19. sep. 2011

Store fødselsdags uge

Store fødselsdags uge er slut - nu mangler bare oprydningen...

Fødselsdag onsdag og lørdag med forberedelser både før og imellem og med oprydning her bagefter - puha det er hårdt for forældrene at knægten bliver 6 år.

Her er lige lidt billeder fra i lørdags. Familie og venner blev samlet i sommerskuret til bålmad og hygge. Vi grillede burgere og hotdogs plus lavede snobrød, pandekager, popkorn og skumfiduser over bålet. Philip havde fået lov til at invitere et par venner fra klassen også, så der var gang i den. På gåturen ned til stranden fandt ungerne en død fisk og Philip brillierede ved som den eneste at glide på stenene og blive dyngvåd...


Jeg glemte faktisk at tage billede af kagen FØR den kom under kniven... men den smagte GODT! Chokoladekage flækket i tre og fyldt med flødeskum vendt med smeltet chokolade og hindbær samt ananas/mango mousse. Den var overtrukket med hjemmelavet MMF og pyntet med de støbte MMF-legoklodser.

Dejlig dag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Fortæl mig gerne hvad du synes...

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...