23. feb. 2016

Shelty - februar

Vores februar tur til spejdermærket Shelty er overstået - det var PIV-HYGGELIGT, hammer-koldt, skide-sjovt og vi glæder os til næste tur. Turen i Marts bliver desværre uden vores venner - for vi kan ikke få kalenderne til at gå op. Men til april skal vi på tur sammen igen.
Vi har i denne weekend været i Uggerløse Syd - der ligger en dejlig ekstra dyb shelter inde midt i skoven lige ved siden af folden hvor der går køer når det bliver lidt varmere.


22. feb. 2016

Mandags Muler

I dag er det en mini-muler (størrelse "madpakke og drikkedunk") i den stribede ½panama som jeg er så vild med (og heldgivs stadig har næsten 1 meter af...) og en lille bid Frost bomuld fra JoAnns i LA.
Den er til en kollegas datter på 5 år....Hendes far (min kollega) var selv med ude og købe stoffet....stakkels mand - tror aldrig der er nogen som har hevet ham med i en Panduro på steroider før, men han klarede det pænt :-) Og nu får hans datter så en lille taske.... Mon ikke den hitter?
Den er som altid fuldt vendbar.

21. feb. 2016

Søndags Sysler

Olivia har i dag siddet helt stille i meeeeeget lang tid. Hun har haft kassen med stempler fremme - det er jo som magi når man trykker stemplet mod papiret og ser resultatet....

17. feb. 2016

Kreakrumspring i Hendes Verden og Give Away

For et par uger siden (nummer 5) var kreakrumspring nævnt i Hendens Verden. Jeg nåede ikke selv at få fat i bladet, men en god bekendt sendte mig et billede! Så sejt! Gad vide om det har bragt nye læsere med sig?
Muleposen ligger stadig i gavekassen, så skal vi ikke lave den til en Give Away? Smid en kommentar herunder INCL mailadresse senest d. 4. marts 2016, så har du en chance. Vinderen trækkes d. 5 marts.

16. feb. 2016

Krea-kold og kuren

Jeg er gået krea-kold.... Symaskinerne står mest til pynt - midt i stuen på deres hæve-sænke-bord....
Det er ikke fordi der ikke er stoffer i skabet.... eller mønstre på hylden - og jeg har ikke så meget mere travlt end jeg plejer.... Jeg kan bare ikke ramme så meget som første krea-gear...
Det er en tilstand som jeg kender - den rammer engang imellem, faktisk ca. 1 gang om året....
Jeg plejer at kunne komme ud af "kold-heden" ved enten at tvinge mig til at sy - bare en lille smule hver dag eller at befamle stofferne i skabet og forsøge at finde nye og (for mig) overraskende kombinationer af stof fra hylderne. Det skal være noget relativt simpelt og ikke for tidskrævende...for så går jeg kold igen. Tror faktisk at det er sådan at UFOer opstår - for nøj jeg har mange ufærdige projekter liggende i øjeblikket, men jeg kan ikke finde energien i at få dem af vejen, så de pakkes i en kurv (okay 2 kurve) og stilles væk til jeg har fundet 5. eller måske enda 6. krea-gear igen.
Denne gang forsøger jeg med med kombinations-kuren - nok sammen med muleposen-kuren.
Altså skal jeg forsøge at finde nye kombinationer i skabet til nye muleposer.....
Her er lidt af hvad jeg har fundet frem fra gemmerne - så skal der "bare" vælges og klippes og sys.....
Fløjler, babyfløjler og bomulds stoffer
Twill, ½panama og bomuldsstoffer

15. feb. 2016

Mandags Muler

Denne muler er helt speciel. Den er nemlig givet væk forrige weekend til en lille fyr som i dagens anledning var trukket i en fin lang hvid kjole og fik vand i håret. Han fik det fine navn Niels og eftersom mor og far er Starwars fans, så MÅTTE jeg sy denne som dåbsgave. Jeg er sikker på at den faldt i god jord.
Sådan nogle muleposer er altså vældigt praktiske når man har børn! Der kan være en masse i og hvis der ikke er plads under barnevogn/klapvogn, så kan den lange strop som regel passe over styret.
Starwars stoffet er fundet i en netbutik for ca ½ år siden....husker ikke hvilken og har ikke mere af stoffet - det er brugt til sidste bid. Det røde stof er den lækreste og blødeste twill jeg nogenside har haft mellem fingrene (og har en lillebitte smule mere af den, heldigvis). Foeret er også den røde twill, så posen er faktisk mere holdbar på indesiden end ydersiden....men altså så kan den jo vendes om.
Printet er lavet på skæreplotteren, skåret i strygevinyl og strøget på.
Tillykke med navnet Niels - og May The Force Be With You!

14. feb. 2016

13. feb. 2016

Børnearbejde på den fede måde

Philip tilbød frivilligt at vaske postkassen - den var også blevet næsten helt grøn... Mon ikke postbuddet bliver glad? Det har i al fald pyntet. Han syntes det var sjovt - nok mest fordi han klatrede rundt på hegnet under vaskningen....
Og så faldt der en 20'er af....

7. feb. 2016

My Little Pony Enhjørning fastelavnsdragt action pics

Ligesom Philips R2D2 så er årets billeder ringere end ringe.... Men pigen er glad og fik i dag til fastelavn hos spejderne præmie som "bedst udklædte".
Jeg er sikker på at det er en dragt som der vil blive leget meget med, så det er godt at den er syet i noget super stof og er til den store side.
Trolden og kongen er henholdsvis kattekonge og kattedronning.
Jeg er simpelthen nødt til at forsøge at tage nogle bedre billeder i løbet af ugen....

R2D2 fastelavnsdragt action pics

Det er altså hammer-svært at tage gode billeder under fastelavn.... men her er et par skud af Philip som R2D2. Han har været afsted til 3 gange fastelavn (skolen, mit arbejde og spejderne) og sørme om han ikke har vundet "bedste udklædning" alle 3 gange. Han er super glad for dragten - selvom den er rimeligt håbløs at have på i længere tid...
Må lige prøve at få bedre billeder i løbet af ugen....
Pingvinen og iskongen er forresten kattekongen og kattedronningen.

2. feb. 2016

F.I.P. R2D2 in the making

F.I.P. Fastelavn in progress... Philip vil være R2D2.... Det klarer vi med en krop af en vasketøjskurv/vasketøjstønde fra Bauhaus, en "hjelm" bygget af et liggeunderlag og gaffatape - det hele beklædt med et lagen og bemalet.
Det er det helt store samarbejde.... Robin har skåret i tønden og bygget hjelmen. Jeg har syet betrækket og Philip maler selv detaljerne. Det skal nok blive godt.

1. feb. 2016

Mandags Muler

Synes I at I har set den før? Det har I ikke...Men jeg har en hel del af det stribede stof. Og nu fik jeg genopfyldt lageret med rød lagenlærred og så måtte denne sys.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...