Men man finder jo ikke nye yndlings mønstre når man ikke vover sig ud på nye mønster-vande...eller noget...
I dag har jeg taget 3 mønsterbøger med i sommerhus. Og jeg har tegnet og tegnet og tegnet og tegnet og nu gider jeg ikke mere. Mønstre fra 2 af bøgerne er tegnet af - jeg mangler stadig nogle mønstre fra bogen med kjolemønstre til mig selv (hvorfor er det lige at det igen er det til mig selv jeg ikke får lavet..). Det må blive næste gang jeg mønster-rykker.
Jeg synes efterhånden at jeg er godt hjemme i de to norske bøger (de nederste på fotoet). Mønsterarkene er ret forskellige i de to bøger. I den røde er de små og flere gange er man nødt til at læse i teksten at delene skal forlænges med X cm i hver ende... det er jeg ikke fan af. Oveni har de ikke valgt forskellige typer streger til de enkelte størrelser....så man skal hele tiden tælle streger for at være sikker på at man tegner den rigtige størrelse - det er jeg heller ikke fan af.
Den blå bog har KÆMPE store mønsterark - så store at de nærmest ikke kan være på vores spisebord - det er jeg heller ikke fan af, men de er bedre end i den røde bog. Det her handler IKKE om hvordan modellerne er at sy eller hvordan de passer - det er udelukkende min holdning til mønsterarkene....og det er faktisk mønsterarkene der er det vigtigste for mig, når jeg køber den slags bøger..
Nu til det sjove - vælge og klippe stof
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Fortæl mig gerne hvad du synes...