Sider

30. maj 2021

Container glas

 Jeg har snakket med den lokale glarmester og har fået adgang til hans affalds container.... yep! Jeg skralder glas!

Ideen er at jeg inden spejdernes julemarked vil producere lidt julepynt med spejderne. Derfor skal materialerne være så billige som muligt, så spejderne kan tjene penge til f.eks. nye telte.

Problemet med "container glas" er at det ikke nødvendigvis er det man kalder kompatibelt - det betyder at det glasarbejde man laver kan have nogle "sjove" spændinger og måske springe i ovnen eller gå let i stykker når det er brændt færdigt.

Jeg kommer derfor til at lave en stak forsøg inden jeg skal have spejderne med i værkstedet til november....

Her er de første rimeligt vellykkede forsøg og et enkelt mislykket.... Andre forsøg er røget i glas skraldespanden fordi spændingerne i glasset ikke passede med brændings-profilen på ovnen...

De små stjerner (10-12 cm i diameter) er blevet ret gode og det er den ene af de store stjerner også. Men den anden store stjerne med mange takker - ja den skred i ovnen og endte lidt mærkeligt. Olivia mener dog blot at den er et stjerneskud så det kan være det får lov til at overleve....



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Fortæl mig gerne hvad du synes...