12. dec. 2013

Det' perler

Mine store lækre perler er nu forvandlet til en håndfuld nøgleringe som skal bruges til små julehilsner til nogle af dem som jeg synes skal have en hilsen uden at det er "for meget" men blot en lille hilsen:

Julegave t-shirt til Oskar

Storebror Oskar på 5 år skal også have vilde dyr på maven - men en kort ærmet udgave. Synes kombinationen med den grå jersey (også på ryggen) er super god:
 

11. dec. 2013

I aften er det juleaften...

....Nej, jeg er ikke blevet skør (ikke mere end normalt) men det føles virkelig som om det er juleaften i aften! Jeg skal mødes med de skønneste kvinder! De skønneste kreative kvinder! De er nogle rigtige krea-babes, er de! Og jeg GLÆDER MIG! Vi skal bytte julegaver - hjemmelavde julegaver! Jeg GLÆDER mig til at få en gave og jeg GLÆDER mig til at give en gave.
Jeg har syet i retro-stoffer...det gør jeg ellers aldrig. Jeg er ikke selv til stilen, men det er hende jeg skal begave. Derfor var jeg på jagt i en ex-kollegas gemmer og fik lov til at suge lidt retro stof op under neglene og kombineret med brun fleece og støvet grøn kantebånd er dette tæppe blevet til - åååhhhh jeg håber at jeg har ramt rigtigt og Trine kan lide det!
Det er syet i 15*15 tern - det var den størrelse som udnyttede retro-stumperne bedst. I får også lige et billede af tæppet foldet halvt ud - gulvets tilstand (læs mængden af duplo-togbane) tillader ikke et fuldt udfoldet tæppe...

Hun får også en dekoreret kop, lidt te og lidt guf. Ideen er at det er en mor-alene-i sofaen pakke. Kan vi ikke alle bruge sådan en?

Color Decor

Color Decor - kender I det? Det er GENIALT! Vores har ligget siden sidste år hvor jeg købte det hos CChobby, men vi fik det ikke brugt. I år VILLE jeg prøve at lege med det - og alle vores punches (hullemaskiner) kom på bordet. Jeg kastede mig over sommerfugle til en veninde og Philip lavede julegave til Robin (den må I lige vente med at se til efter juleaften) og en stjerne-kop til sig selv. Om hans kop er køn eller ej....tjaaaa...men han HYGGEDE sig i mere end 1 time med at dekorere den. Det er ganske enkelt en sejr i sig selv!


10. dec. 2013

Julegave t-shirt til Isak

Vores venners Isak på snart 3 år skal bla have en t-shirt med vilde dyr - det er jerseyen fra StofogStil kombineret med orange jersey (også på ryggen) og petroliumsgrøn rib. Jeg havde lyst til at sy den med lange ærmer, så derfor kom den til at se sådan her ud:

9. dec. 2013

Julegave toilettaske

Endnu en! Gad vide om jeg nogensinde bliver færdig med at sy dem? Det er bare sådan en god lille gave! Efter min egen DIY:

8. dec. 2013

2. søndag i advent-gave

2. søndag i advent og jeg er alene hjemme med ungerne. Robin er på den årlige træning med arbejdet i USA. Trist at den ALTID ligger i december. MEN i aften skal jeg forkæles med indholdet af min advents gave fra Læsehesten. SUUUUPER gave:
Og indeni var der 3 ting som passede helt perfekt til mig:
Tykke lilla sokker - jeg elsker tykke varme sokker!
Opskriftsbog udelukkende med opskrifter hvor der skal bruges MARS.... Den glæder Philip sig virkelig til at prøve at tage med i køkkent.
Og Marsbaren...den ryger i min maven i aften sammen med aftenteen.
Tusinde tak og glædelig jul til Læsehesten!

7. dec. 2013

En drøm af en dukkekjole

En lille pige (4 år) skal have en lille julegave og eftersom hun ønsker sig en fin kjole til dukken, så har jeg forsøgt at lave sådan en til hende:
Syet i en stump vintage. Mønsteret er mit eget fra da jeg syede alt dukketøjet til Olivia. Den dukke som skal have denne her kjole på er bare lidt større end Olivias dukke. Derfor er den syet med ekstra sømrum og så håber jeg den passer....

6. dec. 2013

Blåt patchwork tæppe

Min mor har en blå stue - altså ikke fordi hun bor på et kæmpe slot og har stuer i alle regnbuens farver, men fordi hun godt kan lide blå og stuen i hendes lille hus derfor er domineret af den farve. Væggene er hvide, men sofaerne har blåt betræk, der er blå striber i gardinerne og hun samler på blåt glas som står og pynter her og der. Det var SVÆRT at finde på hvad hun skulle have i julegave, men så fik jeg lyst til at sy et tæppe til hende:

De fleste stoffer er fra Stof2000 for jeg har virkelig ikke ret meget blåt i skabet - men blyanterne, snefnuggene og sommerfulgene er gamle kendinge som har ligget en god tid på lager.
Tæppet har fået støvet blå fleece bagside og turkis kantebånd. Jeg synes det er smukt! Håber inderligt at hun bliver glad - også selvom hun selv syer MINDST ligeså godt som mig.
 Er det lidt barnligt med alle de motiv-stoffer? Nok for nogen, men jeg synes det er SKØNT. Og som I kan se så var der lige præcist nok fri gulvplads til at tæppet kunne foldes ud....

5. dec. 2013

Julegaver til to princesser

Jeg stak Philip vores kasse med perler og bad ham lave et par gaver til to små udklædnings-princesser. Olivia og en anden lille pige vi kender. Han brugte laaaaang tid og kom til sidst ud i køkkenet med 4 rigtigt fine halskæder - 2 super gode julegaver:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...