Vores Dronning er så
smart. Hun ser og siger ting som rammer plet. Nytårs talen i år var ingen
undtagelse. Her er mit favorit uddrag (sakset fra kongehuset.dk):
Jeg vil her i aften komme med min lille
opfordring til, at vi sommetider gør noget andet end det, vi plejer. Noget, der
ligger uden for dagligdagens praktiske gøremål.
Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er
behov for, noget unyttigt!
Det vil ikke være det samme for alle. Nogle vil helst gå en tur
i skoven eller langs stranden. Andre foretrækker at lytte til musik eller at se
en tv-serie. Selv vil jeg helst have noget mellem hænderne, - et sytøj, en
skitseblok; noget med farver.
Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der
taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken,
og som kan gøre vores verden større.
Det er slet ikke så unyttigt endda.
Det er nemlig slet ikke
så unyttigt endda at bruge kreativiteten som "ventil" i en stresset
hverdag med krævende job og familie (og spejder). Jeg kan tydeligt mærke forskel på om jeg får givet mig selv det kreative pusterum eller blot "træder videre i møllen". Det giver mentalt overskud.
Min hjerne elsker farver - elsker at sætte farver sammen....så her er et lille pre-view på hvad jeg har mellem hænderne i øjeblikket. Et lille sneak peak på det som i øjeblikket taler til mine sanser, befrugter min fantasi...og giver mig et afbræk fra hverdagen.