30. jun. 2013

Nyt til bordet

Jeg har forkælet mig selv - der er ikke rigtigt andre i huset der går op i hvordan borddækninger ser ud, så derfor må det jo være mig der er blevet forkælet...
To mælkekander, to små gryder og 6 af de store ramakiner er flyttet ind i mit skab. Alle i farven "mandel" - glæder mig til næste gang vi har morgenmads-gæster. For nogle år siden brød jeg mig ikke om Le Cruset - men nu er jeg vild med den lidt robuste og solide stil.

24. jun. 2013

Morges

Godt ankommet til hotellet I Morges. Eftersigende kun 10 minutter fra kontoret. Lang men ok tur herned - bortset fra at vi så min kollegas røde kuffert forsvinde under mellem landingen i Munich ... Aften udsigt fra hotellet ud over Geneve søen :

23. jun. 2013

Krea-legs gave

I aften er det Sankt Hans - og jeg sidder i et fly på vej til Tolochenaz/Geneve (arbejdets europæiske hovedkontor) - men denne gave er givet til en Kreakusine som jeg sætter stor pris på. Gaven er lavet som en del af en sommer-krea-leg i kreaforum på babyxplore.dk - et rigtigt godt og hyggeligt forum. Hende jeg skal nisse har jeg meget stor respekt for - både ingeniør-fagligt, menneskeligt og krea-fagligt. Så derfor var det en fornøjelse at lave gaver til hende og hendes søn. Hun er vild med katte og skulle derfor selvfølgelig have dem her:
Sønnen er kun ca et år yngre end Philip og ønskede sig noget sejt - håber at det jeg har bikset sammen er sejt nok. Som I kan se har jeg fået hjælp af Mario (tak til Amazon) for at opnå det seje. Bukserne er nickers (sort chinz og røde bomulds detaljer) fra Ottobredesign og magen til dem jeg har syet til Philip. Hættevesten er også ottobredesign (Isoli og rød rib):
Og så lige gaven pakket ind i en papkasse fra hakkede tomaer i Rema, hvidt silkepapir, celofan og blåt bånd:
Glæder mig allerede til at glæde en anden kreativ kvinde når jule-legen starter.

20. jun. 2013

Fyld mangles

En gulv-pude har set dagens lys. Det er et fantastisk print med ænder kombineret med sort denim. Ligenu er den meget flad eftersom jeg ikke har noget fyld hjemme, så jeg må have den med i byen, så jeg ikke får købt for lidt:
Den skal selvfølgelig bo i Baljebo, hvor ænderne passer perfekt ind. Printet er (hvis nogen skulle være i tvivl) fra Timeless Treasures... de laver virkelig de skønneste print.


19. jun. 2013

Yvonne?

Jeg faldt over det her stof i vinters da jeg gik og sukkede efter forår - men jeg har først nu fået det bygget om til en kjole. Og nu er jeg sørme ikke tilfreds.... Det er et Burda mønster og sidder sådan set ok, men jeg tror at den er for Yvonnet til mig. Jeg er ikke sikker på at den nogensinde kommer på, men et billede af den skal I ikke snydes for:

18. jun. 2013

Knofedt

Det her er altså ikke en reklame - mere et brokke indlæg! Hvad pokker bilder sådan en rengøringsmiddel-producent sig ind? At ødelægge en af de bedste praktical jokes i hele spejderhistorien! I generationer har spejderledere sendt børn op til materiale depoter for at spørge efter knofedt (og røg-vendere, stakitfrø fedtfælde-rens osv - men det er nogle helt andre historier...) og gået og grinet af de små spejdere som blev udsat for denne joke. Og materiale depot bestyrere har "opfundet" knofedt for at lave fis med spejderlederne... Hvorfor skal denne joke dog ødelægges. Skam jer. Og for jer som ikke er/har været spejdere - det kan godt være at jeg har tabt jer fuldstendigt med dette indlæg, men jeg VED at der må sidder mange rundt omkring og tænker det samme som mig - men de har nok også spillet en af rollerne i joken selv......

17. jun. 2013

Affodring

Hvad stiller man op på en mandag aften med haven fuld af sultne unger? Tager de svenske runde brød ud af fryseren og stiller toppings frem - ungerne bygger deres egne pizzaer og efter 10 minutter i ovnen er der mad. Kan I se ansigterne som nogle af ungerne lavede?
Hele 4 plader med minipizzaer blev det til.

Set på gaden I Maastrict

På vej tilbage til hotellet efter aftensmaden på et smukt gammelt centralt torv stod en kontrast til de smukke bygninger som fik mig til at smile:
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...