12. apr. 2015

Søndags sysler: Jord-fitness

Altså det her er snyd! Billederne er taget i påsken men indholdet passer meget godt på denne søndag - og de fleste andre fridage i øjeblikket :-)
Jord-fitness! Back to nature! Det er HIPT! Ny-nordisk-fitness! Og uden krav om at man skal lugte til andres menneskers sved - bare frisk luft og fuglesang.
43 trillebør fulde er mit max på en dag. Skovle-køre-læsse af-fordele-tromle.
Når man bliver træt af det så kan man kæmpe med at flytte store sten. Sten-fitness! Det er sgu også hipt! Jeg har vablerne til at bevise at det virker!


10. apr. 2015

Me-Made-May

I år har jeg besluttet at der skal mere fokus på at jeg får syet noget til mig selv - og for at styrke den beslutning, vælger jeg at deltage i Me-Made-May.
Man skal udfylde en "kontrakt" med ens ambitioner for måneden, og jeg har nok valgt den mest almindelige af alle - nemlig at bære mindst 1 stykke hjemmelavet/hjemmesyet HVER DAG I HELE MAJ! Det vil ikke være nye ting, men helt sikkert ting jeg selv har lavet på et eller andet tidspunkt.
Hop over til So, Zo...What do you know? hvis du også vil lege med.
 'I, Julie Theander, www.kreakrumspring.dk, sign up as a participant of Me-Made-May '15. I endeavour to wear aleast one self-stitched or refashioned garment each day for the duration of May 2015'

8. apr. 2015

Et par af de hurtige

Små bitte rester fra Robins t-shirt. De øvrige rester er også klippet op, men endnu ikke syet. Underbukser i størrelse 104 til Olivia. Mønsteret er fra et ældre Ottobre. Jeg synes det er vildt sjove!

7. apr. 2015

Fødselsdags gaver

Jeg har haft fødselsdag i påsken. Jeg blev lyv-og-tyve år gammel! Og fik totalt fede gaver! Se bare her!
2 nye sy sakse, 1 pen som forsvinder, en ny opsprætter (den får jeg naturligvis aldrig brug for....) og noget som jeg virkelig har manglet: 1 pincet med lys i til at tråde overlockeren med!
Nye nåle - det kan man jo altid bruge! Især den ene pakke er jeg spændt på: De er med 2 huller, dvs at man kan tråde 2 tråde igennem samtidig! Det skal jeg i al fald bruge til pyntesømme på bukser til Philip!
Den blå plastik ring er til spoler....jeg har et problem med undertråd...selvom jeg har små fine æsker, så karter de rundt og der hænger lange tråde ud af æskerne...nu kan jeg så prøve den her fancy ring.
Den her sybog stod på ønskesedlen.....
Philip havde snuppet quilling grejet og lavet et skilt! Rigtigt fint! Koen er en jeg ikke kunne stå for på et loppemarked for et par år siden...
 Nye lilla total lækre filt hjemmesko!
Ingen fødselsdag uden LEGO! De her fugle har jeg kigget på siden de blev lanceret - og nu fik jeg dem! De var sjove og hurtige at bygge. Den blå står på badeværelset i Baljebo, rødkælken i køkkenvinduet her hjemme og kolibrien har fået lov til at flytte ind på Philips værelse.
....og så fik jeg også et enkelt chokolade påskeæg....eller måske lidt mere end 1....men alle beviser er væk!



6. apr. 2015

Påsken i Baljebo

Åååhhh hvor har det været en god påske! Vi startede jo med regn og mudder men sluttede med højt solskin! Begge dele har uforståeligt nok sin charme når man er de lykkelige ejere af 1000 kvm mudder....
Manden med gravemaskinen mener stadig at grunden er lidt for blød, så vi venter...og imellem tiden har vi så haft tid til at se venner og familie - SKØNT og alt for sjældent.
Vi har også gravet en masse, lagt fliser, flyttet den varme balje...og...og...og...det føles virkelig som om at ferien har været nærmest 1 måned lang, på den fede måde.
Her er udsigten fra køkkenvinduet - altså om foråret, for senere rykker den sig jo mod vest.
Olivia legede "Modig" med en rød klovne-paryk og var overbevist om at hun lignede prinsessen fra filmen som hun rendte rundt i mudder og flyverdragt:
Olivia fik også stiftet bekendtskab med regnorme....de var sjove og lidt farlige:
Vi havde taget Philips stjernekikkert med i Baljebo og brugte 2 stjerneklare aftner på den. Det her er Jupiter:
Der lykkedes at finde lidt udsprungne grene i egen og naboens have, så de små påskeæg og de fine sommerfugle (junior--set fra Panduro) som Olivia lavede med mormor kunne komme på grene. Den står forresten på mit ødelagte avestykke, som nu er skilt ad og svigerfar har bortført bordpladen for at forsøge at reperare hjørnerne:
Ungerne legede med jord og mudder - og jeg opdagede hvor vigtigt det er med vaskemaskine og støvsuger....Når det er vådt har vi kæmpe mudderpøl og når det er tørt en kæmpe sandkasse:
Vi finder flere og flere ting frem fra lagerteltet og nu dukkede "stafeliet" op - Olivia tegnede og tegnede og tegnede.
Vi spiste påskefrokost med venner og lidt familie - Jonah havde meldt sig til køkken-tjansen mens vi andre kæmpede med mudder, grus, fliser og lidt beskæring:
Philip og Nikolai gik til den med spil på hemsen, Maja (vennernes "lille elefant på næsten 1 år) hyggede, vi var ved fjorden (og Philip, den skøre unge, var i...), Caroline invaderede det ene lille skrvebord med lidt quilling.
...og sidst men slet slet slet ikke mindst blev baljen flyttet til sin endelige postition. Det er så også kun 3. gang vi flytter på den og det er altså lidt af et arbejde hver gang!
Rengjort, nyt vand og opvarmet = vi kunne nyde 2 aftener med dejlig varme. Slet ikke en dårlig afslutning på Påskeferien.


5. apr. 2015

Søndags sysler

Fedt farver (fundet billigt i Bilka) og silikone isterningbakker + en 125 grader varm ovn = sjove farvekridt aka farve-lego.... Ungerne (og faktisk også os voksne) syntes det var det sjoveste krea længe!
Formene har jeg haft liggende i flere år - købt på lego.com. De kan ind i mellem findes i Lego-Store på Strøget.


4. apr. 2015

Reste undertøj

Jeg har klippet en kjole til mig selv....men ikke syet den endnu. Af resterne klippede jeg en undertrøje og et par underbukser til Olivia (størrelse 104). Begge er gamle Ottobre mønstre.
Som så ofte før syr jeg reste-projekterne først...de er små og hurtige at sy... og blive ofte så fine!
Jerseyen er fundet hos stofdepotet.

3. apr. 2015

Den FØRSTE herre t-shirt

SÅ lykkedes det. Jeg har syet noget til min mand! Noget han rent faktisk er glad for og vil gå med!
Jeg slagtede jo en gammel yndlings t-shirt for at tegne et mønster og nu er der en "kopi" med fugle og fugle og flere fugle fra en af yndlings animations filmene...
Den er sort på ryg og ærmer efter ønske.
Den er sej!
Fugle købt hos Stofdepotet og den sorte GOTS hos Stofstedet.

2. apr. 2015

Reste leggins og underbukser

Resterne fra min prikede sorte forårs-kjole er nu blevet brugt op - helt op! Der kunne trylles et par leggins og et par underbukser til Olivia ud af stumperne.
Størrelse 104.
Skønt at bruge et stykke stof helt op og dermed ikke lægge noget tilbage i skabet.

1. apr. 2015

Det blå evigheds projekt

Det er færdigt! Tæppet jeg startede på for...laaaaang tid siden. Tæppet hvis tilhørende pude blev færdig for laaaaaang tid siden. Det måler 2 meter gange 130 cm. Der er den lækreste fluffede fleece (stof2000) på bagsiden og kanten er bredt turkis kantebånd.
Det har ligget så længe fordi jeg stadig hader at kvilte....og fordi kantebånd stadig ikke hidser mig op...Men når det nu er færdigt, så er det jo stjerne-lækkert!
Limet sammen - fylder hele gulvet i køkkenet
Så stort at sidde med - bøvlet at kvilte noget som er så stort
Færdigt! Fedt!
Stof sammensætning
Lidt af den lækre bagside
Kæmpe stort tæppe

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...