27. feb. 2018

Alle tegnbuens farver

DET ER FÆRDIGT!!!!! Mit regnbuetæppe som jeg kastede mig over i januar efter vores Dronning opfordrede os til at lave noget unyttigt og gerne med farver....
Det er nok ikke decideret unyttigt....det er sååååå godt i sofaen! Men Patchwork i sig selv er faktisk ret unyttigt: Man tager noget stof og klipper det i stykker for at sy det sammen igen :-)
Er du klar til billedspam?

26. feb. 2018

Mandags Muler

Marvin kommer snart til verden. Han er min Fys's kommende søn. Han er også lillebror så jeg har klippet en magentil til storebror.
Posen er klippet 30*30 cm og hankene 23*6 cm.
Yderstoffet er en lyseblå halvpanama og foeret er en printet bomuld med småbitte badeænder.

25. feb. 2018

Søndags Sysler

I dag har jeg klippet i noget helt "tovligt" stof. Det strækker på alle leder og kanter, er ekstremt levende og vil på ingen måde blive liggende på bordet....Kjolen blev dog klippet - håber godt nok den bliver rar at have på ovenpå det bøvl!
Olivia har perlet bogstaver - og har helt styr på vokaler og konsonanter i røde og blå farver. Philip er flyttet ind i sofaen i LEGO-rummet med puder, tæpper, Cromebook og Minecraft-film. Robin? Han sidder i et fly på vej til USA....

14. feb. 2018

Mønster på Nemo

Flere har spugt efter mønsteret på Olivias Nemo. Det er hjemmetegnet men heldigvis på ternet mønsterpapir, så det er muligt at efterligne hvis nogen har lyst til det. Højden er bestemt af længden fra gulv til Olivias nakke. Bredden er bestemt af det bredeste sted på hendes krop incl flyverdragt...
Men Philip kan også passe dragten så den størrelse der er tegnet her passer nok ca fra 6-12 år.
Det er et halvt forstykke (som også er bagstykke) og en halv hætte.

11. feb. 2018

Søndags sysler

Olivia perler. Philip læser (Heksejagerens lærling nr 2). Robin har bygget nye borde til mine maskiner (der er pludselig kommet 2 maskiner mere...) og jeg kanter regnbue-tæppet.

10. feb. 2018

Bagsiden af regnbuen

ENDELIG! Jeg har ledt og ledt efter stof til bagsiden af mit regnbuetæppe og endelig har jeg fundet det helt rigtige. Jeg har besøgt alle de stofbutikker som jeg kunne komme på både IRL og online men intet var rigtigt før jeg fandt denne her bamsede vamsede chenile-agtige fleece i kirsebær-pink/lilla!
Så gik jagten på det helt rigtige kantebånd....lilla - nej...pink-nej...blå-nej....regnbuefarvet - JA!!! Så hermed bagside hentet hjem fra tyskland og kantebånd hentet hjem fra england.....
Sikke besværligt det er at ville være tro mod konceptet "mest muligt farve". NU skal der kviltes!

9. feb. 2018

Fastelavn: Nemo

Olivia ville være Nemo til fastelavn - vi vaklede mellem at lave en klassisk Nemo og en GULD Nemo, men endte med den klassiske.
Let at lave og passer også udenpå flyverdragt! Faktisk kan Philip også passe den, så der er mange år og meget leg i den dragt.
Olivia fik prisen som "mest kreative dragt" i indsklolingen på hendes skole. SUCCES og en meget stolt pige.
Vi glæder os til søndag og fastelavn med spejderne.

Knagerække med mange knager

Vi har boet i vores hus siden april.....og først nu blev der hængt knager op i begge entreer.... Nøj hvor var det rart! Endelig er bunkerne af jakker, regntøj og spejderuniformer væk fra gulvet!
Vi har bygget knagerækkerne selv. Der er brugt indfatnings-lister, sort maling og en masse møbel-greb.
Det var en familie-indsats at få dem bygget. Jeg tegnede og forklarede (det var let eftersom vi for flere år siden byggede en i samme stil til Baljebo), Robin og Philip købte lister, savede og bankede, jeg malede, Philip boerede huller og satte greb på (og bestemte hvilke farver der skulle sidde hvor) og Robin skar de af grebene som var for lange til.
Vi har bygget 2. En til "Philips entre" og en til "Bryggers entreen". Den i Philip entre er holdt i sort, hvid og klare greb mens den i bryggers entreen også har pink, grønne og lilla greb.

8. feb. 2018

Opbevaring af rollespilsvåben

Philip går til rollespil og samlingen af tøj og især våben vokser og vokser. Tidligere har det stået opbevaret i en papirkurv, men det duer ikke længere. Nogle af våbene er simpelhen for store. Især den store Daner-økse.
Løsningen blev at alle de fine våben nu hænger og pynter i den entre som er "Philips" - altså den som ligger lige op til hans værelse.
Pladerne og krogene er fra Harald Nyborg til den nette sum af 500 kr. Det dækker to sæt af to plader. Det er da ret billigt for så fed en opbevaringsløsning.

7. feb. 2018

Fastelavn: En Pirat-kjole

Går pirater i jersey-kjoler? Denne her pirat gør! Det er mit Moster Lotte Basis-mønster som jeg har leget med. Stoffet er en bomuldsjersey (grøn) og en viskosejersey (lilla) fra stofogstil. Det vævede bånd lå i kasserne.
Philip var med ude for at købe stof til dragten og mente bestemt at det overhovedet ikke duede til en pirat...men da kjolen kom på sammen med kappen og tilbehøret så gav han sig....
Kappen beskrev jeg igår.
Tilbehøret er en købt hat, lidt købte smykker, en hånddukke-papegøje fra spejdernes loppemarked og to tørklæder. Det ene er blot en strimmel jersey og skal bindes om hovedet inde under hatten. Det andet er den smukkeste silke som har ligget i skabet meget længe - tænker at det bliver bundet om livet.

6. feb. 2018

Fastelavn: En kappe

Jeg har besluttet at i år er året hvor jeg skal være PIRAT til fastelavn...jeg bliver 40 år lige om lidt og har ALDRIG været pirat....det holder jo ikke!
Jeg er startet med kappen. Det er en relativt tynd møbel-velour fra Stofogstil samt lidt hør-farvet kantebånd. Mønsteret er freestylet og så simpelt som overhovedet mulig.
Tænker at den kan bruges til mange ting/roller og vil være god at have i vores udklædnings-skab.

5. feb. 2018

Mandags Muler

Denne her mulepose har taget sådan liiiiiidt længere tid end jeg normalt bruger på en muler..... Den er en gave til en veninde fra gymnasiet - vi er af den årgang som runder et skarpt hjørne i år.....
Hun går meget op i øko og genbrug og der stod "ting fra genbrug" på hendes ønskeseddel. DERFOR får hun stumper at 3 par udslidte cowboybukser og et par gamle pyjamas bukser....
Det tager en del længere tid at "redde" stof end bare at klippe af en helt ny meter helt dejligt glat og nyt stof - men det er SJOVT!
Jeg har længe gerne villet arbejde i genbrugs denim igen (har ikke gjort det siden jeg syede betræk til sofaen i sommerhuset) og nu havde jeg den perfekte anledning. Synes den er blevet TOP-fed...og overvejer sofapuder i samme stil....

4. feb. 2018

Søndags sysler

Olivia hygger sig med tuscher, træhjerter, glimmertape og lim.....

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...