26. sep. 2013

Arbejds Brownie

Skulle have afholdt diabetes kursus I dag. Det blev aflyst fordi alle har travlt med at forberede et VIP besøg I morgen.  Men derfor kan man jo godt spise kursus-kagen alligevel...

Sæt i værk - kurven

Også kaldet UFO-kurven....
Der ligger alt i kurven - det som skal reperares, det som skal ændres og det som skal sys. Lige pt er der 4 par shorts til Philip (købt på udsalg i Kvickly) som skal have strammere elastik til min tynde knægt - men de haster jo ikke før engang til næste sommer.... 2 vinter kjoler til mig selv, en ordentlig stak brødkurve til gavekassen, 1 t-shirt til Olivia som har mærkelig pasform og som skal have en gang ny rib, et par knickers til Philip, som jeg heldigvis har klippet til den store side, så de passer jo nok også til næste sommer og så et par små projekter til Baby-november måneden.... Og ja, der ligger nok lidt mere som jeg har glemt lige nu men mit mål er at kurven skal være tom inden jul  - I må gerne holde mig op på det!

25. sep. 2013

Mere...mere....mere...må ha' mere

Jeg er "kommet til" at købe lidt mere stof.... For jeg manglede jo - eller noget.... Det er fra JNY som jeg har købt hos før og igen er jeg på ingen måde blevet skuffet!
3 gange striber - den ene velour og de to andre jersey.
3 jersyer - de lilla flamingoer var den direkte årsag til at jeg "kom til" at bestille. Jeg måtte simpelthen have det stof og jeg har mindst 10 ideer i hovedet til hvad de skal bruges til (men jeg må vælge for så meget stof er der ikke). Dinoerne har også lilla baggrund og det pink/lyserøde/lilla har jeg faktisk i faststof fra sidst, men måtte også havde det i jersey.
Endnu 3 jersyer. Den stribede er til Philip og de 2 andre er bare fordi jeg ikke kunne lade være....
Den sidste jersey og en stump rib - fordi jeg trænger til at sy lidt i gult og fordi jeg gerne ville teste JNYs rib.... umiddelbart er den ikke helt i top, sådan lidt løs i det, men jeg vil ikke dømme den endeligt før jeg har syet med den og den har været vasket en håndfuld gange.

24. sep. 2013

Fødselsdags macaroons

Robin havde fødselsdag i weekenden - og så må der kage til. Han har to yndlings kager - smørbagte creme linser og macaroons. Jeg har ALDRIG bagt macaroons før, så det måtte prøves. Og det lykkedes næsten. De er lidt for seje og lidt for lidt sprøde, men ellers smager de rigtigt godt. Chokolade og jordbær:

23. sep. 2013

November er baby-måned

Anna opfordrer i disse dage alle sy-glade/strikke-glade/kreative mennesker til at fokusere på at producere ting til baby. Det vil jeg gerne være med til! Også selvom ingen af mine unger kan betegnes som babyer længere. En af mine aller-aller-aller bedste venner skal nemlig være far - det er sååååå stort! At det så først er helt til april... ja det må jeg jo finde mig i.
Jeg tænker at han og konen skal have en pakke med babyting i julegave... så det passer fint med at få syet lidt i november. Min udfordring bliver så at det skal være køns-neutralt... det er jeg ikke så god til, men hvis jeg rammer ved siden af, så er der nok nogen af jer som læser med, som fortæller mig det, ikke?

20. sep. 2013

Dukkeseng

I legehuset ved Baljebo har Olivia fået en dukkeseng - den fra IKEA til næsten ingen penge. Den står i råt træ når man køber den - og det har den også gjort i en lille måned. MEN nu er den blevet malet - naturligvis i en nuance af blå:
Så nu skal jeg have syet sengetøj til den - for det som følger med er ikke lige det mest inspirerende.

19. sep. 2013

Kvilteme kedeligt

NØJ! Jeg synes det er KEDELIGT at kvilte.... Jeg har klaret Olivias julegave på 3 aftener - jeg KAN IKKE kvilte mere end 1 time af gangen. Min hjerne slukker simpelthen... går kold...falder i søvn...
Det er orange fleece og på forsiden er der mere i stil med sneek peeket fra da jeg officiel bekendte at et strygejern var en nødvendighed.
Kviltningen er overstået - nu mangler "bare" kantebåndet - og så lige tæppet til Philip....

18. sep. 2013

Patchwork kjole

Det er blevet til en kjole til mig selv! I en fuldstændig fantastisk jersey som jeg faldt over i Stofsalg i Ballerup. Den var der vist i 4 farver, men det var altså den sort/hvide der MÅTTE med mig hjem:
Jeg har taget udgangspunkt i et mønster fra Symagasinet, men har lavet det hæftigt om, så en mønster anbefaling bliver det ikke til. Ærmerne er en kraftig gråmeleret jersey og så satte jeg lilla kant i bunden som strammer kjolen lidt ind i bunden - og lilla tittekanter i ærmegabene. Jeg elsker allerede den kjole.

15. sep. 2013

Succes fødselsdag

Når man falder i søvn ved siden af bålet på sin 8-års fødselsdag - så har det været en god fest!
Han havde ønsket sig spejderting og fik bla. et liggeunderlag og ville gerne prøve det - der gik 10 minutter så snorksov han. Men det var også blevet ret sent.
Det er virkelig hyggeligt at holde fødselsdag ved Baljebo - de inviterede er enten gamle spejder-venner eller familie og den står på bål hele dagen. I dag var der kartoffel/pore suppe, snobrød, crossianter (også på pind ligesom snobrød), pølser, svinefilet, salat bord, kartoffelsalat og sikkert en masse mere. Vi nåede aldrig til desserten.... Olivia var også længe oppe, men det gik fint eftersom hun havde snuppet en lang middagslur i vores hængetelt:
Teltet hang i det store kirsebærtæ og gyngede derfor lidt = meget lang lur. Philip abede også rundt i kirsebærtræet. Svingede sig i et reb og legede tarzan - I sin fødselsdagsgave-sparkedragt (en onepiece fra Lindex):
Philip fik skørt mange gaver - lego, biografbilletter, bøger, film, tøj, en fjernstyret bil og en fjernstyret båd, diskolampe til værelset, spejder bestik og tallerkner og et digital kamera. En af hans bedste venner havde fødselsdag for 2 uger siden og fik en mobiltelefon - og Philip kom hjem og sagde at han også ønskede sig en telefon..... men vi synes ikke han har behovet - derfor fik han et fedt, lille vandtæt digital camera i stedet. Så kan det være at at holder op med at låne vores hele tiden. Båden fik en tur på fjorden med det samme:
Det er den lille båd foran ham som han styrer med kontrollen i hænderne - hunden er en af hans gæster....
I dag, søndag har vi ryddet op og stenet med film.... Alle er trætte, men sikke en god fødselsdagsweekend.

Ugle t-shirt

Jersey fra Stof2000 og rib. Mønster fra Ottobre. Størrelse 98 til Olivia.
...og så må jeg vist hellere skirve en kommentar om hvorfor jeg som regel aldrig har samme stof på krop og ærmer: Jeg synes det bliver for voldsomt! Derfor kombinere jeg som regel med ensfarvet eller noget mere afdæmpet mønster.

14. sep. 2013

Grå/pink jersey kjole

Endnu en jersey kom med hjem fra et besøg hos stofsalg i Ballerup. Den er også lavet om til en kjole. Samme mønster med med andre tilretninger. Denne er blevet "figur-syet" = jeg tog den på med vrangen ud og satte nåle i så den passede relativt stramt om kroppen og drønede den gennem overlockeren:
Stoffet er faktisk ret fint i printet - ærmerne er blot den kraftige gråmelerede jersey:

13. sep. 2013

8 års fødselsdag

Vi har haft besøg af drengene fra Philips klasses i dag. 9 drenge i 3 timer - fuld fart på! Philips yndlings farve er i øjeblikket grøn, så der var dækket op med den farve:
Dugen er den transperante vinyl som altid ligger på bordet og under den en rulle bogbind fra Søstrene Grenes. Grønne servietter, sugerør og saft. Bollerne ligger klar ligesom lidt sundt gnav. Bollerne havde fået navn på:
Det er helt almindelige fødselsdagsboller, fyldt med et stykke pålægschokolade og pyntet med chokolade-glasur. Philip havde også sat "bordkort" på glassene - hvilket har den bonus effekt at alle hele tiden kan finde deres eget glas - masking tape og tush:
Næste programpunkt var byg-selv-lagkager.....oh my Go**... jeg frygtede at det ville blive et klister-helvede uden lige, men det var slet ikke så galt. Der var vanille-kagecreme, hindbær-flødeskum, alm. flødeskum, bananer i skiver, ananas, kiwi i skiver og næsten alt i pynt:
Drengene var virkeligt seje og gik op i at pynte. Enkelte fik smagt på noget de aldrig havde smagt før og nogle snaskede en del, men alt i alt var deres resultater rigtigt gode:
Der kom lys i og vi sang fødselsdagssang. Bagefter stod den på hekse-skattejagt. Vi havde gemt 5 ingerdienser rundt omkring i lokal-området og lavet kort udsnit til de tre hold, og så var det bare ud at finde Tudse-tis (æblejuice i stof flaske), Bænkebider-blod (vand + rød frugtfarve), skildpadde-tårer (vand i en lille flaske), tørrede edderkopper (kanelsukker)og sommerfugle-støv (vanillesukker). Alle ingredienser skulle afleveres til heksen som bryggede en trylledrik. Som beløning for hver ingrediens de hentede fik de en præmie fra en magisk præmie-sæk (en blyant, et viskelædder, en rulle tape, lidt slik osv.). Så var det tid til en rundkreds omkring den magiske cirkel (der hvor græsset er visnet efter badebassinet....) og drengene fik deres gaveposer og Philip sine fødselsdagsgaver:
Så gik vi på legepladsen og legede dåseskjul fordi det åbenbart er det drengene synes er sjovt lige i øjeblikket og så var det farvel-tid. Da alle var blevet hentet stjal Olivia min hekse-hat:
Robin støvsugede krymmel op, jeg fylde opvaskemaskine og min mor lavede en lille skattejagt til Philip - hans gaver fyldte nemlig så meget at de lå ude i hendes bagagerum...
Og så blev der åbnet et par gaver - resten får han i morgen i Baljebo når vi holder fødselsdag for familie og venner (og det er på den rigtige fødselsdag). De her gaver skulle bare åbnes her hjemme - det er nemlig et musikanlæg til hans værelse... Den lille pakke øverst er en bluetoth-dims som "flytter" musikken fra Philips tablet til forstærkeren (som gemmer sig i den nederste blå gave). Forstærkeren er min gode gamle NAD som bare har stået på lager, nu kommer den til ære og værdighed igen. Og mormors store farverige gave - det er højtalerne. Philip blev GLAD - og satte straks Shu-bi-dua på....

Vi fester videre i morgen i Baljebo!

Slikposer

Philip holder fødselsdag for drengene fra klassen i dag. Vi skal lave en masse små lege og konkurrencer og præmierne (slik, blyanter, tandbørster, viskelæddere osv) puttes i løbet af fødselsdagen i drengenes personlige gavepose - Philip og jeg lavede dem i sidste weekend i Baljebo, efter Christines DIY:
Kombinerede Skylanders/fødselsdags-tema poser - det er jo SMART at man kan pynte dem til lige det tema man har brug for!

12. sep. 2013

Hjorte og striber

Endnu en t-shirt i størrelse 98 (tror faktisk ikke at jeg kan forsvare at sy flere i den størrelse til Olivia...). Pink hjorte og pink/røde striber. Mønsteret er som altid mit favorit raglan fra Ottobre.

11. sep. 2013

Kløver trøje

Olivia mangler varme trøjer - t-shirts har hun massere af. Jeg kunne bare ikke finde lige den model som var inde i mit hoved i min ellers efterhånden velvoksne mønster-samling...bombom... så snitter jeg da bare et mønster selv! Tog udgangspunkt i Olivias (for lille) yndlingstrøje (fleece fra 66North) og fjernede krave og satte forkanter på - og snupti:
En ny yndlings trøje i kløver frotte, lilla rib og orange lynlås.

10. sep. 2013

Et lidt grønnere liv

Siden starten af det her skole år har jeg indfør en daglig "grøn" tallerken/fad. Når vi kommer hjem om eftermiddagen, så smider jeg 3-4 grøntsager/frugter på bordet mens Philip laver lektier og Olivia tegner eller laver perler. De ÆDER! Og ret faktisk har de flere aftener EFTER aftensmaden spurgt om de ikke måtte få et fad med grøntsager mere... Billederne er bare til inspiration, hvis nogle af jer vil med på vognen med at få familien til at spise mere grønt. Der er intet fancy i det på fadene - det er helt almindelige børnevenlig ting:
Agurk i skiver/stænger m/u skræl, dampede gulerødder, kiwi, peberfrugt, ananas, æbler, bambusskud, friske abrikoser, små mozeralla kugler (godt nok ikke en frugt, men de lå lige i køleskabet den dag...), tomater, asparges, banan, melon.

9. sep. 2013

Dala t-shirt

T-shirt med Dala-heste. Stoffet er købt hos stofstedet, men kan jo fås mange steder. Det vanlige ottobre mønster og størrelse 98 til Olivia:

8. sep. 2013

Det jeg ALDRIG troede ville ske...

Der er flyttet et strygejern og et strygebræt ind i mit hus....det havde jeg virkelig ALDRIG troet ville ske. De første par år efter jeg flyttede hjemmefra fik jeg til hver jul og til hver fødselsdag et strygejern af min mor - og hver gang byttede jeg det til noget andet. Jeg NÆGTEDE ligefrem at skulle eje et strygejern. Måske fordi jeg stadig har små-traumer over dengang jeg måtte møde op på en spejdertur med pressefolder i mine ellers såååååå seje militærbukser.... (det er altså virkelig no-go). For ca. 8 år siden overgav jeg mig så lidt - kunne godt se at et strygejern ville gøre ting lidt lettere når jeg syede. Så jeg investerede i et til 70 kr i et supermarked. Og det har så siden stået fremme på køkkenbordet, som har været brugt som strygebræt - direkte på bordpladen eller med et træ-skærrebræt under, hvis det var noget som skulle have extra meget varme (som f.eks. strygestof). Men nu er der så kommet andre boller på suppen:
Igen er det (delvist) min mors skyld - hun stak mig en stak samlemærker fra Føtex og sammen med dem jeg selv havde, så var der nok til rabatten på den her sorte sag... Håber saft-susme det er bedre end det gamle - sikke et skrummel! Men dampstation prøvede jeg til sykurses hos Frejval - og det er altså fedt. Især når man har gang i et "mindre projekt" til hver af ungerne (de skal have dem i julegaver, så jeg har godt tid) som kræver at finishen er 10-4. Her er lige et sneek peek på Olivias EFTER det har været under det nye jern:

7. sep. 2013

Lilla stjerne brødkurve

Der er også kommet 2 lilla stjerne brødkurve til. Igen er både voksdugen og ½panamaen fra stof2000 (eller fra min "lager-kasse" under sengen....)
Den størrelse jeg laver er aftegnet efter vores dybe tallerkner - og de passer med en omkreds på 70 cm, så siderne er klippet 70*20 cm:
Det er altså et hyggeligt lille projekt at sy sådan nogle - selv efter en lang arbejdsdag, så kan jeg sagtes drøne sådan 2 her gennem maskinerne i løbet af en kort aften. Det er jo heller ikke ligefrem et projekt som kræver at man tænker særlig meget.....

6. sep. 2013

Stjerner og striber

Begge jerseyer er indkøbt i Tyskland og er en virkelig lækker kvalitet - og så matcher de tone-i-tone. Størrelse 98 til Olivia. Mønsteret er det jeg altid bruger fra Ottobre:

5. sep. 2013

Pink stjerne brødkurve

Efter jeg havde syet brødkurvene til Christina, havde jeg lyst til at sy flere - måske til mig selv, måske til gavekassen - I don't know - jeg havde bare lyst! Derfor tog jeg kassen med voksdug frem og begyndte at klippe. Nu er der kommet 2 igennem maskinen i PINK voksdug med stjerner (stof2000) og sort ½panama (stof2000):

4. sep. 2013

Au revoir Christina!

ÆÆÆVVVV! Vi har på arbejdet måtte sige farvel til verdens bedste Christina... vores bogholder, vores oppasser, vores "jeg klarer da bare alt det I har brug for"... Nøj, hun bliver savnet. Sådan en bunke ingeniører, kemikere og forskere kan jo ikke klare sig selv! Vi kommer til at løbe tør for ALT fra te/kaffe, opvaskemiddel, frimærker, printertoner og en masse ting som jeg sikkert slet ikke er klar over at hun har ordnet for os! Vores blomster kommer til at dø, fordi vi glemmer at vande dem og vi får aldrig pyntet op til jul....Altså! Hvor er det skidt! Men kære, Christina - held og lykke. Det er helt sikkert den rigtige beslutning for dig - selvom den er helt forkert for os.
Jeg har fået lokket ud af Christina hvordan der ser ud hjemme hos hende - der hvor familien spiser - og derfor har jeg bikset to brødkurve (eller måske krea-materiale kurve?) sammen til hende. Bare lige for at sige Au revoir og at jeg virkelig har sat pris på hende!
Det er sort ½panama og voksdug.

3. sep. 2013

Kløver kjole

Det er virkeligt det nye yndlings mønster! Let og hyggelig at sy og den sidder super godt på Olivia. Denne gang i frotté med kløver print og lidt detaljer i lilla jersey. Størrelse 98 og et model 14 fra ottobredesign 4/2013:

2. sep. 2013

Elefant kjole

De nye elefanter fra Stofogstil....Jeg ved sørme ikke helt... De er jo VILDT søde - men baggrunden er brun. Jeg er ikke sådan særlig vild med brun. Faktisk kan man sige at jeg ikke kan lide brun. Egentlig synes jeg vel at farven brun kun hører hjemme på chokolade....
Derfor var jeg jo også virkelig i tvivl da jeg så stoffet - men købte alligevel et stykke. Der er blevet klippet denne kjole og resterne er klippet op til nattøj (kombineret med den samme lilla som der er brugt i kjolen):

1. sep. 2013

Action pics af kjolerne

Først den nye favorit kjole - må sy flere!
Den er virkelig god på! Og de små rettelser jeg lavede til mønsteret fungerer perfekt (smalere stykke i livet - det lilla), anden måde at sy lommerne på og så er overlappet på overdelen stukket fast for ikke at flappe.
Den anden kjole....tja... den syer jeg nok ikke flere af. I hvert fald ikke uden et par ændringer. Der er som jeg frygtede ikke nok vidde i skørtet - ærmerne er for lange og der er generelt bare dårlig pasform....:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...