Det der med spisebordsstole....ååååhhhh hvor er det svært. Vi har lige det spisebord som jeg altid har drømt om - en KRAFTIG egetræs-sag behandlet med hvid sæbe. Men det med stole.... De skal helst passe til bordet - uden at passe for godt og blive Bo Bedre agtigt. Og de skal være gode at sidde på. Jeg drømmer om en bunke klassikere - en af hver, men alle i hvid. De er bare såååååå dyre. Så i de snart 8 år vi har boet i rækkehuset har vi haft en stak umage stole fundet på de lokale spejderes loppemarked og malet hvide. De har alle fået forskellige betræk på sæderne og efterhånden har alle i familien fundet deres favorit stol - så nu ved jeg ikke om min drøm om klassikerne nogensinde går i opfyldelse.
MEN Robins stol var blevet godt slidt - den havde blot et blåt betræk af bomulds-stof, og det var slidt i stykker:
En pludselig indskydelse fik mig til at skille stolen ad og ombetrække den. Denne gang i en lilla fake lædder jeg havde liggende til et helt andet projekt - det er blevet GODT! Og Robin mener godt at han kan vende sig til at sidde på en lilla stol:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Fortæl mig gerne hvad du synes...