Jeg var jo så super heldig at vinde en aften med god mad på klidmosters blog i går...min mor fik lov til at følge med - både fordi det er de færreste der kan træde til med få timers varsel, men også fordi hun er næsten-vegetar.
Vi kørte afsted mod Humlebæk uden rigtigt at vide hvad vi gik ind til, men havde en formodning om at lære noget nyt om rodfrugter....
Arrangementet var rigtigt hyggeligt, men med fokus på at spise den gode mad som en midre hær af køkken-kyndige havde tilberedt. Louisa stod selv midt i det hele og lavede spinat-entiladas med en pink-grape salat til.
Vi spiste:
Spinat entiladas med den der pink-grape-ting til (Super godt og lækkert men korianderen havde taget overhånd)
Rodfrugt salat - rodfrugter (især gulerødder) skrællet i tynde lange strimler og marineret (frisk og lækkert)
Bulgursalat med bl.a. squach og en marinade af bl.a. balsamico, honning og sennep (GODT)
Rødbeder med en slags ost på toppen (hvilken aner jeg ikke, men det var godt)
Grønne salatblade med en let og usynlig dressing på (knasende hapser)
Fish n' chips på rodfrugter (Det går man bare aldrig galt i byen med, men rodfrugterne manglede lidt sprødhed)
Vegetariske sliders (altså mini burgere) - det synes jeg personligt er lidt forfejlet. Jeg bryder mig ikke om at grøntsager forklædes som kød.... men bøffen var af kikærter, svampe og squash og tilbehøret helt klassisk, tomat, agurk, løg, salat og (hjemmelavet, lækker og stærk) ketchup.
Krydrede lamme kødboller med en ultra fint snittet løgsalat til (det var virkeligt godt med de piv-tynde løg).
Pærre-mazarin-tærte (smagen var god, men udtrykket lidt voldsomt og klodset).
....ved ikke om jeg har glemt noget....men der var i al fald massere af inspiration til smagsløgene.
Vi drak en af Kølsters øl til - en let sag med smag af ellerøg - en virkelig god oplevelse.
Aftenen som helhed var at betragte som et alternativ til et besøg på en resturang - jeg kunne godt have ønsker mig lidt mere "oplysning/undervisning/foredrag", men på den anden side var det super hyggeligt at sætte sig til langbordet ved siden af nogle fremmede og få en snak om maden og hvad der ellers lige poppede op. Louisa bevægede sig rundt og delte gladeligt ud af fif og tricks (f.eks. anede jeg ikke at falafler blev mere sprøde hvis man puttede lidt bagepulver i...). Hun er sød og god til at forklare!
Jeg overvejer kraftigt at begive mig til Humlebæk igen til fastelavns-brunch-slå katten af tønden arrangementet d. 29.
....og så undskylder jeg de manglende billeder - jeg når ikke de dygtige madblogger til sokkeholderne - kunne simpelhen ikke få mig selv til at tage kameraet op af lommen....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Fortæl mig gerne hvad du synes...