den ikke længere står i vejen. Det er bare et mega stort arbejde! Først skal den tømmes for vand og aske så tippes op på højkant og spules, for derefter at blive rullet hen i den anden ende af haven. Så blev dens fundament (fliser) gen-placeret, baljen vippet på plads og fyldt med vand igen.... Når vi fyrer kan vi varme vandet ca 5 grader op på 1 time, så det blev ret sent før vi kunne hoppe i.
Der hvor baljen stod før skal legehuset hen og stå. Nedriveren kommer med en meget stor grav-ko og han har lovet at hjælpe med at lyfte legehuset til sin nye placering. Ligenu står sandkassen også i det hjørne (på højkant) for den stod sørme også i vejen for bygge-feltet.
Og så var der alle brømbærbuskene.... De vil blive 100% mokket af nedrivnings-grav-koen, så jeg gravede de 4 mest lovende planter op og de er nu sat i "planteskole" sammen med vores lille kastanje, som Philip såede for 4 år siden.
Det grå bagved planterne er et garage-telt som vi har købt til opbevaring af alle vores ting når nu huset bliver revet ned.
Der blev også fældet 3 andre træer, slået græs og lukket huller efter jordbunds-undersøgelserne.
Men det hele gik ikke op i arbejde. Vi var i baljen 2 gange. Fulgte med i det lokale egerns efterårs-liv. Philip læste Rasmus Klump for Olivia og byggede en ondsvag gynge af en af de gamle børne have klapstole.
Næste weekend står den på fødselsdag, fødselsdag og mere fødselsdag, men mon ikke vi kan lokke gæsterne til at hjælpe med at fælde det KÆMPE store æbletræ, mod at de må få alle de æbler de vil - og måske det kan lokke hvis vi tager sagtpresseren med i Baljebo. Friskpresset æblemost er jo super lækkert.


7. sep. 2014

Søndags sysler

Det bliver ikke til så meget med stoffer og symaskiner i øjeblikket. Vi har alt for travlt med grunden ved Baljebo, forberedelser til fødselsdage (både Philip og Robin) og med at få indarbejdet en rutine for hvordan det er igen at være spejderledere.
I dag blev syslerne derfor til en HÆFTIG beskæring af kirsebærtræet ved Baljebo. De grene som er tilbage overlever 14 dage til - fordi de bruges til at hænge gynger og hænge-tipien i.
Det ser rædselsfuldt ud lige nu... Glæder mig faktisk til træet ryger helt ned!

4. sep. 2014

Læsehest

Her i løbet af sommeren har Philip for alvor knækket læsekoden. Dvs. han kunne godt læse, men gjorde det kun af pligt når der var lektier for. I sommerferien skete der så et skift. Han opdagede jumbo-bøger! Han have i mere end 1 år fået enten Anders And Junior eller Anders And i postkassen, men de havde ikke fanget (til stor undren for mig som SLUGTE Anders And hver uge da jeg var barn...). Men han fandt en gammel jumbo-bog i reolen og var fanget med det samme.
Hedigvis har han en super sej dansk lærer som siger at det er ok at læse Anders And og andre tegneserier som fri-læsning - altså EFTER lektierne er læst. Sproget er faktisk også rimeligt avancret i jumbo-bøgerne.
Jeg synes det er FEDT FEDT FEDT at han nu læser af lyst! Også læser vi Harry Potter som højtlæsning herhjemme - total winwin for det univers er vi voksne også vilde med!

2. sep. 2014

Simpel pude

En helt simpel pude til sofaen i Baljebo. I det fineste stof. Stoffet havde jeg glemt at jeg havde.... Det er købt i USA for laaaaang tid siden og jeg havde kun ½ yard af det. Derfor er puden blevet 45*45 cm stor.
Den har fået tittekanter og lynlås på bagsiden.
Det er virkelig en af de ting hvor stoffet gør HELE forskellen:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...