29. jul. 2013

Sommerferie 2013 - Djurs

Det er ca 2 uger siden vi kom hjem fra den største del af vores ferie - 14 dage Tour de Jylland eller Tour de Familie. Super tur med rigtigt mange indtryk. Faktisk så mange at Philip flere gange mente at det vi havde oplevet samme formiddag, var mindst dagen før.... Det har taget mig TID at gennemgå alle de fotos vi har taget - i snit 100 billeder om dagen.... men nu er jeg ved at være der og der kommer derfor et par indlæg om ferie i det jydske de næste par dage.
Jeg lægger ud med Djurs hvor vi også startede, før vi tog til Farfar, Onkel Henning, Farmor, Silkeborg og Fredericia.....

Kan man sige Djurs unden at sige Djurssommerland? Ikke når man har en søn på 7! Vi boede 2 nætter i en lille men SUPER velindrettet campinghytte på Hestehaven Camping. Rigtig hyggelig campingplads med LÆKRE baderum/toiletter og meget børnevenligt. Vi er ikke sådan super campister, men kan godt lide komforten i en campinghytte frem for vores lille fjeldtelt (hvor vi dårligt kan sove alle 4) eller kæmpe villatelt (som fylder havldelen af bagagerummet).


Campingpladsen ligger ca 10 minutters kørsel fra Djurssommerland - der er pladser som ligger tættere på, men de ligger ikke ved vandet (og som I måske kan se have vi 2 kajakker på taget af bilen)! Philip NØD legepladsen som lå næsten lige overfor hytten - det helt store hit var svævebanen:
Vi have 2-dages billetter til Djurssommerland - det var et hit. God tid til det hele - og lige så mange gange som ungerne gad. For Philip var det de store rutsjebaner som var det bedste, men dem har jeg ikke billeder af eftersom jeg er mindst lige så vild med rutsjebaner og derfor tog næsten alle turene med ham. Men han var næsten lige så vild med alle de forskellige klatreting - jeg tror virkelig at turen til Tyskland har boosted hans fysiske selvtillid (han er lille men har fundet ud af at han er super god til alt der handler om at bruge sine abe-gener):


Olivia gjorde også sit bedste for at klatre i de forskellige ting, men succen var rimeligt begrænset. TIlgengæld ELSKEDE hun toget og de mekaniske heste (fuldstendig fatastisk med heste som jeg ikke nyser af!):
 
En forlystelse som de begge var enige om var vandcyklerne....mor og far fik lov til at knokle mens de to bavianer fjollede med skøre ansigtsudtryk hele vejen:
På anden dagen dukkede farfar og Birte op - og Philip tvang farfar med op i alle de vilde forlystelser, selvom farfar slet ikke bryder sig om dem. Tilgengæld havde de meget sjov ud af dobbeltcyklerne som de virkelig fik op i fart:
Olivia opdagede vandrutsjebaner - der er en lille børne-vandrutsjebane og hun stod op hele vejen og råbte på mere (mens Philip gemte sig i bunden af båden, fordi det bare var såååååå pinligt):
Og sidst men slet ikke mindst - vi var vildt heldige med vejret. Dansk sommer fra sin aller bedste side! Så vi spiste is - mange is. Olivia var ikke hele tiden klar over om hun ville have slikkepind eller is - men så spiste hun jo bare af fars is....
 Alt i alt nogle rigtigt gode dage - pakket med oplevelser. Både store oplevelser og de små pudsige.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Fortæl mig gerne hvad du synes...

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...