Sider

25. okt. 2019

Gimli 5 måneder

Vores skønne Gimli er nu blevet 5 måneder! Det er jo helt vildt at han har været en del af familien i 3 måneder nu. Han er meget højt elsket og en super dejlig vuffer. Han blev vejet i dag hos vores lokale dyrlæge, hvor man bare lige kan kigge ind og bruge vægten når man alligevel går tur: 17,2 kg! Han er kæmpe stor - men slet ikke tyk. Vi "frygter" at han bliver en del størrer end racen egentlig skal være.
Han er stoppet med at bide i sko. Stoppet med at racerer badeværelset (toiletpapir, børsten og shampooflaskerne har været meget fristende). Han stikker ikke længere af når han skal have sele på, men sætter sig pænt og stikker en pote frem ad gangen. Han hopper selv glad ind i bilen. Han ødelægger kun de papkasser han får - det er han tilgengæld meget dygtig til, og han fået tilnavnet "makulatoren".
Han elsker stadig alt og alle - så længe de ikke gør af ham. Han leger med alle børn og hunde og barnelige sjæle. Elsker vand - så længe det ikke når maveskindet og at jagte fugle.
Hvor var det godt vi fik ham!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Fortæl mig gerne hvad du synes...