Selvom BM2012 er slut, så er det ikke slut med drengetøj her på bloggen. Philip gror og det kombineret med et STORT ØNSKE om et par Perry aka Agent P bukser udmundede i dem her:
De matcher hættetrøjen jeg viste i forgårs. Perry-stoffet er printet bomuld (købt i Joans i LA) og resten er sort denim med lidt stræk. Detaljerne er syet med brun sytråd som matcher Perrys hat (kunne simpelthen ikke finde en turkis som matchede den særprægede Perry-farve) . Jeg har leget på de her bukser (og derfor tog de også hele tre aftener at lave....). De har fået baglommer med et P på. Pynte stikninger på det ene ben og PERRY i strygestof og pyntestikninger på det andet ben. På sidepanelerne er der lårlommer - de er usynlige = stoffet er tilpasset så man ikke kan se overgangene fra lomme til panel. Bukserne har fået elastik i det bagerste sorte stykke, men ellers ikke.
Og så lige et par billeder af en lykkelig 6-årig (som mener at det ikke er sejt at smile...):
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Fortæl mig gerne hvad du synes...