Sider

26. dec. 2014

Plektar-pung DIY

Først: Det er sådan her en vi skal sy:
Du skal bruge:
Yderstof, foer, lynlås, vlies, nøglering eller carabin og sytråd.
Først tegner vi 4 cirkler på ca 10 cm i diameter (jeg har brugt taperullen til at tegne rundt om). 2 i yderstof og 2 i foer:
Stryg vlies på bagsiden af alle 4 cirkler. Hvis yderstoffet er kraftigt f.eks. denim, så kan dette undlades. Og cirklerne klippes fri for overskydende vlies.
Klip 1 cirkel i yderstof og 1 cirkel i foer over på midten:
Sandwich lynlåsen mellem 1 stykke yderstof og et stykke foer og sy lynlåsen fast. Vend retten ud og stik stoffet fast. Det ser sådan ud fra ydersiden:
Og sådan her fra inder-siden:
Gør det samme med de 2 andre halve cirkler:
Og så klipper vi lynlåsen til. Jeg har valgt en plastik-lynlås som ikke ødelægger saksen. Hvis du bruger en metal-lynlås, så skal du have fat i en bidetang:
Nu skal alle cirklerne sys sammen - husk at vende foer/yderstof rigtigt i forhold til hinanden. Nedefra skal de ligge sådan her:
- Yderstof med retsiden nedaf
- Foer med retsiden opaf
- Foer med retsiden nedaf (denne er der lynlås i)
- Yderstof med retsiden opaf (denne er der lynlås i)
Sy sammen hele vejen rundt langs kanten - pas på ved lynlåsen ellers koster det en knækket nål. Jeg bruger IKKE fodpedalen ved lynlåsen. Istedet bruger jeg håndhjulet og syr lige så stille og forsigtigt.
Nu skal stroppen sys. Klip ca 12 cm kantebånd:
Sæt nøglering eller carabin på midten og sy en stikning så den sidder fast:
Stoppen lægges nu på de sammensyede cirkler - helt ud til kanten:
Når man syet kantebåndet på, bliver stroppen også syet på. Jeg syer altid kantebånd på af 2 omgange fordi jeg synes det er lettest af få pænt. Det her er ikke en DIY på kantebånd, for dem findes der i forvejen en bunke af på nettet....
Klip evt. sømrummet lidt ned og fold så kantebåndet om kanten - her kan det godt betale sig at bruge lidt tid på at trække/mase/mokke båndet til det ligger pænt, for så er det meget lettere at sy det sidste på.
Stik stroppen fast i kantebåndet, så den bliver hvor den skal og ikke flapper.
Gå ned i den lokale musik-butik og køb et par plektar - eller drop forbi ebay og find nogle billige kina-versioner:
Og så er vi færdige! Som det kan ses på det sidste billede (og også det første, for det er det samme billede), så har det en del at sige for størrelsen, hvor meget sømrum man klipper af - så vær omhyggelig med at få lagt cirklerne ovenpå hinanden, ellers bliver plektar-pungen lidt lille.
God fornøjelse. Hvis du bruger min DIY, så vil jeg meget gerne se billede - smid evt. et link i kommentar-tråden.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Fortæl mig gerne hvad du synes...