28. jun. 2012

Pizza Muffins

Så en opskrift på Pizza Muffins hos Min Kage. Og det måtte bare prøves. Philip havde en legekammarat med hjemme, så der skulle være nok til 2 voksne, 2 6-årige og 1 1-årig. Derfor lavede jeg 3-dobbelt portion - og bagte dem i alm. størrelse muffinforme (sådan nogle silikone plader med plads til 12 muffins i hver). Der blev 24 muffins. Eftersom de jo langt fra er sunde, serverede jeg dem med et fad gnavegrønt og en gryde hjemmelavet tomatsovs (en dåse tomater, 1 dl. ketchup, lidt salt, peber og en masse oregano - wrum, wrum med stavblenderen og så lige en tur op på kogepunktet....). Der blev næsten spist op - der var kun lige et par stykker tilbage til madpakken dagen efter:
Forresten fulgte jeg ikke opskriften slavisk....den pakke peperoni jeg havde liggende var på 200 g og den revede ost på 250 g - så det var det der kom i. Det er ikke sidste gang de skal laves. Det er SÅ LET. Det er virkelig bare at røre det hele sammen, putte det i formene og så bage dem....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Fortæl mig gerne hvad du synes...

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...