Sider

10. jan. 2016

Søndags Sysler

Det der med nye mønstre... jeg skal indimellem presse mig til at tage tyren ved hornene og gå igang med nye mønstre. De gamle kender jeg jo ud og ind og ved præcist hvordan de skal tilpasses....
Men man finder jo ikke nye yndlings mønstre når man ikke vover sig ud på nye mønster-vande...eller noget...
I dag har jeg taget 3 mønsterbøger med i sommerhus. Og jeg har tegnet og tegnet og tegnet og tegnet og nu gider jeg ikke mere. Mønstre fra 2 af bøgerne er tegnet af - jeg mangler stadig nogle mønstre fra bogen med kjolemønstre til mig selv (hvorfor er det lige at det igen er det til mig selv jeg ikke får lavet..). Det må blive næste gang jeg mønster-rykker.
Jeg har tegnet t-shirt og boxershorts til Robin, undertrøje med bryderryg og boxershorts til Philip, 2 kjoler, bukser, leggins og trusser til Olivia og så endelig lige en par babybukser og en body....
Jeg synes efterhånden at jeg er godt hjemme i de to norske bøger (de nederste på fotoet). Mønsterarkene er ret forskellige i de to bøger. I den røde er de små og flere gange er man nødt til at læse i teksten at delene skal forlænges med X cm i hver ende... det er jeg ikke fan af. Oveni har de ikke valgt forskellige typer streger til de enkelte størrelser....så man skal hele tiden tælle streger for at være sikker på at man tegner den rigtige størrelse - det er jeg heller ikke fan af.
Den blå bog har KÆMPE store mønsterark - så store at de nærmest ikke kan være på vores spisebord - det er jeg heller ikke fan af, men de er bedre end i den røde bog. Det her handler IKKE om hvordan modellerne er at sy eller hvordan de passer - det er udelukkende min holdning til mønsterarkene....og det er faktisk mønsterarkene der er det vigtigste for mig, når jeg køber den slags bøger..
Nu til det sjove - vælge og klippe stof

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Fortæl mig gerne hvad du synes...