10. sep. 2013

Et lidt grønnere liv

Siden starten af det her skole år har jeg indfør en daglig "grøn" tallerken/fad. Når vi kommer hjem om eftermiddagen, så smider jeg 3-4 grøntsager/frugter på bordet mens Philip laver lektier og Olivia tegner eller laver perler. De ÆDER! Og ret faktisk har de flere aftener EFTER aftensmaden spurgt om de ikke måtte få et fad med grøntsager mere... Billederne er bare til inspiration, hvis nogle af jer vil med på vognen med at få familien til at spise mere grønt. Der er intet fancy i det på fadene - det er helt almindelige børnevenlig ting:
Agurk i skiver/stænger m/u skræl, dampede gulerødder, kiwi, peberfrugt, ananas, æbler, bambusskud, friske abrikoser, små mozeralla kugler (godt nok ikke en frugt, men de lå lige i køleskabet den dag...), tomater, asparges, banan, melon.

9. sep. 2013

Dala t-shirt

T-shirt med Dala-heste. Stoffet er købt hos stofstedet, men kan jo fås mange steder. Det vanlige ottobre mønster og størrelse 98 til Olivia:

8. sep. 2013

Det jeg ALDRIG troede ville ske...

Der er flyttet et strygejern og et strygebræt ind i mit hus....det havde jeg virkelig ALDRIG troet ville ske. De første par år efter jeg flyttede hjemmefra fik jeg til hver jul og til hver fødselsdag et strygejern af min mor - og hver gang byttede jeg det til noget andet. Jeg NÆGTEDE ligefrem at skulle eje et strygejern. Måske fordi jeg stadig har små-traumer over dengang jeg måtte møde op på en spejdertur med pressefolder i mine ellers såååååå seje militærbukser.... (det er altså virkelig no-go). For ca. 8 år siden overgav jeg mig så lidt - kunne godt se at et strygejern ville gøre ting lidt lettere når jeg syede. Så jeg investerede i et til 70 kr i et supermarked. Og det har så siden stået fremme på køkkenbordet, som har været brugt som strygebræt - direkte på bordpladen eller med et træ-skærrebræt under, hvis det var noget som skulle have extra meget varme (som f.eks. strygestof). Men nu er der så kommet andre boller på suppen:
Igen er det (delvist) min mors skyld - hun stak mig en stak samlemærker fra Føtex og sammen med dem jeg selv havde, så var der nok til rabatten på den her sorte sag... Håber saft-susme det er bedre end det gamle - sikke et skrummel! Men dampstation prøvede jeg til sykurses hos Frejval - og det er altså fedt. Især når man har gang i et "mindre projekt" til hver af ungerne (de skal have dem i julegaver, så jeg har godt tid) som kræver at finishen er 10-4. Her er lige et sneek peek på Olivias EFTER det har været under det nye jern:

7. sep. 2013

Lilla stjerne brødkurve

Der er også kommet 2 lilla stjerne brødkurve til. Igen er både voksdugen og ½panamaen fra stof2000 (eller fra min "lager-kasse" under sengen....)
Den størrelse jeg laver er aftegnet efter vores dybe tallerkner - og de passer med en omkreds på 70 cm, så siderne er klippet 70*20 cm:
Det er altså et hyggeligt lille projekt at sy sådan nogle - selv efter en lang arbejdsdag, så kan jeg sagtes drøne sådan 2 her gennem maskinerne i løbet af en kort aften. Det er jo heller ikke ligefrem et projekt som kræver at man tænker særlig meget.....

6. sep. 2013

Stjerner og striber

Begge jerseyer er indkøbt i Tyskland og er en virkelig lækker kvalitet - og så matcher de tone-i-tone. Størrelse 98 til Olivia. Mønsteret er det jeg altid bruger fra Ottobre:

5. sep. 2013

Pink stjerne brødkurve

Efter jeg havde syet brødkurvene til Christina, havde jeg lyst til at sy flere - måske til mig selv, måske til gavekassen - I don't know - jeg havde bare lyst! Derfor tog jeg kassen med voksdug frem og begyndte at klippe. Nu er der kommet 2 igennem maskinen i PINK voksdug med stjerner (stof2000) og sort ½panama (stof2000):

4. sep. 2013

Au revoir Christina!

ÆÆÆVVVV! Vi har på arbejdet måtte sige farvel til verdens bedste Christina... vores bogholder, vores oppasser, vores "jeg klarer da bare alt det I har brug for"... Nøj, hun bliver savnet. Sådan en bunke ingeniører, kemikere og forskere kan jo ikke klare sig selv! Vi kommer til at løbe tør for ALT fra te/kaffe, opvaskemiddel, frimærker, printertoner og en masse ting som jeg sikkert slet ikke er klar over at hun har ordnet for os! Vores blomster kommer til at dø, fordi vi glemmer at vande dem og vi får aldrig pyntet op til jul....Altså! Hvor er det skidt! Men kære, Christina - held og lykke. Det er helt sikkert den rigtige beslutning for dig - selvom den er helt forkert for os.
Jeg har fået lokket ud af Christina hvordan der ser ud hjemme hos hende - der hvor familien spiser - og derfor har jeg bikset to brødkurve (eller måske krea-materiale kurve?) sammen til hende. Bare lige for at sige Au revoir og at jeg virkelig har sat pris på hende!
Det er sort ½panama og voksdug.

3. sep. 2013

Kløver kjole

Det er virkeligt det nye yndlings mønster! Let og hyggelig at sy og den sidder super godt på Olivia. Denne gang i frotté med kløver print og lidt detaljer i lilla jersey. Størrelse 98 og et model 14 fra ottobredesign 4/2013:

2. sep. 2013

Elefant kjole

De nye elefanter fra Stofogstil....Jeg ved sørme ikke helt... De er jo VILDT søde - men baggrunden er brun. Jeg er ikke sådan særlig vild med brun. Faktisk kan man sige at jeg ikke kan lide brun. Egentlig synes jeg vel at farven brun kun hører hjemme på chokolade....
Derfor var jeg jo også virkelig i tvivl da jeg så stoffet - men købte alligevel et stykke. Der er blevet klippet denne kjole og resterne er klippet op til nattøj (kombineret med den samme lilla som der er brugt i kjolen):

1. sep. 2013

Action pics af kjolerne

Først den nye favorit kjole - må sy flere!
Den er virkelig god på! Og de små rettelser jeg lavede til mønsteret fungerer perfekt (smalere stykke i livet - det lilla), anden måde at sy lommerne på og så er overlappet på overdelen stukket fast for ikke at flappe.
Den anden kjole....tja... den syer jeg nok ikke flere af. I hvert fald ikke uden et par ændringer. Der er som jeg frygtede ikke nok vidde i skørtet - ærmerne er for lange og der er generelt bare dårlig pasform....:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...