30. maj 2020

Isoli bukser

Et par dejligt varme bukser til Olivia. De er lidt smarte med den sjove lomme. De er fra en af de norske sybøger og hedder Ziplock pants. De er lidt for brede og/eller baggy til Olivia, men hun er også en smal model. De vagte stor lykke med al deres bling. Der er rigtig elastik indeni reb-linningen, for min erfaring er at rib i Olivias bukser ret hurtigt bliver slapt.

28. maj 2020

Sommer med sommer på kjolen

Det her stof...altså jeg købte det til mig selv, men så voksede jeg alligevel på en måde fra det...så det har ligget i skabet i et par år.
Nu er der kun en stump tilbage, resten er brugt til denne kjole til Olivia. Størrelse 140. MEGET FIN kjole hvis man spørger Olivia.
Det er igen Jubel-kjolen fra en af de norske sybøger. Men uden den dobbelte/foerede overdel og rib-kanter istedet for i ærmer og hals.

26. maj 2020

Trusse-tirsdag

Harry Potter på numsen.....

Mønster: Minikrea
Størrelse: 134
Stof: Albastuff
Elastik: Stofdepotet

24. maj 2020

Harry Potter kjole

Stoffet med Harry Potter har ligget i mere end 1 år i skabet. Og Olivia har gået og sukket efter en kjole....men nu er den lavet og hun er glad. Stoffet er fra Albastuff. Kanterne er sort foldeelastik.
Størrelsen ca 140.

23. maj 2020

Et hus skifter farve

Det er over et år siden vi fik skiftet de 80'er fesne grå vinduer til de her lækre nye banditter i lysse-sort :-) Jeg må ikke kalde dem lyssesort for Philip....han mener ikke at sort har nuancer....farven hedder også rigtigt antracitgrå... men lyssesort er sjovere....
NU er vi begyndt det ret store arbejde med at male! Malingen er helt samme farvekode som vinduerne. Det bliver en hel del mere markant og står så fint til de hårdtbrændte mursten.
Vi er ca halvvejs - og har brugt næsten 20 L maling...
To af fire langsider er malet og alle 4 gavle er halvvejs - nu skal stilladset bygges om for at vi kan male resten.
Det bliver gåååååådt. Men det er mega hårdt - op og ned af stiger og stilladset. Strække sig for liiiiige at nå et hjørne osv.

21. maj 2020

Sommer kjole

Jeg har syet en ny model. Jubel-kjolen fra en af de norske sybøger. Den er så fin! Og let at sy.
Jeg har ikke lavet overdelen foeret som de foreslår i bogen men istedet sat rib i ærmer og hals. Det rimer ikke på sommerkjole for mig med en foeret = dobbelt lag stof sommerkjole. Den er i størrelse 116 og til nogle venners datter. Der går ret meget stof til - skørtet er hel sol aka princesse skørt aka snurre-rundt skørt.

19. maj 2020

Trusse-tirsdag

Endnu et minikrea par med ben til Olivia - så er der ikke mere af det nuttede katte-stof på hylden. Elastik fra Stofdepotet.

16. maj 2020

Hunde-snusemåtte

Efter ideer på Pinterrest.... en måtte til i bunden af en håndvask (anede ikke at sådan nogen fandtes) købt på amazon i UK (fordi jeg ikke orkede at rende rundt i butikker i de her tider og ikke aner hvad man skal søge på hvis man skal finde en på dansk....) og ca 4 meter fleece fra skabet.
Arbejdet tog 3 timer....klippe strimler, klippe strimlerne kortere, binde på måtten.
MEN Gimli ELSKER den. Det er såååå sjovt at søge efter godbidder i den.

14. maj 2020

Drenge t-shirt

Endnu en t-shirt til en dreng der snart bliver 6 år. Størrelse 122. Forstykket er købt hos stofstedet for flere år siden, skønt endelig at bruge det.
Er det en stil der hitter hos 6-årige? Jeg aner det ikke, men håber...

12. maj 2020

Trusse-tirsdag

To par lækre trusser i en rest viskose-jersey. I størrelse 42 = til mig selv :-) De er såååå rare at have på.
Mønsteret er hjemmetegnet efter et gammelt yndlings par. Jeg putter ikke elastik i benene på mine egne trusser - bryder mig ikke om det. En simpel oplægning med en bred zigzag syntes jeg er mere behageligt.

10. maj 2020

Cars t-shirt

En lille stump cars der har ligget i årevis i skabet er nu kombineret med lidt andet lækkert og blevet til en t-shirt i størrelse 122. Til en dreng der snart bliver 6 år. Håber at han kan lide den...jeg har ikke længere fingeren på pulsen i forhold til hvad der hitter for 6-årige drenge...
MEN jeg synes den er fed!

8. maj 2020

Sportstøj

Der dukkede en stump stof op i skabet...en stump jeg havde glemt. Den har faktisk kun været brugt til boxershorts til Robin tidligere, så der var en del tilbage. Det er sådan en virkelig levende halv-syntetisk jersey. Fint til sportstøj.
Jeg måtte sætte bagstykket på t-shirten sammen af to bidder, men ellers passede det lige. Det er godkendt :-)

6. maj 2020

Strop undertrøje

En undertrøje/strop-top der matcher underbukserne fra igår. Mønsteret er minikrea og jeg har ikke tilpasset noget.
Elastikken er den lækre folde-elastik med "tunger".

5. maj 2020

Trusse-tirsdag

Mønster: Minikreas underbukser med ben
Størrelse. 134
Stof: Bomuldsjersey fra skabet
Den lækre folde-elsatik med "tunger" i toppen.

2. maj 2020

Sommerkjole

Nøj det her stof har jeg haft liggende længe. Det er en jersey der kun strækker på den ene led...Nu er ca halvdelen af det blevet til en sommerkjole i størrelse 116 til kusine Clara. Igen er kanterne PINK folde-elastik.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...