30. jan. 2014

Skilte

Uden symaskine må jeg finde på noget andet at lave. Og eftersom vi stadig er i gang med opdateringen af Olivias værelse, så er det blevet til nye skilte til skuffer og kasser:

29. jan. 2014

Piv, piv, piv...

Så opereres der...

Piv, piv....nøj hvor jeg håber at Robin kan fixe den, så jeg ikke skal aflevere den til rep. og vente på at få den tilbage....

KRISE!

Total krise i det lille hjem! Min symaskine er gået i stykker! SHIT! Robin og jeg har pillet lidt ved den og er blevet enige om at det er et ophæg til den lille servo motor som sidder umiddelbart over nålen som er knækket.... Det tror jeg ikke lige at jeg have overvejet kunne ske for min maskine... Håber virkelig at jeg kan få den fikset HURTIGT. Jeg skal jo bruge den her i februar til både "Til-mig-selv" måneden og til fastelavnsdragterne. Ej altså.... SGU!

28. jan. 2014

Det havde jeg ikke lige forestillet mig....

Faconsyet lagen? Det er lige så top-kedeligt at sy som det lyder. Jeg have aldrig forestillet mig at jeg ville kaste mig over faconsyede lagener - og 2 af dem! Vores gæsteseng skal opgraderes fordi den bor på Olivias lillebitte værelse - og eftersom hun skal ud af træmmesengen, så skal hun over i den kæmpe store seng....jeg har planer om et par formindskere, så det skal nok gå. Og hvorfor smider vi så ikke bare sengen ud? Jooooo, det meste af familien bor i Jylland og overnatter derfor altid nogle dage når de kommer på besøg. Og det er HYGGELIGT! Ligeså hyggeligt er det at have venner på besøg til god rødvin og ditto wiskey - og så kan de ikke køre hjem midt om natten, så de overnatter også. Og det er også HYGGELIGT! MEN jeg hader overnattende gæster i min stue. Jeg vil kunne stå op uden at være bange for at vække nogen. Derfor bliver sengen!
Problemet med sengen (ud over at den FYLDER) er at den har håbløse mål. Robin købte den da han boede alene i lejligheden i Lyngby...den måler 120 cm * 220 cm..... Det er altså bare helt umuligt at købe lagener i de mål til rimelige penge - derfor måtte jeg sy selv!
Jeg fandt nogle KÆMPE dobbeltlagner i IKEA og har så klippet og syet dem til - med elastik i hjørnerne og hele molevitten. Det pynter og nu synes jeg godt den kan stå på et tøse-værelse:
I skal nok få lov til at se mere af hendes værelse, når det er færdigt.

27. jan. 2014

Appelsin-kage

Saftig, sød og blød...Appelsin kage med hele 7 appelsiner i (og 250 g chokolade...):
Glimrende måde at sparke arbejdsugen igang på! Opskrift....

Pres appelsinerne. Stil saften tilside.
Bland frugtkøddet med fint hakked skral fra alle ØKO appelsinerne (KUN det orange) og en sjat af juicen. Kog det et par minutter til en appelsinpasta.

Pisk 4 æg med 4 dl sukker.
Tilsæt den afkølede appelsinpasta.
Rør 1 dl rapsolie i sammen med 1 dl juice.
Vend 2 tsk bagepuler og 4 dl mel i.
Vend 250 g finthakket chokolade i.

Bag i en form med bagepapir ved 200 grader i ca 30 minutter til der ikke sidder noget dej på den pind du stikker ind i kagen.

Mens kagen er i ovnen hælder du resten af juicen i en gryde sammen med 1 dl sukker og koger det i et par minutter. Lige når kagen kommer ud af ovnen hældes saften ud over - den skal nemlig suge ind i den varme kage.

Køl kagen helt ned (stue temperatur er fint) og spis!

26. jan. 2014

Søndags sysler

Dagen i dag er blandt andet gået med afslapning, power-leg med ungerne (det som også kaldes kvalitets tid) og bagning. Appelsin kage til arbejdet, kanelsnegle efter Philips ønske, boller og pølsehorn. Det har taget en del tid i dag men tiden kommer tilbage i løbet af ugen, når der kan smides hjemmebagte sager på bordet:





22. jan. 2014

Action pics

Her er lige et par skud af nogle af de seneste ting jeg har fået syet. Først Philip i det seje set med hættevest og matchende bukser.
Og Olivia i et par temmelig store ballon-bukser (tror lige de bliver lagt i skabet i et halvt års tid) og en elefant t-shirt:

21. jan. 2014

Til mig selv! Måneden

Det er såååå dejligt at der er nogle som vil være med til at forsøge at gøre februar til måneden hvor vi får lavet noget kreativt til os selv! Vi fortjener det jo! Vi skal også forkæles med noget lækkert hjemmegjort!
Der er heldigvis nogle skønne bloggere som vil være med - så tror jeg også det bliver lettere for mig at få lavet noget til mig selv. Nu er der jo nogen at dele udfordringen med:

Mie aka Skrubbemors sysler har lovet strik til hende selv (og har allerede smidt en lækker Eng på bordet).

Anne aka Fru Flittig er også klar - og hun har før vist både kjoler og nederdele som jeg har savlet over....

Micha aka Snoretoppen overvejer at kaste sig ud i forsøg på bluser til sig selv - det synes jeg er spændende, for jeg har godt nok ikke syet mange af dem....Og så har jeg længe været imponeret over hendes sjaler og uglevanter.

Anette aka Fru Pielers hjørne af verden er en ny blog - men der er allerede et "Til mig selv" indlæg, nemlig en vente-nederdel af eget design. Sejt!

Gitte aka Gittes nørklerier - hold da op! Jeg er vild med den her taske - hvis jeg var dygtigere med garn, så stod den på min februar-to do-liste! Og så er Gitte en af dem som har syet en Rocker - det gad jeg også godt....

Kathrine aka Syslefeen er en blog med sindsygt meget lækkert strik - og eftersom der er STORE børn i  familien er der også meget i de store størrelser. Da jeg surfede bloggen tynd forelskede jeg mig i den her kjole - wow et flot print!

Gudrun aka By GJ er en blog hvor jeg længe har savlet over garn i alle slags. Men især doily-begrebet har jeg lært at kende her - og Zpagettigarn opdagede jeg også hos Gudrun.

Sandra aka Summen af liv har syet en helt fantastisk fin retro havfrue som er højaktuel her op til fastelavn .

Anja aka By Spangen har nævnt nogle planer om en syet sweater - den er jeg meget spændt på!

Eg aka Strik og slap af er selvfølgelig en strikkeblog - men der er også massere af syede ting. Alligevel er det noget strikket som min hjerne har bidt sig fast i - nogle fantastisk ugle-sweatre!

Anna aka LaRaLiL har lovet kjoler til sig selv - og det kan man jo kun glæde sig til når man har set nogle af Annas tidligere kjoler. Til-mig-selv-måneden passer også til Annas overordnede udfordring med at sy en kjole hver måned i 2014 - ambitiøst. Jeg pønser på at skulle brruge et nyt mønster hver måned, men ikke udelukkende kjoler, det er nemlig for ambitiøst til mig. Så respekt!

Camilla aka Bullernuller har gang i et seriøst strikkeprojekt med nyt strik hver måned i 2014 - som altid er jeg vældigt imponeret over det der strik...og oveni det har hun planer om både kjoler og bukser til sig selv!

Christina aka Carla og krudtuglen er min med-sammensvorne i vores udfordring med at afprøve nye mønstre i hele 2014. Jeg er virkelig taknemlig for at vi kan holde hinanden "til ilden". Og så har Christina også lige smidt en kjole på bloggen, som jeg sagtens kunne se mig selv i.

Jeg GLÆDER mig til at se hvad I får lavet til jer selv! Er der andre der vil være med?

20. jan. 2014

Udfordrer mig selv

Jeg har brug for et spark i røven for at udvide min komfort-zone - bare lidt. Jeg tænker på mønster-komfort-zonen. Den overvejende tendens er nemlig at jeg bruger de samme mønstre igen og igen og igen og igen og....
Og hvorfor egentlig det? Jo - jeg hader at tegne mønstre af og de som er tegnet af, afprøvet og godkendt...tja det er jo en "sikker hest". Men MÅSKE kan man inspireres til at tænke anderledes hvis man tvinger sig selv ud i nye mønstre? Måske man også ligefrem kan lære noget nyt? Måske nye teknikker? Måske bare nye måde at lave noget af det samme på?
Det må i al fald prøves! Derfor udfordrer jeg mig selv til at afprøve MINDST 1 nyt mønster HVER MÅNED i 2014. Januars udfordring var så Louisa aka Olivias fødselsdagskjole. Hvilke mønstre der skal følge ved jeg ikke, men hvis du har nogle yndlings-mønstre vil jeg meget gerne høre om dem!

19. jan. 2014

Balance

Olivia har fået en balance-bom i fødselsdagsgave. Hun ser MEGET Peter Pedal og der er et afsnit hvor Peter går til redskabsgymnastik....og hun har øvet sig i kolbøtter i flere uger. Derfor var det på sin plads at hun fik en balance-bom:
Den er bare skruet sammen af 7 stumper træ vi havde liggende. Philip er VIRKELIG den tolmodige storebror og holder gerne i hånd....50 gange frem og tilbage. Madressen er fra Philips juniorseng som er skilt ad og står i skuret og den bruges også til at bygge huler af og altså til koldbøtter.

18. jan. 2014

Action pics af Louisa fødselsdags-kjolen

Gøjen i sin nye kjole - hun faldt STRAKS for lommerne:
Jeg har lavet den bingo størrelse 3 år efter mønsteret og Olivia er normalt meget alderssvarende i både højde og tykkelse. Jeg synes den passer fint - men til den løse side, hvilket måske giver meget godt mening eftersom det jo er i dag hun bliver 3 år. Måske kan hun faktisk passe den hele det år hun er 3 år.


Fødselsdags-kjolen

Så er det dagen! Dagen hvor Gøjen bliver 3 år! Fantastisk! Her er Louisa-fødselsdags-kjolen:

Sikke et fantastisk mønster! Det er jo Marte fra Compagnie M som har lavet det. Det kan anbefales! Jeg valgte at sy den i mit højt-elskede girafstof som bare er såååå fint i farverne kombineret med en lækker mørk pink/lilla babyfløjl og foer i coral chinz.

Jeg valgte en udgave/variant af mønsteret hvor det kun er forstykket og de indsatte paneler i siden som er i babyfløjl - resten også hele ryggen er giraffer. Og hvor er det FEDT at man kan give den fuld gas med tittekanter på den her kjole:
De eneste ændring jeg har lavet til mønsteret er at jeg har tilføjet tittekant i halsen og sat en synlig neon gul lynlås HELE vejen ned i ryggen - mønsteret er lavet med usynlig lynlås, men jeg havde sådan lyst til det her ekstra neon pift.

17. jan. 2014

3-taller og romkugler

Olivia bliver 3 år i morgen. Traditionen tro har vi bagt tal - i år naturligvis 3-taller. Det er blot en mørdej på smør som er blevet tilsat en ordentlig omgang vanille. Let og lækkert. Alle 3-tallerne kommer med i børnehaven til uddeling blandt børnene (hun begyndte forresten i børnehave her i januar, men det har været helt smertefrit eftersom det er en integreret institution).

De voksne havde "ønsket sig" hjemmelavede romkugler...Så en ordentlig portion (der er 3 lag i kagedåsen) er havnet på personalestuen:


16. jan. 2014

Louisa - Puslespil

Jeg er forelsket! Forelsket i en kjole! En børnekjole! Eller rettere et mønster.
Jeg opdagede det allerede før jul, men men men men ak og ve. Mønsteret er et af dem man køber som PDF-fil og selv skal printe ud, klippe til og lime sammen....mig som HADER at tegne mønstre af. At skulle tillægge processen med at klippe og lime - det virkede uoverskueligt. MEN nu har jeg gjort det! Føj det var kedeligt. Og f***** om jeg så ikke havde nok stof til foeret i kjolen - så kunne ikke engang klippe den færdig!
 Men nu vil jeg vise jer hvem det er jeg har forelsket mig i.....hun hedder Louisa og er designet af Marte fra Compagnie M.
Billedet er fra Companie M
Groovybaby and mama aka Trine har også vist en rigtigt sød version af kjolen.
Billedet er fra Groovybaby and mama
Men den version som slog benene endegyldigt væk under mig var denne fra Velcome to the Mouse House:
Billedet er fra Velcome to the Mouse House
...og nuuuu tror jeg at I forstår hvorfor jeg er sådan lidt meget smålun på den kjole, ikke? Den har sååååå mange kombinations muligheder - og går helt op til størrelse 10 år. Jeg skal bare lige have fat i noget lilla poblin til foer - så får i min FØRSTE version at se, for jeg forudser at der vil komme mere end en!....og nævnte jeg at den har en KÆMPE lomme? Og knapper? Og lynlås? Og mulighed for rå mængder af tittekanter.....Love at first sight!

EDIT: Hvis du vil have fat i mønsteret, så skal du til Martes nye side: Her Hun flyttede domæne d. 16 januar 2014.

15. jan. 2014

Søger inspiration

Alle de gamle blade har været fremme - jeg vil nemlig gerne udfordre mig selv lidt her i 2014. Vil gerne sy noget andet end de mønstre jeg falder tilbage på gang efter gang. Det kræver så bare at jeg gider tegne mønstre af....det er da bare kedeligt! Men nu ligger der en hel bunke med alle mulige forskellige ting og sager og venter på mig:

14. jan. 2014

Bukser med Køer på

Et par ballonbukser efter minikreas mønster til Olivia i størrelse 98:

13. jan. 2014

T-shirt med elefanter

En T-shirt til Olivia. Stoffet var jeg NØDT TIL at købe eftersom vores venners ufødte baby bliver kaldt lille elefant.... Moren er fra Philiphinerne og synes at danskere og især hendes mand har kæmpe store næser - derfor kalder hun ham for elefanten.... og baby må derfor være lille elefant....
Det er størrelse 98 og jeg gav den enafarvet bærestykke...bare fordi.

12. jan. 2014

Det sidste af det nye

Min 3. bestilling er ankommet - og vasket...nu skal I bare se de vildeste lækkerier. Det hele er fra JNY.se. Det er 3. gang jeg bestiller der og 3. gang er (også) lykkens gang. ELSKER kvaliteten af deres stof. Først striber (af en eller anden årsag køber jeg ALTID striber hos JNY...).
Den nederste er en velour - det er et genkøb! Jeg har allerede syet en del til Olivia i den, og den holder bare i vask og bliver ved med at være piv-lækker. De to andre er jersey - er vild med farve kombinationerne og så er kvaliteten også her helt i top.
2 jersyer og en rib - det er tiltænkt ungernes juletøj 2014. Ved godt at det er et indkøb i god tid, men det kunne lige så godt ryge med, når jeg alligevel skulle betale porto. Sort til Philip og rød til Olivia - tror jeg nok, men planer kan jo nå at ændre sig et par gange inden det bliver jul....
Mere jersey! Skrald på farverne på stjernerne og pige-racerbilerne er jo slet ikke til at stå for. Den lyserøde/pink...hhhhmmmm tror nok at jeg tænker nattøj og den brune med blomster er til en gave (den rammer et stykke ved siden af min stil...).
Endnu mere jersey! Den blå med hvide bevægelig ting er til vennernes drenge. Luftballonerne - tjaaaaa, dem var jeg ganske enkelt NØDT TIL at have (tror det bliver en kjole til Olivia). Desværre er luftballonnerne lidt tyndere i kvaliteten end den "klassiske JNY" men stadig lækker. Den blå med vinterskov er den samme som jeg har haft i gul - den er SINDSYGT lækker, så den måtte jeg bare have mere af og så lige lidt svensk skov - her er det klart motiverne der trækker i mig.
SÅ! Ikke mere nyt stof - altså bortset fra det jeg mangler til fastelansdragterne....




11. jan. 2014

At klippe

Uhada. Det er svært det der med en saks - eller er det en krokodille? Vi træner og træner....

10. jan. 2014

Kage!

Gode venner på besøg = kage på bordet. Faktsik er det kagen fra Nytårsaften, men billederne havde puttet sig i kameraet, så derfor først nu...
3 chokoladebunde dryppet med skovbærlikør og smurt med appelsinpure. Hindbær mousse og kastanjecreme ( 1 dåse kastanjepure vendt med flødeskum) og så endelig smurt op med chokolade-smørcreme og pyntet med krymmel. NAM!

9. jan. 2014

Glimmer bukser

Philip faldt over det her stof da han engang før jul var med i stofogstil. Han mente bestemt at Olivia ville elsker bukser i lige netop det stof.... Jeg var ikke begejstret, det er sådan lidt stift og syntetisk... Men han var temmelig insisterende og lidt af stoffet kom med hjem. Nu er et par ballonbukser (minikrea) kommet til verdenen. Som foer har jeg valgt en blød bomuld, så de er blevet rare at have på. Størrelse 98, uden lommer eller noget som helst - synes stoffet "larmer" rigeligt som det er:

7. jan. 2014

Ego-måned?

Jeg har gået og tænkt...Jeg trænger til at lave nogle ting til mig selv. Ovenpå en november og en december som har stået på baby-grej og julegaver, så må det da være min tur til at få lidt hjemmelavede ting og sager. Derfor udnævner jeg hermed februar til at være "Ego-måned" eller "Til-mig-selv-måned". Jeg håber at nogen af jer vil være med. Være med til at lave krea-ting til jer selv! Hvis du vil dedikere februar til dig selv - så skriv endelig en kommentar herunder - så ryger du på en blogliste. Om du når 1 eller flere ting til dig selv er sådan set underordnet. Ligeledes om du vil sy, strikke, brodere, lave smykker, hamre, save, banke, støbe - bare det er noget til dig selv! Når måneden er slut vil jeg forsøge at lave et par opsamlinger med det vi har forkælet os selv med - måske tematiseret alt efter hvad vi nu finder på.


Er I med? Hvis I er, må I gerne bruge billedet....

6. jan. 2014

Matchende bukser

Bukserne som matcher vesten fra igår. De er helt plain - ingen detaljer. Og dog - de har lige fået malet et grønt spørgsmålstegn på det ene ben (og det har vesten også fået på ryggen). Størrelse 134.


5. jan. 2014

Mexikansk inspirede rester

Det er så sjældent jeg får lavet noget genialt i køkkenet - har vist ldt for travlt og kører derfor i det samme og det samme og det samme. MEN forleden lavede jeg en ny variation! Og fik samtidig brugt en masse rester og dermed skal et billede på bloggen:
Et trist bundt øko porrer, 1 halv pakke bacon, 1 halvt hakket løg, 1 stump spegepølse, 1 sjat fløde og en stump ost som ikke længere var børnevenlig. Det hele blev kombineret med nogle æg til en æggekage i ovnen. Et par både lime, 1 pose majschips, et glas salsa og lidt agurk og taaadaaa mexikansk aftensmad. Begge unger ÅD!

Sej vest

Jeg har haft det grå stof med bogstaver liggende et lille halvt års tid - og har gået og diskuteret med mig selv om det skulle være en kjole til mig selv eller et set til Philip...og (som vanligt) vandt knægten - han kan nemlig også rigtigt godt lide stoffet. Det er en slags trykt isoli - ikke specielt tykt, men lækkert:
Modellen (Ottobre) har jeg syet før (2 gange i sort/gul som Solaris tøj til ungerne og en gang i sort/rød til en krea-bekendts søn) - det er altså første gang jeg syer den i mønstret stof og må konstaterer at det kan man også godt. Størrelse 134. Matchende bukser er klippet....

4. jan. 2014

Elefant nattøj

I rester fra elefantkjolen. Bukserne er helt simple (sammentegnet Onion 20022) og blusen et raglan-mønster fra Ottobre.
Størrelse 98 i batikfarvet lys lilla jersey og elefanter fra stofogstil.

3. jan. 2014

En stump der lige passede

Oprydning i kassen med denim...der lå en stump af denne her helt fantastiske denim med broderier. Frem med et par mønstre og se hvad der var nok til - og der var nok til et par bukser i størrelse 98:

2. jan. 2014

Mere nyt

Min anden bestilling er ankommet - fra stofkarsten.dk.
Fast bomuld. Bilerne skal på lommer til friske drenge. Køerne skal bruges til ballonbukser til Olivia og aberne....ååååhhhh aberne, dem måtte jeg bare have!
Jersey og interlock - hele molevitten til Olivia. Bortset fra noget af det med elefanterne - jeg er NØDT TIL at sy en lille dragt i de elefanter...til vores venners baby-pige som de kalder for lille-elefant her mens hun ligger i maven og de endnu ikke rigtigt kender hende.
Og endelig en SKØN bunke jersey - hele molevitten til Philip. OVERVEJER at prøve at sy boxershort til ham i den blå med bisoner.....Men jeg har ikke bred elastik og har ikke været så heldig at finde det endnu.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...