11. maj 2014

Søndags Sysler

I dag blev det min tur til at få et skab (i soveværelset)! Det er samme slags skab som Philips. Det rummer nu ALT mit strækstof - velour, frotte, jersey, isoli, interlock. De 2 kasser ovenpå skabet rummer voksdug/tekstil voksdug og "prinsessekjole-stoffer/tyl. De blå, røde og gule kasser rummer de små bidder som er umulige at lægge ordentligt sammen.
Kan I se at der er god plads? Så kan jeg jo godt købe mere stof....eller noget....ej, altså må hellere lade være.
Hvor resten af mit stof er? Tjaaaa, bomuld med print ligger i skabet i gangen som også rummer håndklæder og sengetøj = ca et halv skab med stof. Og så er der de 2 store bedrollere under sengen med fleece...og de 5 kasser ovenpå skabet i gangen med denim, kraftige stoffer som twill og ½panama, foerstoffer, lagenlærred og fyld (pladevat osv)....og de 2 klodskasser med rib på reolen på Olivias værelse og de 2 andre klodskasser med stribet jersey - HOV! Det er jo strækstof...nårrrh, pyt de står fint, hvor de står......Tænk hvis man kunne have det hele samlet istedet for "drysset" ud i hele huset.....

10. maj 2014

Klar til melodigranprix


Ugen har både budt på en begravelse og et bryllup, så overskudet til hjemmebag var der ikke. Vi kommer derfor til at feste med de festligste småkager Philip kunne finde i Føtex....

9. maj 2014

Frugtpose med maskiner

Noah blev sååååå glad for sin lille orange mulepose at der også måtte en frugtpose til. FEDT at en dreng på 3 år kan blive så glad for en minimuler....
Frugtposen kom til at matche eftersom jeg havde lidt mere af stoffet med maskiner. Bagsiden er orange lagenlærred - orange fordi det er Noahs yndlings farve. Modellen er blot en simpel drawstring-bag:

8. maj 2014

Kæmpe mulepose til Olivia

Synes du at du har set den før? Det har du måske også...NÆSTEN. Olivias pose ligner nemlig min egen ret meget. Det er en twill fra Stof2000 (med lidt stræk) og foeret er lyserød (eller måske hedder farven gammelrosa?) regntøjsstof som jeg engang har købt en billig rest af. Hun er helt vild med den - men den er kæmpestor, så hun kan ikke rigtigt selv bære den. Den skal bruges til svømmetøj, tøj på ferien, indkøb, børnehavetøj osv. Men egentlig syede jeg den bare fordi hun var meget glad for min og gerne ville have en selv....

7. maj 2014

Mini-mulepose

Endnu en mini-mulepose til endnu en Noah. Han er vild med orange og store maskiner, så designet lå meget hurtigt helt fast. Det er en blød lækker pang-orange twill og printet bomuld med maskiner. Valgte at applikere med blå....bare fordi... Håber at Noah bliver glad og får slebt rundt på en masse af sine legetøjs biler:





6. maj 2014

Maling pynter

Olivia har en skammel (IKEA) på sit værelse. Så kan hun nemlig nå de kasser med legetøj som står lidt højere oppe. Den var efterhånden blevet lidt grim - med malerpletter osv. Så den trængte til en omgang.
Jeg havde maling stående fra Hukit stolene, så skamlen blev skilt ad og fik et par omgange. Den lilla dækker ikke særligt godt - den blå meget bedre. Skamlen er blevet et hit igen:

5. maj 2014

Shorts

Endnu en stump af frø-jerseyen (stofsalg.dk i Ballerup) er blevet brugt - denne gang til shorts til Olivia. Mønsteret er OttobreDesign 3/2012 model 5 og som jeg skrev forleden går mønsteret kun til 92, men det er let at tegne det større. De her er størrelse 98.
Glæder mig til Olivia forhåbentlig skal rende rundt i dem i sommerferien.

4. maj 2014

Søndags Sysler

I dag er der blevet samlet et klædeskab fra IKEA til Philip. Det er kun i ½ dybde, så han bedre kan holde orden på hylderne. Vi har ryddet godt og grundigt ud i hans tøj og pakket en hel sæk til genbrug. Den øverste hylde i hans skab er min - han kan alligevel ikke nå den, så alle de kedelige papirer kan passende stå der:
Kasserne er fra hans hidtidige tøj-system, som var en reol med kasser. Systemet har virket rigtigt godt, men nu er hans bukser simpelhen for store til at ligge i en kasse. Nogle af kasserne er flyttet ind i det nye skab - for at hjælde med at holde orden og fordi han ikke har skuffer til små-tingene. Vi har brugt papir-tape og tush til at markere, hvor der skal ligge hvad. Spændende hvor længe der går før den fine orden er sat over styr....

2. maj 2014

De vigtige streger

Vi sidder ved spisebordet med god rødvin og en stak tegninger... Retter til, drømmer videre, retter lidt mere. Det er første hold tegninger af det måske kommende Baljebo 2nd edition.... Første hold tegninger var en del fra drømmen, men mon ikke vi når i mål efter et par omgange til?
Ligenu på tegnings-stadiet kan alt jo lade sig gøre (altså så vi stadig følger bygningsrelementet og lokalplanen) - det bliver nok noget lidt andet når vi hiver økonomi og priser ind i spillet...

Min maj udfordring

Sommeren nærmer sig og jeg har lyst til at sy shorts til Olivia!  Derfor bliver månedens mønster udfordring en ny shorts model. Det bliver de her fra Ottobre:

Det er sååååå typisk - jeg har haft bladet liggende i flere år, men ikke syet dem og når jeg så får lyst til at sy dem, så skal jeg bruge dem i en størrelse større end mønsteret kommer i! Vil sy dem i 98 og mønsteret går op til 92....men jeg tænker at de er ganske simple at tegne større, så sæt igang!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...